Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Kanelsten 491 Kaolin dels til Indvinding af Haarene. Foruden Skin- dene af den tamme Kanin benyttes i mindre Mængde ogsaa Skindene af den vilde, der er særlig højt vurderet, og som i Frankrig holdes i særlige Vildthaver i en sort Varietet med hvide Haarspidser. I det hele er de fran- ske Kaninskind meget værdifuldere end de belgiske;,de behandles navnlig i store Fabrik- ker i Forstæderne til Lyon og Paris. Polske Skind fremkommer i betydelig Mængde paa Markedet, men sædvanlig kun i ganske billige Kvaliteter. løvrigt sorteres Skindene væsent- lig i Vinter- og Sommerskind samt efter Far- ven og Haarenes Længde. — I Handelen sæl- ges Kaninskind i Pakker paa 1 Dusin, sorteret efter Størrelse. Ofte udskæres ogsaa Ryg- stykkerne for sig (K ii h n r ti c k e n) og Bug- stykkerne for sig (Kiihn w am m en). Ka- ninskind benyttes i stor Mængde til Imitation af mere værdifuldt Pelsværk (Laschitz) efter at være farvet og behandlet paa for- skellig Maade. Saaledes fremstilles de s. k. »elektriske Kaniner« paa den Maade, at man lader det færdigt farvede Skind glide hen over en Valse, over hvilken er anbragt en Ventilator, der blæser de fine og lette Un- derhaar fra hverandre, medens de stivere og mere sprøde Haar bliver opbrændte af elek- triske Gnister, der udlades af en særligt dertil konstrueret Maskine. Man opnaar derved, at La- Pelsen kommer til at ligne Søløvens fine, sil- be- kebløde Haarlag og kan bruges til Imitation af dette. — Haarene bliver enten klippede eller bejdsede fra Skindene og benyttes i Hattefabrikationen, medens de hvide Haar af Angorakaninen, navnlig blandede med Uld og Bomuld, benyttes til Spinding. De kæmmes om Sommeren hver 14. Dag, om Vinteren en Gang af Dyrene, af hvilke hvert kan give ind- til 250 g aarligt. Kanister er Betegnelsen for en Flaske eller Dunk af Blik, der navnlig benyttes til For- sendelse af Olie, Fernisser, Farver o. 1. Kankhura se Ramie. Kannelkul se Cannelkul. Kanoskoso se Baldrianrod. Kantar, C an t ar, C an t ar o (Centner), er i Tyrkiet en Vægt = 44 O k a = 56,4 kg, i Grækenland — 44 Oka = 56,32 kg og i Ægyp- ten = 36 Oka = 44,5 kg (i Handelen med Sydeuropa regnet = 44,75 kg, i Handelen med England = 99 eng. Pund og med Marseille og Holland = 45 kg). Kantharider, Kantharidin, se Span- ske Fluer. Kantille, B o u i 11 e r ell. Bouillon, kal- des Traad og Fletninger af Guld- og Sølv- traad, som anvendes til Frynser og til for- skellige Slags Uniformstilbehør. Traadene er sædvanlig fladt udvalsede, og oftest benyttes uægte Traad, d. v. s. paa forskellig Maade forsølvede eller forgyldte Kobber- eller Mes- singtraade (leonisk Traad). Kantsten se B o r d u r s t e n. Kanyasmør se M k a n i f e d t. Kaolin, Porcellænsjord, P o r c e 1- 1 æ n s 1 e r, China clay, er en støvagtig, fin Jordart, der bestaar af vandholdigt Alu- miniumsilikat, og er i ren Tilstand (K a o 1 i- n i t) den- reneste Art af Ler. Ren Kaolin er hvid, men indblandede Jærnforbindelser giver den ofte en rødlig, gullig eller grønlig Farve, og tidt er den tillige blandet med Kvartskorn. Den er opstaaet ved Forvitring af aluminium- lig over Hongkong i en Mængde af c. 150 000 kg aarlig. Kanelsten se Granat, Kanelsukker se Elæosaccharum. Kanelsyre. Acidum cinnamylicum, en organisk Syre, der forekommer ret ud- bredt i Planteriget og dels udvindes af Stor- aks, dels ad syntetisk Vej. Den danner farve- løse Krystaller, der smelter ved 133 °, og som er tungt opløselige i koldt, lettere i varmt Vand og i Alkohol. Den anvendes i betydelig Mængde som Antiseptikum og ved Fremstil- lingen af forskellige Lugtestoffer. Kaneltinktur, Kaneldraaber, Tinetu- r a C i nn am om i, er et alkoholisk Udtræk af ceylonsk Kanel, der anvendes som blod- stillende Middel ved Fødsler og som Smags- korrigens for Miksturer. Kanelvand, Aqva Cinnamomi, et van- digt Destillat af Kanelbark, anvendes i Medi- cinen som Tilsætning til forskellige Miksturer. Vinaandholdigt Kanelvand, Aqva Cinnamomi spirituosa, fremstillet ved Destillation af Kanelbark med Vand og Alko- hol, virker ve-drivende. Perlekanelvand, A. C. p e r 1 a t a, er en Blanding af Kalcium- karbonat eller pulveriserede Østersskaller med Kanelvand og bruges mod Diarrhoe hos Børn. Kanevas se S t r a m e j. Kaniner (Kaninchen; Rabbits; p i n s; L e p u s c u n i c u 1 u s) har som kendt i lange Tider været holdte som Husdyr i en Mængde forskellige Varieteter, dels for Kødets, dels for Skindets og Haarenes Skyld. Blandt de forskellige i Tidens Løb opstaaede Racer kan følgende nævnes. Den belgi- ske Kæmpe kanin har i Udseende meget tilfælles med den almindelige Hare og hører hjemme i Flandern. Den kan opnaa en Vægt af indtil 10 kg. Væ d d e r k a n i n e n har ned- hængende Øren og forekommer i forskellige Racer, af hvilke den franske har korte Øren og en stor Krop, indtil 7 kg, medens den en- gelske har en lille Krop, men meget lange Øren, saaledes at Afstanden mellem Ørespid- serne kan stige til c. 65 cm. Angorakani- nen har lange, hvide, silkebløde Haar, op- staaende Øren, røde Øjne og en Vægt af ind- til 4 kg. Den russiske Kanin er hvid, men sort paa Ørene, Poterne og Halen; den naar en Vægt af indtil 3 kg. Sølvkaninen fin- des i tre Varieteter, nemlig som graa, brun eller gul, hvilket dog kun angaar Bundfarven, idet Haarspidserne hos dem alle er rent hvide, hvilket giver Pelsen et sølvagtigt Udseende. Ren normanniske Kanin har et opstaa- ønde og et nedhængende Øre og er en Kryds- ning af den belgiske Kæmpekanin og den fran- ske Vædderkanin. Harekaninen bruges i Danmark sædvanlig som Betegnelse for den almindelige, lille, indtil 3,5 kg svære Kanin med forholdsvis smaa opstaaende Øren. Da Kaninerne er meget frugtbare — et Par kan i Løbet af fire Aar blive til 1,25 Milt. — og da Avlen ikke er vanskelig, drives den i meget stor Maalestok i Udlandet og er ogsaa i de senere Aar i Tiltagen i Danmark og Norge. Man regner, at der i Frankrig aarlig forbruges Kaniner til en Værdi af henimod 300 Mill. Kr., og fra Belgien udføres aarlig c. 15 Mill. Stkr., hovedsagelig til England. Kaninskind udgør en betydelig Han- delsvare, idet de benyttes dels som Pelsværk,