Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Jærn 440 Jærn stand. Endelig betegnes som S t a a 1 s t ø b e- g o d s Brugsgenstande, støbte af Staal. Da ikke alle Lande følger samme Principper ved deres Jærn-Nomenklatur, kan de forskellige Sprogs Betegnelser for Jærnsorterne ikke fuldstændig dække hverandre; nedenstaaende Samstilling af Benævnelserne paa forskellige Sprog er dog omtrent rigtig. Af de fremmede Stoffer, der findes i teknisk anvendeligt Jærn, er Kulstoffet, som tid- ligere nævnt, det vigtigste; det findes altid, omend i vekslende Mængde og vekslende Form, og det er hovedsagelig det, der bestem- mer Jærnsorternes forskellige Egenskaber. Over Kulstoffets Optræden i Jærnet er der navnlig kastet Lys ved de sidste 50 Aars mi- kroskopiske Undersøgelser af Metallerne, M e- t a 11 o g r a f i e n, anvendt i Siderologi- ens (Læren om Jærnet) Tjeneste. Den har vist, at Kulstoffet optræder i Jærn i mindst 4 forskellige Former, nemlig som Grafit, Jærnkarbid optræder ogsaa i Jærnet i den saakaldte Per lit, der bestaar af mikrosko- pisk tynde Lameller af afvekslende Jærnkar- bid og helt kulstoffrit Jærn, det saakaldte Ferrit. Hærdningskul kaldes alt det Kulstof, der optræder opløst i Jærnet uden dermed at have dannet Jærnkarbid. Paa denne Maade optræder en Del Kulstof i alle hærdede Jærnsorter. I Staal, der er hærdet, findes saaledes Hærdningskul bundet til Jærn i et Stof, der kaldes M a r t e n s i t. I smeltet Jærn er alle Stoffer opløste til en ensartet Masse. Den Form, i hvilken Kulstoffet optræder i et givet Stykke Jærn, er af stor Betydning for dette Jærns tekniske Anvendelse; men bortses fra Formen, hvori Kulstoffet optræ- der, kan dog følgende almindelig siges om Betydningen af Kulstoffets Mængde. Jærn med 0,1—0,5 % Kulstof er sejt, let smedeligt, let svejseligt, men tungt smelteligt og næppe Dansk Svensk Tysk Fransk Engelsk Raajærn tackjårn Roheisen fer eru fonte eru raw iron crude iron pig-iron Støbejærn gjutjårn Gusseisen fonte cast iron Blødt Staal got] årn Flusseisen acier doux mild steel soft steel Haardt Staal gotstål Flussstahl acier dur hard steel Digelstaal (tidl. Støbestaal) degelgjutstål gjutstål Tiegelstahl Tiegelgussstahl Gussstahl acier creuset acier fondu crucible steel cast-steel Svejsejærn vålijårn Schweisseisen fer soudé wrought iron malleable iron soft iron Tem p e r ku I, K a r b i d k u 1 og Hærd- n i n g s k u 1. At Kulstoffet ganske undtagel- sesvist er fremstillet i Jærn i Form af smaa Diamanter, skal blot nævnes for Kuriositetens Skyld; man maa ikke tro, at en Vare, fordi den udbydes under Navn af »Diamant-Mag- netstaal«, derfor har nogetsomhelst med Dia- manter (eller med Magneter) at gøre. Gra- fit er Kulstof, udskilt i Krystalform; det fin- des kun i visse Sorter Raajærn og deraf frem- stillede Støbejærns-Genstande, og det kan kun ganske overfladisk brændes bort ved lang Tids Glødning, naar det er i Berøring med Metal- oxvder. Temp er ku 1 er Kulstof, udskilt i amorf (ukrystallinsk) Tilstand i Jærnet. Det dannes i kulstofholdigt Jærn, naar det glødes stærkt i længere Tid; men det brænder bort igen ved fortsat Glødning, naar der er Metal- oxyder til Stede. I Modsætning til Grafiten og Temperkullet, der kan betragtes som blotte Aflejringer i Jærnet, er Kulstoffet i Karbidkul i kemisk Forbindelse med Jærn, i Hærdnings- kul i Form af en Opløsning i Jærnet. K ar- b i d k u 11 e t er det Kulstof, der indgaar i Stoffet Jærnkarbid, som er en bestemt kemisk Forbindelse af de to Grundstoffer, Jærn og Kulstof. Jærnkarbid findes i alle Jærnsorter og kan under Mikroskopet vise sig som tyndere eller tykkere Aarer deri, i hvil- ken Skikkelse det kaldes Cement it. Men hærdeligt. Jærn med 0,5—1,5 % Kulstof er mindre sejt, mindre let smedeligt og temmelig •tungt smelteligt og med over 1,2 % Kulstof ikke svejseligt; derimod er det hærdeligt. Jærn med 2,2 % eller mere Kulstof er usmede- ligt, usvejseligt, ret let smelteligt og uhærde- ligt. De angivne Qrænsetal er dog kun om- trentlige, og det maa bemærkes, at Jærn med 1,5—2,5 % Kulstof næsten ikke anvendes i Teknik en. Medens Kulstoffet er en nødvendig Bestand- del af alt teknisk brugbart Jærn, søges dette i Almindelighed fremstillet med saa faa andre fremmede Stoffer som mulig; men noget Mangan, Silicium, Fosfor og Svovl findes dog i omtrent alt Jærn. Om disse Ind- blandinger vil der blive talt nærmere under Omtalen af de forskellige Jærnsorter; her skal kun følgende bemærkes. Et Mangan-Ind- hold er meget ofte af gavnlig Indvirkning paa Jærnet, og navnlig virker Mangan paa den Maade, at det i Raajærn og Støbejærn holder Kulstof opløst og hindrer det i at udskille sig som Grafit. Silicium begunstiger derimod Gra- fitdannelse i de samme Jærnsorter. Selv me- get lid* Fosfor gør smedeligt Jærn k o 1 d- skørt, d. v. s. skørt ved almindelig Tempe- ratur. Det optræder imidlertid i Jærnet i flere Former paa lignende Maade som Kulstoffet og gør vistnok ikke i enhver Form lige stor