Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Hundepersille 405 Hvalrav og spindes undertiden til Garn, hvoraf væves' de saakaldte Gigtstrømper o. 1. Hundepersille, Vild Persille, H a 1 v-; svøb, Aethusa cynapium, er en i Danmark og Norge almindelig vildtvoksende- Skærmplante, der ligner den dyrkede Per- sille, men dog kan skelnes fra denne ved de mørkere og stærkere glinsende Blade og den ubehagelige Lugt, der fremkommer, naar Bla- dene gnides mellem Fingrene. Den er meget giftig og har ikke sjældent fremkaldt alvorlige Forgiftningstilfælde hos Mennesker, da den undertiden findes mellem de dyrkede Planter. Hundeskind, især af de store og kraftige Racer, afgiver et godt, blødt og sejt Læder, som er anvendeligt til Fodtøj. Navnlig bruges det i England til finere Dansesko og alun- eller semsgarvet til Handsker, se Dogskin. De langhaarede Hundeskind anvendes i Asien og undertiden ogsaa i Europa som Pelsværk til Huer, For o. 1. Hundeskind kommer under- tiden frem paa de tyske Pelsvaremarkeder fra Danmark, Norge og Rusland. Hundetungerod, Radix C y n o g lo s s i, faas af Cynoglossum officinalis, Læge Hundetunge, af de rubladedes Fa- milie, en urteagtig, toaarig Plante, der er me- get udbredt i Nord- og Mellemeuropa. Roden indsamles om Efteraaret i Plantens 1. Vækst- aar eller om Foraaret i dens 2. Aar og er ind- til 30 cm lang, 2—3 cm tyk, bøjelig, foroven undertiden besat med Stængelrester. Yder- barken er længderynket og graabrun. Tvær- snittet viser en tyk, brunlig Bark og et gul- hvidt Ved, der inderst undertiden er svampet. Lugten er svag men karakteristisk hos den tørrede Rod, og Smagen er vammel, sødlig. Den indeholder et amorft basisk Legeme, Cynoglossin, og anvendes i Medicinen, bl. a. som Bestanddel af de meget brugte »C y n o g 1 o s p i 11 e r« mod Hoste. Indblan- ding af Rødder af nærstaaende Planter (sær- lig Slangehovedarter) forekommer af og til og kan i Reglen kun paavises ved en mikrosko- pisk Undersøgelse. Hundredweight, Centweight, forkortet C w t, er en Handelsvægt i Storbritannien og Nordamerika — 4 Quarters = 112 Pounds (lbs) = 50,802 kg. Paa enkelte Steder i Nord- amerika inddeles dog 1 Quarter i 25 Ibs, saa- ledes at 1 Hundredweight her bliver = 45,36 kg. Husblas, Fiskelim (Hausen blase; Isinglass; Colle de poisson; Ich- thyocolla eller Colla p i s c i u m), er den tørrede, fra Muskellaget befriede, indre Hud af Svømmeblæren af forskellige Arter Stør, der fanges i det sorte, det kaspiske og det asovske Hav og i forskellige russiske og sibiriske Floder. Den friske Blære opskæres efter Længden, udblødes saa længe i koldt Vand, indtil de enkelte Lag kan skilles ad, hvorefter den ved Gnidning befries for den Ydre Hud, slaas op paa Brædder og tørres i Solen, befries ved Bankning for det inderste, tynde, sølvglinsende Overhudslag, udblødes igen i Vand og faar endelig ved Tilskæring, Sammenrulning o. s. v. de forskellige Skikkel- ser: Plader, Traade, Baand, Klumper o. s. v., ' hvilke den gaar i Handelen. God Husblas skal være næsten hvid, gennemskinnelig, sej og bøjelig. Den skal irisere, naar den befugtes med varmt Vand eller fortyndet Alkohol og næsten være uden Lugt og Smag. I koldt vand svulmer den op og er næsten