Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Hunaweier 404 Hundehaar Spids til Svømmeviftens Rod, dels ved at an- lægge særlige Udrugningsanstalter for Hum- mer, af hvilke der findes meget store ved Newfoundland. Foruden de Hummer, der be- nyttes i frisk Tilstand, bliver Klo- og Hale- kødet af en ikke ubetydelig Mængde benyttet til Henkogning, hvilket f. Eks. sker i ret stor Mængde med de ved Helgoland fiskede. Hunaweier se Elsasservine. Hunde (Hunde; Dogs; Chiens) udgør en meget betydelig Handelsartikel, dels som Luksusdyr, dels som Brugsdyr.- Det vilde føre for langt her at komme nærmere ind paa de talrige Luksusracer, der i Tidernes Løb paa Kinder, rack Setteren, der er hvid med sorte Pletter, og Gordon •Setteren, der er sort med brune Tegninger Fig. 169. Hundegræs. er opdrættede og til Dels yderligere udfor- mede i mange Arter og Varieteter. Som Brugs hunde er det i Skandinavien hoved- sagelig Jagt- og Rottehundene, der har nogen Betydning, idet det her, i Modsætning til det øvrige Europa, er meget sjældent, at Hunde anvendes som Trækdyr. Heller ikke benyttes de iøvrigt meget anvendte Hyrde- hunde, hvortil f. Eks. de som Luksushunde meget yndede skotske Colleys henhører, i synderlig Udstrækning i Danmark, noget mere i Norge. Bortset fra de forskellige Racer Mynder og andre Støvere, der efter- haanden spiller en mindre og mindre Rolle som egentlige Jagthunde, er det af disse navn- lig Hønsehunde og Gravhunde, der har Betydning. Blandt Hønsehundene kan sær- lig nævnes følgende Racer: Den alminde- lige Hønsehund er korthaaret, hvid og brun eller brunspættet, medens den lignende, men meget finere byggede engelske Pointer er hvid med sorte, brune, røde eller gule Pletter og Afskygninger. G r i f f o n e n, der har no- get længere Haar, er hvid med gule Pletter eller brunspættet; den benyttes næsten ikke i Skandinavien. Af de helt langhaarede er de almindeligste den irskeSetter, der er rød, den engelske eller La v e- hvid og brun eller helt brun. Gravhunden, ofte fejlagtig kaldet Grævlingehund, er bekendt nok af Udseende; foruden den al- mindelige glathaarede, der oftest er sort med brune Tegninger paa Kinder og Poter, haves ogsaa langhaarede og ruhaarede Arter, ligesom ogsaa Farven kan være helt brun, brunrød, graa eller sølvgraa^eller stribet eller plet- Særlig for Skandinavien er Nordlands hunde n Elghunden, der i Udse- ende ligner den almindelige Spids eller Hyrdehunden, oftest sort eller brun. — Som Rottehunde bruges navnlig de talrige forskel- lige Racer af Terrier. Hundegræs, Dactylis glo- me r a t a, er en til Svingelgrup- pen hørende Græsslægt med tal- rige bredbladede, ved Grunden fladtrykte Bladskud med stive, indtil 1 m høje, foroven ru Stæng- ler og flcrblomstrede, sammen- trykte Smaaaks, der er tæt sam- menhobede i en mere eller min- dre aaben Top (se Fig. 169). Den cr meget varig og haardfør og spiller en stor Rolle til Beplant- ning af fleraarige og vedvarende Græsmarker, Enge og Moser. Blandt de dyrkede Sorter skel- nes navnlig mellem det tidligt udviklede amerikanske og det nyzeelandske Hunde- græs. Frøet omsluttes sædvanlig i moden Tilstand af Inderavnerne og er da lyst graagult med en kort Stak, 6—7 mm langt, inklusive Stakken, svagt krummet til den ene Side og forsynet med en stivhaaret Køl. 1000 Frø vejer c. 1 g. Undertiden falder dog Avnerne af ved Tærskningen, og Frugten, der har Form omtrent som et Rugkorn, er da lys graabrun og c. 3 mm lang. Frøet høstes ogsaa i Danmark, se iøvrigt G r æ s f t 0. Hundehaar bruges som Benævnelse for de korte, stive Haar, der findes blandt Faareulden og forringer dennes Værdi. Virkelige Hunde- haar finder en meget ringe Anvendelse til Fremstilling af simpel Filt, simple Pensler o. 1-