Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Jærn 442 Jærn net og Zinklaget, og som kan bevirke, at f. Eks. en galvaniseret Jærntraad bliver sva- gere end den Traad, hvoraf den er forarbej- det. I Legeringerne Deltametal (s. d.), D n r anam et al (s. d.) o. fl. findes ogsaa Jærn. Det har ved Forsøg vist sig, at en ringe mekanisk Paavirkning. gentaget tilstrækkelig ofte, kan frembringe Brud af et Stykke Jærn, som vilde kunne have modstaaet en enkelt meget større Paavirkning. Heri er der nu for en almindelig Betragtning intet særlig paa- faldende; men med dette Forhold staar andre, mere mærkelige Forhold i Forbindelse. Naar saaledes Paavirkninger følger hurtig efter hverandre og samtidig svinger mellem en vis Minimalværdi og en vis Maksimalværdi, vil tor en given Minimalværdi Brud paa Jærnet indtræffe efter des færre Paavirkninger, jo større Maksimalværdien er, og for en given Maksimalværdi efter des færre Paavirknin- ger, jo mindre Minimalværdien er; naar Maksi- malværdien ved en given Minimalværdi ikke overskrider en vis bestemt Grænse (kaldet Arbejdsstyrken for vedkommende Minimal- værdi), vil Brud overhovedet ikke indtræde, selv om Antallet af Paavirkninger er nok saa stort. Jo større Minimalværdien er, des større er Arbejdsstyrken for den. Det er naturligvis stadig forudsat, at ingen af de betragtede Paavirkninger er saa stor, at den, udøvet en enkelt Gang, kan bryde Jærnet; og naar Paa- virkningerne f. Eks. skifter møllem Strækning (Træk) og Sammentrykning (Tryk), maa Tryk regnes som negativt Træk eller pmvendt. De her anførte Love spiller i Praksis en meget stor Rolle, da Jærn bastde-j Maskiner og Byg- ningsværker ofte kommer i stærke Svingnin- ger, hvorved netop skiftende Paavirkninger af de enkelte Jærndele opstaar. Undersøgelserne af de herhen hørende Forhold har ogsaa vist, at Jærn, der udsættes for stærke Paavirk- ninger, derved kan forandre sin Karakter, men at visse tabte Egenskaber atter kan gen- vindes, naar Jærnet henligger upaavirket i 'længere Tid. Man taler i Forbindelse med alle de nævnte Fænomener, der ogsaa viser sig ved andre Materialer end Jærn, om Ma- terialets Udmattelse, et Udtryk, som er mere betegnende end forklarende; de dybere liggende Åarsager til disse Forhold kender man ikke med Sikkerhed. Hvorvidt et givet Stykke Jærn egner sig til den Brug, der skal gøres af det, bedømmes paa forskellig Maade. Allerede den blotte B e- s i g t i g e 1 s e af Jærnet kan have Betydning; Støbejærns-Qenstande skal i Almindelighed have en glat Overflade, valset Jærn maa ikke have Revner o. s. v. Undersøgelse af en Brudflade i Jærnet kan ogsaa være nyt- tig, idet man derved maaske vil kunne op- dage Mangel paa Ensartethed i Jærnmassen, Blærer, Grafitkrystaller o. s. v. Brudets Farve kan være vejledende ved Bedømmelsen at Jærnet, og endvidere kan det have nogen Be- tydning, om Brudfladen er kornet, krystal- linsk eller senet (omtrent som Brudfladen i en brækket Trægren). En ypperlig Vejled- ning ved Jærns Bedømmelse giver de mo- derne, saakaldte Materialprøver (se Materialprøvning), anstillede dermed. Ikke blot faar man ved dem Oplysninger om Jærnets Ævne til at modstaa Træk, Tryk og Bøjning; men Stukkeprøven vil vise, om Jærn at regenerere, end forbrændt Svejsejærn, paa hvilket en forsigtig Udsmedning ofte hjælper. Ved meget lang Tids Opvarmning selv blot til c. 1000" kan alt Jærn ødelægges, omdannes til Brand jærn med det ejen- dommelige Udseende, som f. Eks. kendes fra gamle Ristestænger; det er stærk Oxydering af Jærnet og Bortbrænden af dets Kulstof, som. bevirker denne Ødelæggelse. Af de For- andringer, Temperaturvariationer frembringer i Jærn, er nogle af de mest iøjnefaldende her nævnte; men der er andre, der spiller en stor Rolle i Tekniken. Saaledes er Jærn skørt, baaskørt, ved Temperaturer, der ligger mellem c. 180° og c. 500 °, et Forhold, der forbyder at behandle Jærn ved disse Tempe- raturer, og som nærmere vil blive omtalt se- nere. En Opvarmning til c. 700° og derefter følgende langsom Afkøling af Jærn, en U d- glødning af det, kan forandre dets Egen- skaber i høj Grad. Saaledes vinder Staal- støbegods baade i Styrke og særlig i Sejhed ved Udglødning; men navnlig er det af stor Betydning, at alt bearbejdet smedeligt Jærn, hvis Styrke er forøget ved Bearbejdelsen paa Sejhedens Bekostning, meget ofte ved Ud- glødning faar sin tidligere Sejhed igen, me- dens ganske vist samtidig den tidligere, rin- gere Styrke vender tilbage. Særlig gælder dette, naar Jærnet har været bearbejdet i kold Tilstand. Endelig skal det her nævnes, at den i Staal ved Hærdning frembragte Skørhed, men samtidig ogsaa Haardheden, formindskes ved Anløbning og derpaa føl- gende Afkøling, som derfor foretages ved det meste Værktøj. Anløbning af ikke hærdeligt Jærn med paafølgende Afkøling forandrer kun lidt dets Egenskaber; man foretager den dog ogsaa undertiden ved saadant Jærn, men da blot for at farve det. Ved Berøring med andre almindelige Me- taller ved sædvanlig Temperatur og i tør Luft undergaar Jærn ingen Forandringer; men er der Vand tilstede, kan der opstaa elektriske Strømme, ogsaa mellem forskelligartede Dele .af samme Jærnstykke, ved hvilke Jærnet kan paavirkes. Er Retningen af Strømmen saa- dan, at den i Vandet opløste Ilt, (Surstof), der ved den elektriske Strøm er gjort mere ak- tiv, søger mod Jærnet, vil dette hurtig øde- lægges; er Retningen af Strømmen derimod en saadan, at Jærnet bliver negativ elektrisk, beskyttes dette derimod mod Rust. En Ret- ning af Strømmen, hvorved Jærnet beskyttes, fremkommer, naar det andet Metal er Zink, hvorfor Zinkklodser, ophængte i Dampkedler, særlig saadanne, der fødes med Saltvand, hvorved den elektriske Strøm bliver stærkere, kan beskytte Kedelpladerne indvendig mod Rust. Af samme Grund gør et lille Hul i Zink- laget paa galvaniseret Jærn ikke fuldt saa megen Skade, som et lille Hul i andre rust- beskyttende Lag. Tin og Jærn i Forbindelse med Vand frembringer derimod en elektrisk Strøm, hvorved Jærnet oxyderes, og naar .alligevel Fortinning af Jærn saa hyppig ud- føres, ligger det i, at Tin hæfter særlig godt paa Jærn, og at et Tinlag ikke er fuldt saa let udsat for Brud som f. Eks. et Zinklag. Ved højere Temperaturer kan Jærn legere sig med .andre Metaller, saaledes med Zink, hvormed, det danner Haardzink, en haard, men .sprød Legering, der altid findes i galvanise- rede Jærnsager ved Overgangen mellem Jær-