fuldstæn- dig opløselig i kogende Vand, saaledes at Op- løsningen ved Afkøling stivner til en Gelé. Den er ligeledes opløselig i fortyndet Alkohol. Hovedbestanddelen af Husblas og det, der be- tinger dens Ævne til at stivne, er Glutin, se Lim. Man skelner i Handelen mellem flere Sorter, af hvilke astrakansk Husblas, Patriarkgods, anses som den bedste. Den er fuldstændig hvid eller mælkefarvet, temmelig tynd, halvgennemsigtig og fuldstæn- dig opløselig ved Kogning med Vand. Af an- dre russiske Sorter kan nævnes u r a 1 s k, der staar den foregaaende Sort nær, og S a m o v i, der faas af den almindelige Malle, S i 1 u- r u s g 1 a n i s, og som er af betydelig ringere Kvalitet. Brasiliansk og ostindisk Husblas er ringere Sorter ligesom nord- amerikansk Husblas, der angives at stam- me fra Svømmeblæren af K a b 1 i a u og dan- ner tynde, baandagtige, indtil 0,5 m lange og indtil 4 cm brede Stykker. Den giver sæd- vanlig en mørkfarvet Gelé. Ogsaa fra Tysk- land og Østrig faas simplere Sorter. Husblas benyttes i ringe Mængde paa Apotekerne, bl. a. til Fremstilling af engelsk Hcfteplaster, til Kit til Porcellæn og Glas og i stor Mængde, navnlig i England og Nordamerika, til Klaring af 01. Til dette Brug maa den være fuldstæn- dig lugt- og smagløs og ikke efterlade mere end 2—3 % uopløselig Rest ved Behandling med kogende Vand. Den forfalskes undertiden med Lim o. L, hvilket dog som Regel let viser sig ved Lugten og Smagen, ved en mikrosko- pisk Undersøgelse og ved Bestemmelsen af Mængden af uopløselige og uorganiske Be- standdele. Undertiden bleges den ved Be- handling med Svovlsyrling eller Klor, men giver i saa Fald en surt reagerende Opløsning ved Behandling med Vand. Hvalrav, Spermacet (W a 1 r a t; Sper- macet; Blanc de Baleine; Ceta- c e u m eller S p e r m a c e t i), er et fast Fedt- stof, der findes opløst i en Olie i forskellige Hulheder i Pothvalens eller Kaskelottens Le- geme. Kaskelotten, Phyceter m a- crocephalus, hører til Tandhvalernes Gruppe og er den største af disse, idet Han- nen bliver indtil 20 m lang. Den udmærker sig ved sit uhyre, næsten cylindriske, fortil lige afskaarne Hoved, der udgør omtrent Vs af hele Dyrets Længde. Øjnene sidder lige ved Mundvigen, og kort bagved dem er de to store Luffer anbragte. Den er meget udbredt i alle tropiske og subtropiske Have, men kom- mer kun ganske undtagelsesvis til Skandina- vien. Jagten paa den er besværlig og farlig, da Kaskelotten er meget sky og hurtig og, naar den er saaret, angriber endog større Skibe, som den undertiden med sine vold- somme Haleslag kan slaa læk. De Hulheder, der indesluttet Hvalravet, findes dels i Kraniet og dels i Form af to lange Rør, der som For- længelser fra Hovedets Hulrum strækker sig hen under Ryggen lige til Halespidsen. Saa længe Dyret lever, holder Hvalravet sig op- løst i den tilstedeværende Olie, men efter at denne er tappet ud, afsætter den raa Hvalrav sig ved Henstand som en brunliggul, krystal- linsk Masse, der sies fra, presses og renses ved Dampkogning med en ringe Mængde Na- tronlud, Udvaskning med Vand og Omsmelt- ning. Det danner i renset Tilstand farveløse, gennemskinnelige, krystallinske Stykker med perlemorsagtig Glans, som let brydes itu, føles