Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Indisk Balsam 422 Ingefær Det er der er opløseligt i Vand og Alkohol med blaa- violet Farve, og, som bruges til at give tannin- bejdset Bomuld indigolignende, meget ægte Farver. Nærstaaende Farvestoffer er N a f- tindon BB, Diazinblaat BB, Diazin- sort, Diazingrønt og Brillantdia- z i n b 1 a a t. Smign. ogsaa J anus farver. Indokromin T, se Brillantalizarin- b 1 a a t. Indokromogen S er et Tjærefarvestof, der gaar i Handelen som et mørkeblaat Pulver, der er opløseligt i Vand med rødviolet Farve, og som bruges til Blaafarvning af Bomuld, der er behandlet med Tyrkiskrødtolie. Indolinskarlagen er et Tjærefarvestof, der gaar i Handelen som et rødt Pulver, der er opløseligt i Vand med rød Farve, og som bru- ges til at farve tanninbejdset Bomuld skarla- genrød. c ± „ Induliner er en Gruppe Tjæref arvestotter, der dannes ved Indvirkning af Anilin paa for- skellige Azo- og Nitroforbindelser, og som alle giver graa eller graablaa indigolignende Farver, der gaar i Handelen dels som saa- kaldte spritopløselige Induliner, dels i Form af Siilfosyrer. De spritopløselige Induliner er næsten uopløselige i Vand men let opløse- lige i Alkohol med graablaa Farve med stær- kere eller svagere rødligt Skær, hvilke Op- løsninger farves rødviolette af Alkalier. De benyttes i Katuntrykkeriet. Sulfosyrerne, der gaar i FJårt^élén som vandopløselige induliner, Ælteblaiat, Coupler’s Blaat, Bengal in og flere, er tungt opløselige i ,Vand; men opløseligest Alkalier med rødviolet Farve og benyttes til Uldfarvning. Farven er temmelig æg(e.'m.en er vanskelig at udfarve. Under Navnet-N i grosin fremkommer i Han- Farvestoffer, der formentlig ikkeerandet end urene Induliner, og som be- nyttes i Uldfarveriet, hvor de dog frembringer mindre rene Nuancer end Indulinerne. Herhen hører ogsaa Parafenylenblaat, To- luyl en bl aat og Par ab laat, der væ- sentlig bruges til Farvning at Bomuld. Inertol. en Blanding af Beg, Stenkulstjære og et Tørringsmiddel, tjener til Bestrygning af Murværk og Jærn til Beskyttelse mod Vand. Infantade se U1 d. Influenzin er en i Medicinen mod Influenza anvendt Blanding af Fenacetin, Kinin, Kaffei'n og Salicylsyre. . Infusoriejord, Infusoriekisel se Dia- to m é i o r d. Infusum rhei Alkalinum = Rhabarber- d r a ab er. Ingai se K a m f e r. Ingefær (I n g w e r; Ginger; Gin g.e m- bre gris; Anome des Inde s) Rhizo- ma (Radix) Zingiber is, er Rodstokken af den til Krydderurternes Familie hørende Zingiber of fin ale, hvis Hjemstavn er Sydasien, hvor den dog ikke længere fore- kommer vildtvoksende, men hvor den ligesoin i de fleste andre tropiske Lande i betydelig Maalestok er Genstand for Dyrkning, saaledes navnlig paa de vestindiske Øer (Jamaica), ligesom ogsaa i Vestafrika (Sierra Leone) og paa de nordligste af de australske Øer. rra Plantens vidtforgrenede, mangeleddede Kø- dede Rostok (Fig. 181) udgaar enaarige Stæng- ler, af hvilke nogle bærer langskedede, lan- cetformede Blade og andre korte, aksformede Blomsterstande, hvis Blomster har et grønlig- Indigo har været kendt og benyttet i Ost- c indien i umindelige Tider, ligesom den har ; været brugt i Ægypten for over 3000 Aar siden. Til Europa er den bleven indført i alt J Fald ikke senere end paa Aleksander den i stores Tid, og i det 16. Aarh. satte Hollæn- . derne en regelmæssig Indførsel i Gang til : Europa. Herefter tog Forbruget til i uhyre Grad, til Trods for, at Indførslen i flere Lande var forbudt, da den skadede den stedlige Dyrk- ning af Vajd (s. d.). Indigofarven udmærker sig navnlig ved sin store Ægthed, og dens Brug har af denne Grund tidligere været lov- befalet til Farvning af Militærklæde, men den er efterhaanden delvis blevet erstattet med Alizarinblaat (s. d.). Baade af denne Grund, og fordi det i de senere Aar er lykkedes jit fremstille Indigo ad kunstig Vej, er Dyrknin- gen af Indigo i stadig Tilbagegang. Indførslen til Europa kunde ved. Aar 1900 anslaas til henimod 10 Mill, kg, hvoraf c. 7 Mill, faas fra Ostindien. , Kunstig Indigo fremstilles paa forskel- lig Maade o? gaar i Handelen som Indigo- salt T og Indofor, af hvilke førstnævnte danner en hvid Dej, sidstnævnte et grønlig- graat Pulver, der ved Opløsning i Alkali og Behandling med Luft giver Indigotin. Indi- go r e i n er et andet Præparat, der fremkom- mer som et tørt Pulver eller som en Dej, og som bestaar af næsten rent Indigotin.. Man fremstiller ogsaa forskellige Indigoderivater, navnlig Klorindigo og Thioindigo, der benyttes meget i Farveriet. Indisk Balsam se Perubalsam. Indiske Figen seKaktusfigen. Indiskgult bruges dels som Betegnelse for A z o g u 11 (s. d.) og Purée (s. d.), dels som Betegnelse for en gul Farve. Kobolt gult, der bestaar af Kaliumkoboltonitrit, og som fremstilles ved, at man opløser Koboltonitrat i Vand, tilsætter Eddikesyre og derpaa en Op- løsning af Kaliumnitrat, hvorved Farvestoffet vil udskilles som et gult, uopløseligt Pulver. Det benyttes baade som Olie- og Vandfarve, men paa Grund af sin høje Pris kun i Kunst- Indisk Hamp se Hamp, indisk. Indiskrødt se Engelskrødt. Indium er et Metal, der forekommer i meget ririge Mængde i enkelte Zinkmalme. Det er hvidt, metalglinsende. blødere end Bly og smelter ved 176°. Det har hidtil ingen prak- tisk Interesse. Indlæg se Cigar e r. Indoienol, N af to Ib laat, er et Tjære- farvestof. der gaar i Handelen som et brunt metallisk glinsende Pulver, der er uopløseligt i Vand, men let opløseligt i Alkohol med blaa Farve. Foruden i denne Tilstand kommer Far- vestoffet ogsaa i Handelen som I n d o f e n o 1- h v i d t, der faas ved Reduktion af Indofenol, og som danner en gullighvid Dej, der er op- løselig i kogende Vand. Naar Tøjer, der er farvede med denne Opløsning, udsættes for Luftens Paavirkning, gendannes det blaa Far- vestof, og det bruges derfor til Kypefarvning paa samme Maade som og navnlig sammen med Indigo. Det er overordentlig lys- og vaskeægte, men paa Grund af sin store Mod- tagelighed for Indvirkning af Syrer staar det dog langt tilbage for Indigo. Indoin er et Azofarvestof, der gaar i Han- delen som en mørktfarvet Dej eller Pulver,