Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jærn
440
Jærn
stand. Endelig betegnes som S t a a 1 s t ø b e-
g o d s Brugsgenstande, støbte af Staal. Da
ikke alle Lande følger samme Principper ved
deres Jærn-Nomenklatur, kan de forskellige
Sprogs Betegnelser for Jærnsorterne ikke
fuldstændig dække hverandre; nedenstaaende
Samstilling af Benævnelserne paa forskellige
Sprog er dog omtrent rigtig.
Af de fremmede Stoffer, der findes i teknisk
anvendeligt Jærn, er Kulstoffet, som tid-
ligere nævnt, det vigtigste; det findes altid,
omend i vekslende Mængde og vekslende
Form, og det er hovedsagelig det, der bestem-
mer Jærnsorternes forskellige Egenskaber.
Over Kulstoffets Optræden i Jærnet er der
navnlig kastet Lys ved de sidste 50 Aars mi-
kroskopiske Undersøgelser af Metallerne, M e-
t a 11 o g r a f i e n, anvendt i Siderologi-
ens (Læren om Jærnet) Tjeneste. Den har
vist, at Kulstoffet optræder i Jærn i mindst 4
forskellige Former, nemlig som Grafit,
Jærnkarbid optræder ogsaa i Jærnet i den
saakaldte Per lit, der bestaar af mikrosko-
pisk tynde Lameller af afvekslende Jærnkar-
bid og helt kulstoffrit Jærn, det saakaldte
Ferrit. Hærdningskul kaldes alt det
Kulstof, der optræder opløst i Jærnet uden
dermed at have dannet Jærnkarbid. Paa
denne Maade optræder en Del Kulstof i alle
hærdede Jærnsorter. I Staal, der er hærdet,
findes saaledes Hærdningskul bundet til Jærn
i et Stof, der kaldes M a r t e n s i t. I smeltet
Jærn er alle Stoffer opløste til en ensartet
Masse.
Den Form, i hvilken Kulstoffet optræder i
et givet Stykke Jærn, er af stor Betydning
for dette Jærns tekniske Anvendelse; men
bortses fra Formen, hvori Kulstoffet optræ-
der, kan dog følgende almindelig siges om
Betydningen af Kulstoffets Mængde. Jærn
med 0,1—0,5 % Kulstof er sejt, let smedeligt,
let svejseligt, men tungt smelteligt og næppe
Dansk Svensk Tysk Fransk Engelsk
Raajærn tackjårn Roheisen fer eru fonte eru raw iron crude iron pig-iron
Støbejærn gjutjårn Gusseisen fonte cast iron
Blødt Staal got] årn Flusseisen acier doux mild steel soft steel
Haardt Staal gotstål Flussstahl acier dur hard steel
Digelstaal (tidl. Støbestaal) degelgjutstål gjutstål Tiegelstahl Tiegelgussstahl Gussstahl acier creuset acier fondu crucible steel cast-steel
Svejsejærn vålijårn Schweisseisen fer soudé wrought iron malleable iron soft iron
Tem p e r ku I, K a r b i d k u 1 og Hærd-
n i n g s k u 1. At Kulstoffet ganske undtagel-
sesvist er fremstillet i Jærn i Form af smaa
Diamanter, skal blot nævnes for Kuriositetens
Skyld; man maa ikke tro, at en Vare, fordi
den udbydes under Navn af »Diamant-Mag-
netstaal«, derfor har nogetsomhelst med Dia-
manter (eller med Magneter) at gøre. Gra-
fit er Kulstof, udskilt i Krystalform; det fin-
des kun i visse Sorter Raajærn og deraf frem-
stillede Støbejærns-Genstande, og det kan kun
ganske overfladisk brændes bort ved lang Tids
Glødning, naar det er i Berøring med Metal-
oxvder. Temp er ku 1 er Kulstof, udskilt i
amorf (ukrystallinsk) Tilstand i Jærnet. Det
dannes i kulstofholdigt Jærn, naar det glødes
stærkt i længere Tid; men det brænder bort
igen ved fortsat Glødning, naar der er Metal-
oxyder til Stede. I Modsætning til Grafiten
og Temperkullet, der kan betragtes som blotte
Aflejringer i Jærnet, er Kulstoffet i Karbidkul
i kemisk Forbindelse med Jærn, i Hærdnings-
kul i Form af en Opløsning i Jærnet. K ar-
b i d k u 11 e t er det Kulstof, der indgaar i
Stoffet Jærnkarbid, som er en bestemt
kemisk Forbindelse af de to Grundstoffer,
Jærn og Kulstof. Jærnkarbid findes i alle
Jærnsorter og kan under Mikroskopet vise sig
som tyndere eller tykkere Aarer deri, i hvil-
ken Skikkelse det kaldes Cement it. Men
hærdeligt. Jærn med 0,5—1,5 % Kulstof er
mindre sejt, mindre let smedeligt og temmelig
•tungt smelteligt og med over 1,2 % Kulstof
ikke svejseligt; derimod er det hærdeligt.
Jærn med 2,2 % eller mere Kulstof er usmede-
ligt, usvejseligt, ret let smelteligt og uhærde-
ligt. De angivne Qrænsetal er dog kun om-
trentlige, og det maa bemærkes, at Jærn med
1,5—2,5 % Kulstof næsten ikke anvendes i
Teknik en.
Medens Kulstoffet er en nødvendig Bestand-
del af alt teknisk brugbart Jærn, søges dette
i Almindelighed fremstillet med saa faa andre
fremmede Stoffer som mulig; men noget
Mangan, Silicium, Fosfor og Svovl
findes dog i omtrent alt Jærn. Om disse Ind-
blandinger vil der blive talt nærmere under
Omtalen af de forskellige Jærnsorter; her
skal kun følgende bemærkes. Et Mangan-Ind-
hold er meget ofte af gavnlig Indvirkning paa
Jærnet, og navnlig virker Mangan paa den
Maade, at det i Raajærn og Støbejærn holder
Kulstof opløst og hindrer det i at udskille sig
som Grafit. Silicium begunstiger derimod Gra-
fitdannelse i de samme Jærnsorter. Selv me-
get lid* Fosfor gør smedeligt Jærn k o 1 d-
skørt, d. v. s. skørt ved almindelig Tempe-
ratur. Det optræder imidlertid i Jærnet i flere
Former paa lignende Maade som Kulstoffet og
gør vistnok ikke i enhver Form lige stor