Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kaffe 465 Kaffe fen er udsat for, og hvortil som ovenfor nævnt ogsaa Farvningen af de raa Bønner retteligst maa henregnes. Farvningen foretages sædvanlig paa den Maade. at man behandler Bønnerne med et Farvestof, der er blandet med Talkum, hvilket tjener til at fasthæfte Farven. Som Farvestoffer anvendes hoved- sagelig Indigo. Berlinerblaat, Gurkemeje, Ok- ker, Grafit o. I., men man træffer dog ogsaa giftige Farver som Kobbervitriol og Krom- gult. Forud for Farvningen bliver marineret Kaffe sædvanlig vasket med Vand, paa anden Maade fordærvet Kaffe med Kalkvand. løv- rigt eftergøres ogsaa selve de raa Bønner med forskellige pulveriserede Plantedele, især almindeligt Mel eller Bønnemel med eller uden Tilsætning af Ler, Cikorie, Fedt og ægte Kaffe, idet disse Bestanddele farves paa passende Maade, æltes sammen til en Dej og derpaa presses i særlige Maskiner, saaledes at de i Form og Størrelse kommer til at ligne ægte Kaffebønner, sædvanlig saaledes farvede paa Overfladen, at de ligner brændte Bønner; skønt disse Kunstbønner ved en overfladisk Betragtning i meget høj Qrad ligner de ægte brændte Bønner og navnlig let kan overses, naar de er blandede med disse, saa frem- byder de dog for en nogenlunde opmærksom Betragtning saa paafaldende Forskelligheder, at man allerede makroskopisk let kan finde dem, og selvfølgelig frembyder deres Paavis- ning ved en nøjere Undersøgelse ingen som helst Besværlighed. Tidligere har det især været den brændte og malede Kaffe, der har været mest udsat for Forfalskninger, navnlig ved Indblanding af de nedenfor nævnte Sur- rogater, men det er nu til Dags kun yderst sjældent, at man finder Forfalskninger af denne Art, der iøvrigt let opdages ved Mi- kroskopets Hjælp. Af Surrogater eksisterer der en Mæng- de, af hvilke dog de fleste ikke har andet til- fælles med den ægte Kaffe end den brune Farve og den om brændt Kaffe tildels min- dende, brændte Lugt og bitre Smag. En Und- tagelse danner i denne Henseende den saa- kaldte Sakkakaffe, der bestaar af Kaffe- frugtens tørrede og ristede Frugtkød, Kola- nødder, der indeholder noget Kaffein, og muligvis i ringe Qrad nogle enkelte M a 11- kaffepræparater, der er fremstillede paa den Maade, at man før Brændingen har behandlet Malt med et Udtræk af Affalds- kaffe, Kaffeblade o. 1. Som Surrogater anven- des iøvrigt især følgende Stoffer: Figner, J o h a n n e s b r ø d, Byg, Malt, Rug, Hvede, Ris, Pærer, Agern, Daddel- kærner, Jordnødder, Ærter, Lupi- ner, Kassiafrø, Astragel, Hyben, Kastanjer, Cikorie, Løvetand, Roer, can an, Kakaoskaller og forskellige Nødder, Medens flere af disse, f. Eks. Fi- gen, Jordnødder, Kassiafrø (Mogdad-, Ne- £ e r-, Ko n g o k a f f e) o. fl. spiller en stor Rolle i de Lande, hvor vedkommende Stoffer let kan faas, er det i Skandinavien hoved- sagelig Malt, Rug, Løvetand, Cikorie og Roer, der finder Anvendelse. —- Angaaende Tilbe- redningen at Cikorie s. d. — Løvetand, Roden af den almindelige Mælkebøtte, Taraxa- cum officinale, or de almindelige Roer behandles paa lignende Maade og benyttes sædvanlig ikke alene, men kun blandede med ^’korie. Malt bliver enten ristet paa et al- Meyers Vareleksil <on. mindeligt Kaffebrændingsapparat, eller