Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Jærn 444 Jærn des kan man tilsætte manganholdige Malme, naar man ønsker stærkt manganholdigt Raa- jærn. Højovnsslaggen har ikke stor tek- nisk Betydning, men bruges dog til Fremstil- ling af forskellige Slags Cement (s. d.) og Kunststen, de saakaldte Slaggesandsten. Leder man en Dampstrøm i den flydende Slagge, faas den saakaldte S 1 a g g e-U 1 d (s. d.). Man har vel Højovne, der kan producere c. 750 t Raajærn i 24 Timer; men sædvanlig produ- cerer en Højovn c. 150 t, og til en saadan Ovn bruges daglig omtrent 450 t Malme med Til- slag foruden det nødvendige (c. 150 t) Brænd- sel. Det smeltede Raajærn lader man, hvis man vil støbe det i Blokke, fra Ovnens Taphul løbe gennem Indløbsrender ned i aabne Forme, hvori Jærnet størkner som langagtige Blokke med omtrent halvrundt Tværsnit. Flere saa- danne Blokke ligger i Formene forbundne med det i Indløbsrenderne størknede Jærn og faar derved for en livlig Fantasi Udseende som en Samling pattende Grise (engelsk = pigs). Herfra skriver sig den engelske Betegnelse pig-iron, og paa Dansk kaldes ogsaa ofte Raa- jærnsbarrer P i g i æ r n. Naar Rajærnet skal benyttes til Fremstilling af Bessemerstaal, ofte o&saa ved Fremstillingen af Martinstaal, som senere vil blive omtalt, tappes det fra Høj- ovnen i Køreskeer, der kører det til store, indtil 1200 t rummende Beholdere, de saa- kaldte Raajærnsblandere, hvorfra det i flydende Tilstand bringes til Bessemerpæren eller Martinovnen. Det i Blokke udstøbte Raa- jærn kaldes, efter det Udseende en frisk Brud- flade viser ved en ikke for omhyggelig Iagt- tagelse: graat Raajærn, naar kun Grafit- krystaller kan sés, hvidt Raajærn, naar ingen Grafitkrystaller kan sés, og halveret R a a j æ r n, naar baade Grafitkrystaller og lyse Partier kan sés. Krystallinsk er Brudet i Jærn altid. De her angivne Betegnelser an- vendes almindelig; men desuden taler man om Trækul s-R aajærn, Cinder s-R a a- j æ r n o. s. v. efter det benyttede Brændsel. Trækuls-Raajærnet er mere rent og stærkere end andet Raajærn, og bl. a. derfor er svensk Jærn, der altid fremstilles af Trækuls-Raa- jærn, saa bekendt for sin Godhed. Graat Raajærn skylder Grafiten sin Farve, der kan variere fra lysegraa til næsten sort. Dets Kulstof er for den største Del til- stede som Grafit i en Mængde af c. 2,5—4,5 %, men desuden indeholder det altid betydelige Mængder Silicium, sædvanlig' ogsaa noget Mangan. Dets Vægtfylde er 7,0 eller noget derover. Det anvendes til Fremstilling af Staal, men finder desuden Anvendelse — efter Omsmeltning — til Fremstilling af Støbejærns- Genstande, fordi det smelter nogenlunde let (ved c. 1200°), i smeltet Tilstand er tyndtfly- dende og udvider sig betydelig, før det stiv- ner. Af de to sidstnævnte Grunde udfylder det Formene, hvori det støbes, ogsaa i de snævreste Kroge, og det deraf fremstillede Jærnstøbegods (en almindelig Beteg- nelse for Støbejærns-Genstande) er tillige un- der sædvanlige Omstændigheder ikke altfor skørt mod Slag. Hvidt Raajærn inde- holder 2,5—4,3 % Kulstof, hvoraf næsten intet Grafit, ringe Mængder Silicium, men ofte me- &et Mangan. Dets Vægtfylde er c. 7,6. Det anvendes til Fremstilling af smedeligt Jærn, derimod egner det sig kun daarlig til Frem- stilling af