Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Jute 438 Varietet af den førstnævnte Art. Planten, der cr vildtvoksende i Ostindien, dyrkes navnlig der og i Kina, ligesom Franskmandene i de senere Aar med afgjort Held har indført Dyrkningen i Tonkin og Algérie, og Forsøg med Dyrkningen er paabegyndt i tysk Øst- afrika. Planten, Fig. 187, er en enaarig Urt, der i dyrket Tilstand bliver 3—4 m høj, un- dertiden endnu højere. Den behøver et fug- tigt og regelmæssigt varmt Klima, for at Bast- trævlerne skal komme til deres rette Udvik- ling, og den fra subtropiske Egne kommende Jute er sædvanlig mere sprød og træagtig end den tropiske. Ligesom Tilfældet er ved alle Planter, hvis Bast skal bruges, bør Indhøstnin- gen ske før Frugtmodningen, da Taverne el- lers bliver for træagtige, men ogsaa helst saa nær ved denne som muligt, da de ellers bliver for svage. Indhøstningen sker bedst ved Af- skæring, idet man derved undgaar at faa de Fig. 188. Mikroskopisk Billede af Jute. 1 Midterdelen, 4 Ender af Bastceller, 5 Tværsnit gennem et Bundt Celler i Vand, 6 et lignende behandlet med Jodsvovlsyre, hvorved Lamellerne M mellem de enkelte Celler er bievne synlige. L Cellens Hulrum og V Indsnævringer i dette Til Sammen- ligning er ved 2 og 3 vist Midterdelen af Celler af den meget lignende Oambohamp (s. d.) med tydelige Afbry- delser, U, i Hulrummet. grovere Celler nær ved Rodenden med. Ofte rykkes Planterne ogsaa op, og Taverne fra selve Roden benyttes da ogsaa, navnlig i Pa- pirfabrikationen. Efter at have fjærnet Blade og Sideskud lader man Planterne staa 3—4 Dage paa Marken, hvorved de visner, or de bliver derpaa underkastede en Rødning (se Hamp), der enten kan være en Dugrødning eller en Koldtvandsrødning, hvad der er det almindeligste. Efter Vandets Temperatur va- rer Rødningen sædvanlig 8—10 Dage, i sær- lig: koldt Vejr noget længere, hvorpaa Bast- taverne skilles fra Stængelens øvrige Væv. Dette sker som Haandarbejde, der med stor Jute Behændighed udføres af Børn paa den Maade. at de røddede Stængler slaas mod Kanten af et Brædt, hvorved Basten løsner sig paa et enkelt Sted. Arbejderen tager nu fat i dette Sted og river derpaa hele Basten løs fra Stæn- gelen. Den bliver derpaa vasket i Vand, af- vreden og ophængt til Tørring i Luften. Til Trods for denne meget simple Indvindings- maade er Juten dog overordentlig ren og lige saa fri for andre Stængeldele som Hamp eller Hør efter Heglingen. De 1—2,5, sjældnere endog indtil 4,5 m lange Jutetrævler er lyse, gullighvide eller sølvgraa, silkeglinsende, bløde og fine. Ved Rodenden er de altid rødligbrune og mørke, ligesom simplere Sorter meget let bliver mørke i Luften, navnlig under Paavirkning af Fugtighed. 1 Almindelighed kan Juten i det hele bedømmes nogenlunde efter sin Farve, idet den er saa meget des bedre, jo lysere den er, ligesom ogsaa jo stærkere glinsende den er, og der synes i det hele at bestaa en indre Sammenhæng mellem Farven og Glan- sen paa den ene Side og Styrken paa den an- den. Den raa Jute har en ejendommelig, men dog ikke saa stærk og ubehagelig Lugt som Hamp, medens Garn og Væv af Jute sædvan- lig har en mere ubehagelig Lugt. Denne stammer dog ikke fra Juten selv, men fra den Tran, med hvilken man indfedter den for let- tere at kunne spinde den. Lugten er dog, naar man anvender Tran, ikke stærkere end at f. Eks. de deraf fremstillede Sække kan bruges til Indpakning af Mel, medens der- imod en Indfedtning med Petroleum, som un- dertiden benyttes, gør de af saadant Garn vævede Stoffer ubrugelige til Indpakning af Næringsmidler. Styrken af Jute staar omtrent paa Højde med Hørrens, men er ikke stort over Halvdelen af den bedste Hamps Styrke, enkelte Bastceller, af hvilke Juten be- staar, Fig. 188, viser sig under Mikroskopet at have en Længde af 0,8—4,1 mm og en Bredde af 0,01—0,03 mm, idet Cellerne fra C. c a p s u 1 a r i s har en Bredde af 0,01—0,02 og Cellerne fra C. o 1 i t o r i u s en Bredde af 0,016—0,03 mm. Udseendet er meget karak- teristisk, idet Cellerne er prismatiske, noget kegleformede ved Enden, glatte i hele Læng- den og indvendig forsynede med et luftfyldt Hulrum, som har en meget vekslende Tyk- kelse gennem hele Cellens Længde, idet det paa nogle Steder snævres ind til næsten intet, hvilket Forhold i det hele giver Cellerne et saa ejendommeligt Udseende, at de altid er meget lette at kende. Kun hos enkelte andre Trævlestoffer findes dette Forhold igen, f. Eks. hos Oambohamp (s. d.), der ogsaa er vist paa Fig. 188, Abel mosku s fibre og U r e n a f i b r e, der imidlertid alle adskiller sig fra Jute ved foruden de her nævnte Bast- celler at indeholde de saakaldte Parenkym- celler, der aldrig findes hos Jute. Juten bliver sædvanlig noget sorteret inden Forsendelsen fra Ostindien, navnlig i Cal- cutta, og forsendes derfra i Baller paa 400 engelske Pund —- 182 kg, især til London, Dundee, Bremen, Hamborg og Triest. I In- dien skelner man mellem følgende Hovedsor- ter: Utariya, der kommer fra Rengpore, Goalpore. Bagra og de fra Sirjaganj og nord- paa liggende Distrikter. Denne Sort er den bedste, og derefter følger i nedstigende Linie. Dacca, Narejganje, Draisce, Dow-