Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

11 d b r o e n, stryger hen over en fra Ildsteds- siden svagt hældende Flade, dannet al Mur- sten, Herden, paa hvilken Raajærnet ind- bringes ovenpaa et Sandlag gennem en Side- aabning, der kan aflukkes med en Jærndør. Fra Herden, der sammen med Ildstedet er helt dækket af en muret Hvælving, gaar Forbræn- dingsprodukterne enten direkte til en Skor- sten eller først til en for flere Ovne fælles Røgkanal. Det smeltede Jærn udtappes ved Herdens laveste Punkt. Ildstedet har natur- ligvis en Dør til Indbringning af Brændslet, ■der sædvanlig er Stenkul; desuden findes i Murhvælvingen smaa Aabning.er, gennem ■hvilke Smeltningsprocessen kan iagttages. En •Flammeovn af sædvanlig Størrelse rummer 4 10 t Jærn med Tilslag og forbruger 50—90 kg Brændsel pr. 100 kg Raajærn. — Digel- ovne er ganske simple, murede Ildsteder, paa hvis vandrette Rist en eller flere — ind- til 6 — Digler af ildfast Ler eller Grafit kan finde Plads. Diglerne med deres Indhold af Raajærn — c. 50 kg pr. Digel — bringes ind i Ovnen gennem en Aabning i dens Overside -og opstilles paa Risten, omgivne af Brænds- let, der sædvanlig er Koks eller Gas. Aftræk- ket fra Ovnen gaar til en Skorsten. Da der i en Digelovn til Omsmeltning af 100 kg Raa- jærn bruges omtrent 100 kg Koks, da Svindet af Jærn under Omsmeltningen er betydeligt, og da Diglerne ofte maa fornyes, bliver Om- smeltningen i Diglen meget kostbar. Det frem- stillede fortrinlige Produkt finder kun Anven- delse til Fremstilling af særlig fine, smaa Siøbejærns-Genstande og af Støbegods, som skal gøres hammerbart. Det paa en af disse Maader omsmeltede Raajærn hælder Jærnstøberen i aabne eller lukkede Forme, hvis Flader sædvanlig dan- nes af Sand. Ler eller Masse (stærkt ler- holdigt Sand). Lukkede Forme maa selvføl- gelig have Indløbsrør, gennem hvilke Jærnet kan flyde til selve Formen, og Aabninger, gennem hvilke den Luft, Jærnet fortrænger fra Formen, kan slippe ud. Efter Udtagningen af Formene renses og afpudses det støbte ■Gods paa forskellige Maader. Udvendig paa ■de udtagne Støbejærns Genstande sidder som tidligere nævnt, næsten altid en Støbeskal, der hovedsagelig bestaar af Ferroferrioxyd; den er haardere, men mere skør, end den in- 4re Masse, og kan derfor ofte volde Vanske- ligheder ved den støbte Genstands videre Bearbejdelse. Undertiden ønsker man imid- lertid netop at fremstille Jærnstøbegods med særlig haard Overflade, saakaldet haardt støbt Gods. Hertil anvendes dog ikke hvidt Raajærn, der vilde give Støbegods, som helt igennem var haardt og sprødt; men man benytter manganholdigt graat Raajærn og ud- støber det i Forme af Støbejærn, K o k i 11 e r, hvis Vægge bortleder Varmen raskt fra det nærmest liggende flydende Jærn, som derved hurtig stivner. Denne hurtige Stivnen fore- går uden Udskillelse af Grafit; den ydre ■<5kal i det haardtstøbte Gods faar derved gan- ske Karakteren af hvidt Støbejærn, medens uen indre Masse væsentlig er som i alminde- f p Støbegods. Laver man Støbeforme tildels i- Eks. af Sand, tildels af Støbejærn, kan man fremstille Gods, der kun paa enkelte Partier verfladen er haardtstøbt. Har ved et fæi ,en Støbejærns Genstand, der ønskedes