Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Hvede • 407 Hvene c. 128 000 t uf or malet, c. 54 800 t Mel og c. 500 t Gryn og udførte c. 11 600 t dansk og c. 1700 t fremmed uformalet og c. 1300 t dansk og c. 700 t fremmed Mel. — Norge indførte c. 20 000 t uformalet og c. 58 000 t Mel og ud- førte c. 245 t uformalet og c. 150 t Mel. — Sverige indførte c. 181 000 t uformalet, c. 7400 t Mel og c. 1300 t Gryn og udførte c. 230 t uformalet og c. 400 t Mel. Hvedegryn, Semulegryn, fremstilles af Hvede paa den under Gryn angivne Maade cg fremkommer efter Finheden i forskellige Numre. De danske Gryn er hvide og fore- trækkes sædvanlig for de ligeledes hvide men mindre kønne, tyske Gryn, medens de franske og russiske, der ofte med en fælles Benævnelse kaldes T'a g a n r o g s e m u 1 e, er gule og fremstillede af en særlig kraftig Hvede. Hvene, A g r o s t i s, er en Græsslægt, der end 347 Sorter, af hvilke dog det langt over- vejende Antal er uden Betydning i Skandi- navien. Disse falder i to store Grupper, nem- lig Skæghvede, hvis Aks er forsynede med Stakke, og Kolbehvede med stakløse Aks. Det er navnlig Kolbehveden, der dyrkes i Skandinavien, og af denne igen de Sorter, som har glatte Avner, medens de, der som f. Eks. Manchesterhveden, har lodne Avner, og de, der har blaalige eller sortfar- vede Avner, ingen Udbredelse har fundet. 1 hl Hvede vejer i godt tørret og vel sorteret Tilstand c. 80 kg, svarende til den holland- ske Vægt af c. 130 Pd, = 108 kg pr. Td. De Sorter, der har faaet blivende Betydning i Danmark og Norge, er følgende tre: Square head hvede, Fig. 170, der i 1874 er indført fra Skotland, har i Løbet af kort Tid faaet en meget stor Udbredelse og indtager nu over 90 % af Danmarks samlede Hvedeavl. Den udmærker sig ved sine stive Straa og tæt siddende Smaaaks, der betinger en meget stor Ydeævne. Avnerne er glatte, hvide eller gullige og Kærnerne lysebrune. Den er i Aarenes Løb bleven fuldstændig akklimatiseret i Danmark og har herfra bredt sig baade til Sverige og Mellemeuropa, hvor den ofte kaldes dansk Hvede. Urtoba- hvede, Fig. 172, ligner foregaaende i Av- nernes og Kærnernes Udseende og kan dyr- kes paa noget ringere Jorder end denne,, som den iøvrigt under lige Forhold kommer nær i Ydeævne. Den har et langt, groft Straa og lange Aks men gaar noget lettere i Leje end Squareheadhveden. Kenthveden, Fig. 171, har glatte, rødlige Avner og minder i sin Aksform nærmest om Squareheadhveden, men den er langtfra saa stivstraaet som denne og kommer den under normale Forhold ikke nær i Ydeævne. Det samme gælder om en Del andre Sorter, der som Provstihvede, lys østpreussisk Hvede eller den tid- ligere almindeligt dyrkede brune, dan- ske Hvede, er meget haardføre, men som I paa Grund af deres ringe Ydeævne efterhaan- den kun indtager en meget ringe Del af det dyrkede Hvedeareal. I Danmark dyrkedes Hvede i 1916 kun paa et Areal af 61 403 ha, hvilket kun er 5,49 % af hele det med Korn besaaede Areal, medens Dyrkningen tidligere har været betydelig større. Tilbagegangen skyldes hovedsagelig den paa Grund af den store Import stedfundne Nedgang i Hvedepriserne. Den overvejende Del af Arealet findes paa Øerne. Den dyrkes her hovedsagelig som Vinterhvede, medens den i Norge, hvor dens Dyrkning dog kun er meget ringe, navnlig dyrkes som Sommer- hvede. da Vinterhveden kun vanskelig kan overvintre. Dyrkningen finder navnlig Sted i den sydøstlige Del af Landet, navnlig i Jarls- berg og Laurvigs Amt, men Hveden kan niodne indtil henimod 65° nordlig Bredde og i enkelte særligt gode Aar endnu nordligere. I Nordamerika er Hvededyrkningen i stadig Stigning, og betydelige Mængder udføres her- fra. Udførende Lande er iøvrigt Rusland, Un- garn, Rumænien, Canada og Australien, me- dens Skandinavien, England, Frankrig, Italien og Belgien indfører Hvede. Hvedemel, Hvedeklid, Hvedesti- velse se henholdsvis Mel, Klid og Sti- vels e. Før Krigen indførte Danmark af Hvede Fig. 1'3. Krybende Hvene. i to Former, nemlig som almindelig og krybende Hvene, A. vulgaris og A. alba, dels er almindelig vildtvoksende, dels anvendes som Udsæd, blandet med andre Ciræssorter, navnlig paa Enge. Krybende Hvene (Fig. 173) kaldtes tidligere sædvanlig