Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kakao 466 Kafferkorn Vægt i Bagindien, navnlig i Annam, er et Mineral, der bestaar af vancl- Magniumsulfat og Kaliumklorid og tigt bliver trÆ sagelig Tebladeaffald (Testøv) er det anvendte Raamateriale, hvilket har medført en betyde- lig Prisreduktion. Testøvet udtrækkes gen- tagne Gange med kogende Vand. Udtræk- kene inddampes, der tilsættes Kalkmælk, som binder den tilstedeværende Garvesyre, og rnan udtrækker derpaa Kaffei’net ved Hjælp af Alkohol og renser det ved Omkrystallisation og Affarvning med Benkul. Det danner hvide, silkeglinsende, bøjelige Krystalnaale. indehol- dende 1 Molekyle Vand, af en svagt bitter Smag, som oftest noget sammenpressede til en uld- eller filtagtig Masse. Det opløses af 2 Dele kogende og 80' D. koldt Vand, 50 D. Alkohol og 9 D. Kloroform, men kun i ringe Grad i Æter og Kulstofsulfid; ved 100° mister det Krystalvandet, hvilket medfører et Vægt- tab af c. 8 %. I kold Svovlsyre og Salpeter- syre opløses det uden Farvning. Det fældes af Garvesyre, men paavirkes ikke af de fleste andre Alkaloidreagenser. Inddampes det med et Par Draaber Klor- eller Bromvand, vil et ringe Spor af Ammoniakvand farve Inddamp- ningsresten rødviolet. Det kan fremstilles kunstigt, idet man benytter Urinsyre som Ud- gangsmateriale, men denne Metode har kun haft teoretisk Betydning; Det virker stimu- lerende og urindrivende og anvendes som Middel mod Hovedpine os Hjærtelidelser, men kan i for store Doser fremkalde Forgiftning, der viser sig ved Svimmelhed, stærk Hjærte- banken og Angstfornemmelser. Med stærke Syrer og enkelte Salte danner det Forbindel- ser, der har lignende Anvendelse som det rene Stof; blandt disse er de mest benyttede Kaffeinbromid, Brometum coffei- eum, farveløse, gennemsigtige Krystaller, in- deholdende 62 % Kaffei’n; K a f f e i’ n c i t r a t, Citras coffeicus, et hvidt Pulver, der opløses klart i en ringe Mængde Vand, me- dens Fortynding fremkalder Udskilning af Al- kaloidet (Indhold c. 50 %). Med Natrium- benzoat danner det et let opløseligt Dobbelt- gen gulligt eller rødt, 10—20 cm langt og bli- salt, Benzoas natrico coffeicus, med ver ved Tørringen helt brunt. Det har paa Natriumsalicylat, Salicylas natrico Overfladen 10 Længdefurer og indeholder 5 coffeicus, hvilke navnlig benyttes til Rum, der hvert indeslutter c. 12 Frø, se Fig. subkutane indsprøjtninger. Symforolfor- 204. Træet har oprindeligt hjemme i Sydame- b i n d e 1 s e r kaldes K a 1 f e i n s u 1 f o n a- rika i Egnene omkring Amazonfloden, men t er, og blandt disse har især Natrium- og dyrkes nu i næsten alle tropiske Lande, ho- vedsagelig i Amerika, i den sidste Tid ogsaa i det tropiske Afrika. Det kræver en ret høj Temperatur, 24—28°, stor Fugtighed, Læ mod Stormen og Skygge, hvorfor man i Planta- gerne beskytter det ved Hjælp af særlige Skyggetræer, navnlig det under Kaffe omtalte Daclaptræ, Bananer o. a. I Træets 3. Aar be- gynder det undertiden at bære Blomster, men disse pilles af, og først i det 5. eller 6. Aar lader man det sætte Frugt; men sin fulde Ud- vikling naar det først i det 12. Aar, og Træet vedbliver derefter at bære, indtil det er 30 Aar