det be- handles i Forvejen med et vandigt Udtræk af Affaldskaffe, Kaffeblade o. 1. — Undersøgelsen af de raa Bønner gaar sædvanlig kun ud paa at paavise en Farvning eller Besværing af Bønnerne eller foretages for at skelne mari- nerede Bønner fra ubeskadigede, hvilket kan ske ved, at man behandler Bønnerne med de- stilleret Vand, til hvilket de marinerede Bøn- ner da vil afgive noget Salt, hvis Tilstede- værelse atter kan paavises ved Tilsætning af en Opløsning af Sølvnitrat, som med Saltet giver et hvidt Bundfald af Sølvklorid. For den brændte Kaffes Vedkommende gaar Un- dersøgelsen især ud paa at paavise en Glace- ring eller Appretering, hvilket sker ad kemisk Vej, eller en Indblanding af Surrogater, hvil- ket hovedsagelig sker ved en mikroskopisk Undersøgelse. Den raa Kaffe bør opbevares paa et tørt, luftigt Sted, hvor den dog maa beskyttes baade mod Træk og mod direkte Paavirkning af Solen, da den ellers taber ret betydeligt i Vægt, ligesom Farven ogsaa vil lide noget. Endvidere maa den ikke lagres i Nærheden af saadanne Varer, der har en stærk Lugt, saasom Krydderier, Fisk, Tobak, Rom o. 1., da dens Smag derved vil fordærves, men Smagen forbedres iøvrigt betydeligt ved fleraarig Lagring, kortere for de finere Sorter (indtil 3 Aar) end for de Simplere (6—10 Aar). Landbefolkningen foretrækker dog som Regel den bitre, raa Smag af den ulagrede Kaffe fremfor den lagredes finere og mildere Smag. Fra sit Hjemland, Kaffa, hvor Kaffen har været benyttet i lange Tider, bragtes den om- kring Aar 1500 til Arabien, hvorfra Brugen deraf i Slutningen af det 16. Aarh. over Kon- stantinopel blev bragt videre til det øvrige Europa. Aar 1624 begyndte Venezianerne at importere større Mængder, og i den sidste Halvdel af det 17. Aarh. aabnedes der rundt omkring i Europa Kaffehuse i næsten alle større Byer. 1650 gjorde.Hollænderne de før- ste Forsøg med Kaffedyrkning paa Batavia, og da disse lykkedes godt, anlagdes 1680—90 store Plantager, senere i de andre Kolonier, og 1719 kom den første Javakaffe til Europa. Samtidig indførtes Dyrkningen paa Martinique cg bredte sig herfra til alle de franske Besid- delser, der indtil den store Revolution leve- rede næsten al Kaffe til Europa. 1762 indfør- tes den til Brasilien, og 1808 kom den første brasilianske Kaffe til Europa. Den aarlige Pro- duktion af Kaffe, af hvilken c. 75 % kommer fra Brasilien, svinger omkring 1 Mill, t, hvil- ket er noget mere end Verdensforbruget. Danmark indførte før Krigen c. 15 000 t raa og c. 29 t brændt Kaffe samt c. 24 t Kaffe- surrogater og udførte c. 3900 t raa og c. 130 t brændt Kaffe samt c. 45 t Kaffesurrogater. — Norge indførte c. 12 800 t raa og c. 15 t brændt Kaffe og Surrogater og udførte c. 200 t raa Kaffe. — Sverige indførte c. 32 400 t raa og c. 110 t brændt Kaffe samt c. 13 t Sur- rogater og udførte næsten intet. Kaffein ell. Koffein, Tein, G u a r a n i n, C o f f e i n a, er et Alkaloid, der findes i Kaffe- bønner (0,5—1 %), Kaffeblade (indtil 2 %), Teblade (indtil 4,5 %), Maté (0,5—1 %) og Guarana (c. 5 %), og betinger paa Grund af sine nervestimulerende Egenskaber i en væ- sentlig Grad disse Nydelsesmidlers store Ud- bredelse. Det fremstilledes oprindelig af de raa Kaffebøntier, medeiis hu til Dags hoved- 30