almindelig Kvalitet, ved for hurtig Afkøling faaet Karakteren af haardtstøbt Gods, kan Fejlen gøres god igen, naar Godset tem- pr es, d. v. s. pakkes i en Jærnbeholder, der iøvrig er fyldt med Trækulspulver eller Aske, og derefter holdes opvarmet til Glødning i flere Timer. Kulpulveret eller Asken har kun den Virkning at holde Luft ude og saaledes beskytte Godset mod at omdannes til Brand- jærn, og Glødningen bevirker, at en Del Kul- stof omdannes til Temperkui, altsaa at God- set igen kommer til at ligne det almindelige, af graat Raajærn støbte. Ved en Fremgangs- maade, der har nogen Lighed med den her beskrevne, og som iøvrig ogsaa kaldes Tem- pting, fremstilles saakaldet hammerbart Støbegods eller adouceret Støbe- gods. Vedkommende Genstande støbes af hvidt eller halveret Raajærn, der er omsmel- tet, og man maa ved selve Støbningens Ud- førelse vise særlig Omhu. De støbte Gen- stande pakkes’— tæt indhyllede i fint pulve- riserede Metaloxyder, f. Eks. Hammerskæl eller Zinkaske — i Støbejærnsbeholdere, der anbringes i en Ovn, hvori de holdes opvar- mede til 9000—1000 0 i flere Dage, for der- efter langsomt at afkøles. Ved Processen om- dannes Størstedelen af Støbegodsets Kulstof til Temperkui, der senere bortbrændes under Medvirkning af Metaloxydernes Ilt. Godset faar ganske Karakteren af Syejsejærn eller Blødt Staal, det kan smedes- og svejses, men Afkulningen gaar næppe dybere ind i Jærnet end til 10—12 mm fra Overfladen, saa at kun forholdsvis tynde Genstande kan gøres: ham- merbare. I de senere Aar er der, navnlig i Amerika, fremstaaet en betydelig Tilvirkning af en særlig Slags hammerbart Støbegods, det saakaldte »Black heart«. Fremstillingen adskiller sig fra den nævnte derved, at der ikke anvendes Metaloxyder, saa at der kun bortbrændes Kul lige i Overfladen, medens iøvrigt det opløste Kulstof træder ud i Form af Temperkui, hvorved selve Jærnet bliver blødere. En Brudflade vil derfor vise sig hvid i Kanten og sort i det indre. S vej sejærn fremstilles af Raajærn — helst hvidt —• som smeltes og afkulles. Afkul- ningen kan ske ved Herdfriskning, som har en betydelig Udbredelse i Sverige, men andetsteds kun sjælden anvendes. Raajærns- barrerne nedsmeltes efter denne Metode paa en Herd, der ligner en almindelig Smedeesse, cg som i Midten har en c. 30 cm dyb Grube, Herdgruben, fyldt med Trækul. Dette antæn- des, og Luft presses ind over det, sædvanlig fra store Blæsebælge. Raajærnet skydes nu henimod Gruben,, smelter efterhaanden og drypper gennem Trækullet ned paa Grubens Bund, idet noget af dets Kulstof samtidig hortbrændes, og dets Silicium og Mangan oxyderes. Under denne Proces, den saakaldte Raffinering, danner der sig efterhaanden paa Herdgrubens Bund en dejagtig Klump, som efter nogen Afkøling tages op og slaas i Stykker med en Maskinhammer, hvorefter Smeltningen gentages. Ved denne anden Smeltning, den egentlige Fr i s k n i n g eller Ferskning, drives Jærnets Afkulning saa vidt, at den paa Herdgrubens Bund sammen- smeltede, dejagtige Klump, Luppen, virke- lig er smedeligt Jærn. Efter at man med en Maskinhammer har trykket mulig indblandet Slagge ud af Luppen, hugges denne til Styk- ker, der gøres svejsvarme og fedvalses eller