almindeligt Jærnstøbegods. Vel smelter det lettere end graat Raajærn (nemlig ved c. 1050°), men det fylder ikke Formene godt, og Støbegods, fremstillet deraf, er haardt og skørt i hele Massen. Det anvendes derfor kun til Støbejærns-Genstande, der skal gøres hammerbare. Straalejærn kaldes en Del forskellige, i Tyskland under Fællesnavnet W e i s s s t r a h 1, fremstillede hvide Raajærns- sorter, der kendetegnes ved, at deres Brud- ! flader viser en straaleformet Ordning af Jærn- krystallerne. Som en særlig Slags hvidt Raa- jærn kan Sp ej ljær net betragtes; det har sit Navn af de store, blanke Krystalflader, der viser sig, naar det brydes. Det indeholder intet Grafit, idet alt Kulstoffet (4—6 %) er tilstede i en intim Forbindelse med Jærn. Manganholdigheden er stor, 7—27 %. Nær Spejljærnet staar det saakaldte Ferroman- gan, der indeholder 4—7,5 % bundet Kulstof og 30—50 %, undertiden mere, indtil 85 % Mangan. Jærnmængden deri kan saaledes : blive saa lille, at Materialet strengt taget ikke bør kaldes »Jærn«. Det fremstilles dog nutil- dags som Raajærn i almindelige Højovne og elektriske Ovne, idet et Tilslag af stærkt man- ganholdige Malme benyttes. Halveret Raajærn, For el jærn, kan vel opfattes som en særlig Slags graat Raajærn, men staar dog i Sammensætning og Egenskaber mellem i det og hvidt Raajærn. Det anvendes ikke til Fremstilling af almindeligt Jærnstøbegods, men kan benyttes til Støbejærns-Genstande, der skal gøres hammerbare, og til Fremstil- ling af Staal. Sædvanlig fremkommer det ved uregelmæssig Drift af Højovnen. I Højovnen । fremstilles ogsaa Ferrosilicium med 15 ' —18 % Silicium (S i 1 i c i u m j æ r n, Kisel- jærn), medens Ferrosilicium med 18—90 %, [oftest 50 %, Silicium fremstilles i elektriske Ovne. Ferrosilicium benyttes som Tilsætning ; ved Fremstilling af Bessemer- og Martinstaal. Genstande afStøbejærn fremstilles, som ovenfor nævnt, i Reglen af omsmeltet, graat Raajærn. Ved Omsmeltningen opnaas et mere ensartet Produkt end Raajærnet; ved pas- sende Blandinger af forskellige Raajærnssor- ter og passende Tilslag kan desuden dettes Karakter ændres. Navnlig har Silicium ofte en I heldig Indflydelse, hvorfor et Tilslag af Ferro- silicium hyppig linder Anvendelse. Ogsaa Til- slag af Affald af smedeligt Jærn benyttes un- dertiden og giver et stærkt Produkt, der af । og til reklamemæssig betegnes som Halv- s t a a 1 eller S em is t aal. Omsmeltningen foregaar i Reglen i Kupolovne, sjældent i Flammeovne eller i D i g e 1 o v n e. —- K u p o 1 o v n e n er en Skaktovn, der væsent- lig er bygget som smaa Højovne, i hvilke der kan smeltes 4—6, undertiden 30 t Raajærn i . Timen, hvorved Forbruget af Cinders andra- ger 7—45 % af Raajærnet. Naar man paany vil omsmelte kasserede store Stykker Jærn- støbegods, kan det være vanskeligt at slaa dem itu til saa smaa Stykker, at de kan ned- bringes i en Kupolovn, og fra en saadan kan man ikke paa engang udtappe saa meget fly- dende Jærn, som der kan være Brug for ved Støbning af store Genstande. Under saadanne Forhold finder endnu Flammeovne An- vendelse til Omsmeltning. En Flammeovn har sin største Udstrækning i horizontal Retning; den bygges af ildfast Murværk, styrket vea en udvendig Jærnarmatur, og bestaar af et Ildsted, hvorfra Flammen over en lav Mur,