Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Juveler 439 J ærn r a, Rejections og Cuttings (fra Stæn- gelens Rodende), der er de daarligste Sorter, som kun benyttes fil Papirfremstilling og i Amerika til Islæt i Bomuldssække. I Europa skelner man sædvanlig mellem Fine, Me- dium, Common, Low, Rejection (Udskud) og Cuttings, Roots ell. Run- ners (Rodenden). En ikke ubetydelig Mæng- de Jute bliver ogsaa i Indien selv vævet til grove Paklærreder, der benyttes til de saa- kaldte Gunnysække og Hessians (s. d.), der i oversøiske Egne navnlig benyt- tes til Indpakning af Bomuld, Kaffe og Indigo, i Europa til Indpakning af Korn, Mel, Humle, Uld, Kul, Salt, Salpeter o. m. a. I Europa kal- des de grovere Sække sædvanlig Sackings, Baggings, de finere specielt Hessians. De egentlige Gunnysække bliver i Indien for- uden af Jute ogsaa fremstillede af den saa- kaldte Sun-Hamp (s. d.). I Europa og Nordamerika bliver Juten for den langt overvejende Dels Vedkommende spundet i ubleget Tilstand men bleges dog un- dertiden ogsaa, navnlig i Dundee. De blegede Jutevarer adskiller sig fra blegede Hampe- varer ved en stærk, næsten silkeagtig Glans. I farvet eller ufarvet Tilstand benyttes de fi- nere Jutevæv til Fremstilling af Gulvtæpper, Løbere, Bordtæpper, Gardiner, Portierer o. 1. Jutegarn benyttes meget paa samme Maade som Bomuldsgarn til Kædegarn, der da væves sammen med Bomuld, Uld eller Hørgarn til Benklædestoffer, Møbeltøjer o. 1. Gode tryk- kede Hessians benyttes til forskellige Dekora- tionsstoffer. Ogsaa meget smuk Plysch frem- stilles i den senere Tid med Bomulds Grund- væv og Juteflor. Den uspundne Jute benyttes meget, imprægneret med Karbolsyre, Salicyl- syre og andre antiseptiske Stoffer, til For- bindsstoffer (s. d.). Affaldet fra Spindingen anvendes navnlig i England i Papirfabrikatio- nen. Jute har i umindelige Tider været benyttet til Spinding og Vævning i Indien. Først i Aa- ret 1832 anlagdes der et større Spinderi i Dundee, hvor endnu den Dag i Dag Hoved- sædet for Fabrikationen findes. Siden den Tid har Juteindustrien været i stadig Frem- gang og har senere strakt sig ogsaa til andre europæiske Lande Angaaende Ind- og Udførsel se Ham p. Juveler se Ædelstene. Juvelit se Bakelit. Jærn (Eisen; Iron; Fer; Ferrum, Fe) er ikke blot i Nutiden det vigtigste af alle Me- taller, men er ogsaa det, der gennem Tiderne har haft den største Betydning for Nationer- nes Fremgang i Civilisation. Det indgaar som Hovedmateriale i Industriens Hjælpemidler: Værktøj og Maskiner, og dets Betydning for Nationernes Handel og Samfærdsel træder klart frem, naar man erindrer dets Benyt- telse til Lokomotiver, Dampskibe, Jærnbane- skinner o. s. v. Den Rolle, Jærnet spiller i Naturen ved at optræde i kemiske Forbindel- ser i Dyrenes Blod, og derved, at dets Til- stedeværelse er nødvendig for Dannelsen af Planternes Bladgrønt, skal her kun nævnes, (irunden til den store Betydning, det i Tek- niken anvendte Jærn har. er dets store Styr- ke. dets Ævne til ved hensigtsmæssig Bear- bejdning at antage allehaande Former og endelig den Omstændighed, at dets Malme findes udbredte over næsten hele Jorden, og at det af dem kan udvindes forholdsvis let