Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Hvalroslæder 406 Hvede omtrent som Talkum, ikke egentlig fedtet, har en svag, ejendommelig Lugt og en flov, sødlig Smag. Vægtfylden er 0,930—0,950. Det smel- ter ved 45—50°, er uopløseligt i Vand, tungt opløseligt i kold, let opløseligt i varm Alkohol og i Æter. I sin kemiske Sammensætning af- Fig. 170. Squarehead- Hvede nat, Størr. Fig. 171. Kent-Hvede nat. Størr. viger det væsentlig fra andre dyriske Fedt- stoffer, idet det hovedsagelig bestaar af Cetin, Cetylpalmitat, saaledes at det nærmest maa henregnes til Voksarterne. Det anvendtes tid- ligere blandet med Voks til Støbning af Lys, nu hovedsagelig som Tilsætning til Pomader og paa Apotekerne til enkelte Salver o. a. Den fra det raa Hvalrav pressede Olie, Hval- ravolie, Oleum Cetacei, har efter Rensningen en svagt gullig Farve og en svag Tranlugt. Den har ved 15° en Vægtfylde = c. 0,910 og er endnu flydende ved 5 °. Den lader sig kun med Vanskelighed forsæbe, men anvendes dog i ringe Mængde i Sæbefabrika- tionen og endvidere til Maskinsmørelse og til Indfedtning af Uld. Navnet Spermacetolie bru- ges ogsaa undertiden fejlagtig om den af Spæk- ket udvundne Tran (s. d.). Hvalroslæder faas af den i det nordlige Is- hav levende Hvalros, Trichechus ros- m a r u s og T. o b e s u s fra den nordlige Del af Stillehavet. Læderet er meget tykt og be- nyttes navnlig af Sadelmagere og Vognfabri- kanter samt til Pumpeklapper og til Poler- skiver til Brug ved Metalslibning. Foruden Skindet bruges ogsaa de to store Hjørnetæn- der, se Elfenben, og Spækket, af hvilket der udvindes Tran (s. d.). Hvalrostænder se Elfenben. Hvede (Weizen; Wheat; From ent; Triticum) er den bekendte, næsten i alle til den nordlige, men ogsaa i mange til den sydlige tempererede Zone hørende Lande dyr- kede Kornart, der i Europa dyrkes i en Mæng- de forskellige Varieteter, dels som Vintersæd, dels som Vaarsæd. De almindeligt dyrkede Sorter udmærker sig ved, at Kærnen ved Tærskningen bliver nøgen, d. v. s. fuldstæn- digt befriet for Inderavnerne, men man har ogsaa Sorter, ved hvilke disse bliver siddende paa Kærnerne ligesom ved Havre, Blomster- standen er et Aks, hvis enkelte Smaaaks sæd- vanlig indeholder 2—7 Blomster, af hvilke sjældent mere end fire frembringer Frugt. Smaa- aksene er fladtrykte og vender den brede Side mod Blomsterstandens Akse. De talrige dyrke- de Varieteter kan henfø- res til to Grupper, nem- lig: nøgen Hvede, hos hvilken Blomsterstandens Akse er sej, saaledes at den ikke knækker under Tærskningen, og hos hvil- ken Kærnerne ikke er sammenvoksede med In- deravnerne, saa at de skilles fra disse ved Tærskningen, og Avne- hvede, hos hvilken Blom- sterstandens Akse er skør, saa at den ved Tærsk- ningen sønderbrydes i saa mange Stykker, som den har Led, og hos hvilken i Kærnerne er sammen- ' voksede med Inderavner- ne. Til sidstnævnte Grup- pe hører tre Varieteter, af hvilke dog ingen dyr- kes i Skandinavien, nem- lig Spelt. T. s p e 11 a, Emmer eller T o k o r n, T. bicoccum, og En- korn ell. Peter s korn, T. monococcum. De nøgne Hvedesorter kan inddeles i almindelig Hvede, T. v u 1 g a r e, der er den Sort, som nu til Dags er den alminde- ligst dyrkede, endvidere Dværg-, Pinds vin e- ell. B e n g e 1 h v e d e, T. compactum (dyrkes enkelte Steder i Sverige); buttet eller engelsk Hvede. T. t ur g i dum, dyrkes navnlig i Middel- havslandene; G1 a s h v fi- de, T. d u r u m, samme- steds, og polsk eller storavnet Hvede, T. p olonieum, der navn- lig dyrkes i Spanien. Den almindelige Hvede deles sædvanlig i 22 Va- rieteter, som atter skiller sig i ikke mindre Fig. 172. Urtoba-Hvede nat. Størrelse.