gammelt. Frugterne modnes hele Aaret igennem, og Høsten sker overensstemmende dermed til alle Aarstider. Naar man i Syd- amerika sædvanlig taler om en Vinterhøst og Foraarshøst, skyldes dette kun, at Plantage- ejerne sædvanlig kun bringer deres Varer i Markedet to Gange om Aaret. Høsten at Frugterne, der udspringer direkte fra Stam- men, sker med stor Omhyggelighed, for at Træets Bark ikke skal blive beskadiget. Læ modne Frugter lægges derpaa 3—4 Dage i en Dynge, helst under Tag, hvorved Bønnernes saakaldte Gæring begynder. Frugterne bliver Litiumforbindelserne medicinsk Anvendelse, sidstnævnte som Middel mod Nyregrus og Rheumatisme. Kafferkorn se Dur r a. Kaffesurrogater se Kaffe. Kagelak se G ujn m i 1 a k. Kahn. = 624,8 Kainit heldigt ____„__________ indeholder i fuldstændig ren Tilstand 32,2 % Svovlsyre, 16,1 % Magnesia, 15,7 % Kalium, 14,3 % Klor, 21,7 % Vand. Kainit krystallise- rer monoklint og danner gullige eller lyst graa Aggregater med. en Vægtfylde af 2,13. Den optræder som mægtige Lag sammen med andre Saltaflejringer, saaledes ved Stassfurt ved Ålagdeburg (se A b r a u m s a 11 e) og ved Kalusz i Qalizien, hvor den pletvis har en Mægtighed af c. 20 m. Kainit anvendes til Fremstilling af andre Kaliforbindelser og er i den nyere Tid paa Grund af sit Kaliindhold et af de vigtigste Gødningssalte. Saaledes som Kainit udvindes af Gruberne, bestaar den ikke af det rene Mineral, men indeholder betydeligt mindre Kalium. I Gød- ningshandelen angives ikke Indholdet af Ka- lium, men af vandfrit, i Vand opløseligt Kali (Kaliumoxyd), idet der sædvanlig garanteres et Indhold af 12 % af dette. Betegnelsen er i Grunden noget vildledende, da Kalium slet ikke forekommer i Kainit i Form af Kali. Kaiinkarod, Radix C aincæ, faas af den i Argentina, Brasilien og Meksiko hjemmehø- rende Chiococca racemos a, og anven- des i Medicinen som vanddrivende Middel. Rødderne er indtil 15 mm tykke, temmelig grenede, med en undertiden svagt længdefu- ret, graabrun Bark. Den indeholder Kaincin og et bittert, i Vand og Æter tungt opløseligt Glykosid samt Qarvestof. Harpiks og Stivelse. Kai’rin er en af Kinolin afledet kemisk For- bindelse, der fremstilledes i 1882 og har histo- risk Interesse som det første ad syntetisk Vej fremstillede Erstatningsmiddel for Kinin. Dets medicinske Betydning forringedes dog ved ikke sjældent optrædende farlige Bivirknin- ger, og Brugen af det er vistnok helt opgivet. Det findes som to Præparater, M- (Metyl-) og A-(Ætyl-) Kairin, af hvilke sidstnævnte danner et hvidt, i Vand og Alkohol opløseligt Pulver, uden Lugt og af saltagtig Smag. Den vandige Opløsning bliver brun i Luften. Kaisersberg se Elsasservine. Kaiserstiiler se Badensiske Vine. Kajoltræ se Amboinatræ. Kakao (Cacao; Cocoa; Cacao) faas af Kakaobønner, der er Frøene af K a k a o- træet, Theobroma cacao. Dette er et mid- delstort, undertiden indtil 13 m højt, stedsegrønt Træ, med store, lædcragtfge, langagtig ægfor- mede, helrandede,. glinsende Blade og talrige smaa, rødgule eller rødbrune. Blomster, der sædvanlig i snjåa DuskejxdsWnger fra selve Grenene, se Fig. 203-; frugten er et om en Agurk minde ' ' hvis Kød hur- ærret er ved Modnin-