og billigt. Vægten af det Jærn, der aarlig frem- stilles, er da ogsaa mere end 20 Gange saa stor, som Vægten af alle andre i et Aar frem- stillede Metaller. Det kemisk rene Jærn er et Grundstof, der i den almindelige Teknik ikke spiller nogen synderlig Rolle; dog fremstiller man nu ba- sisk Martinstaal med 99,95 % Jærn. Det kan fremstilles i kemiske Laboratorier, men fore- kommer iøvrig ogsaa ganske undtagelsesvis i Naturen, saaledes skal det være fundet i Kul- lejer i Staten Missouri i Nordamerika, og mange Meteorsten bestaar udelukkende deraf eller dog af næsten kemisk rent Jærn. Ende- lig optræder det sædvanlig som en stærk po- røs Masse, den saakaldte Jærn svamp, som rent Gennemgangsled ved forskellige Jærn- sorters Fremstilling. Det Jærn, som benyttes i Tekniken, inde- holder saa godt som altid mindst c. 0,4 % fremmede Stoffer, af hvilke Kulstof er det vig- tigste; og det er disse Stoffers Art og Mæng- de, der betinger de forskellige Egenskaber af de forskellige Jærnsorter. Betegnelserne for disse er i Danmark endnu noget vaklende, og bl. a. derfor vil det være rigtigst straks her at give en Oversigt over dem, hvorved be- mærkes, at de Betegnelser, der i det følgende anvendes, er de, som er anbefalede i 1895 af Dansk Ingeniørforening. Herefter er Jærn en Fællesbetegnelse for alt Metal, af hvis Masse det kemiske Grundstof, Jærn, udgør den langt overvejende Del. Med Navnet Raa- j ærn betegnes den Jærnsort, som fremstilles paa Jærnværkerne ved Nedsmeltning af Jærn- malme i de saakaldte Højovne. Raajærnet, der altid indeholder over 2,2 % Kulstof, er let støbeligt og de ved Støbningen deraf fremstil- lede Brugsgenstande siges at være af S t ø- bejærn; dog er det sjældent, at Raajærnet fra Højovnene direkte udstøbes til Brugsgen- stande, i Almindelighed fremstilles Støbejærns Genstande af omsmeltet Raajærn. Smede- ligt Jærn, hvis Hovedegenskab er givet ved Navnet, og som saa godt som altid indeholder mindre end 1,5 % Kulstof, fremstilles næsten altid af Raajærnet. For saa vidt det fremstil- les i flydende Tilstand, kaldes det Staal, ellers i Almindelighed Svejsejærn. Staal, fremstillet i flydende Tilstand, deles i Blødt Staal og Haa r d t Staal. Forskellen mel- lom dem er den, at kun Haardt Staal er hær- deligt, d. v. s. ved Opvarmning og derpaa føl- gende hurtig Afkøling bliver saa haardt, at det kan ridse Glas. Ved denne Definition kan dog ingen aldeles bestemt Grænse drages mel- lem de to Staalsorter. Di g els t aal er Jærnsorter, der fremstilles ved Smeltning af et eller flere Raamaterialer i Digler, saaledes at Kulstofindholdet bliver under 1,5 %. Svej- sejærn fremstilles af Raajærn i hvidglø- dende, dejagtig Tilstand; det kan, som Navnet antyder, lettere end de nævnte Staalsorter »svejses«, d. v. s., at det, opvarmet til en vis Temperatur, bliver saa klæbrigt, at to saa- ledes opvarmede Stykker Jærn ved Hamring eller Presning kan bringes til at klæbe fast sammen. Derimod er det ikke hærdeligt; men man kan ogsaa af Raajærn fremstille i dej- agtig Tilstand et Materiale, der baade er no- genlunde let svejseligt og hærdeligt; dette kaldes Svejsestaal, skønt det ikke — som andet »Staal« — er fremstillet i flydende Til-