Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kapers 492 Kapers silikatholdige Bjergarter, navnlig Feldspat. Ved Ophedning afgiver den Vand og er usmelte- lig. Kaolin har især Anvendelse til Fremstil- ling af Porcellæn og ildfaste Lervarer samt som Tilsætning til Papirmasse, til hvide Skri- ve- og Tegnestifter og til Fremstilling af Alu- miniumsulfat, til hvilket Brug den maa være fri for et ikke sjældent forekommende Indhold af Titansyre. De Bjergarter, der oftest har af- givet Materialet for Kaolinomdannelsen, er Graniter, Qnejser og Porfyrer. De er for- vitrede paa Stedet, saa den til Kaolin om- dannede Feldspat findes blandet med Bjerg- artens øvrige Bestanddele, Kvarts, Glimmer- blade og uforvitrede Feldspatstykker. De bedste Kaolinlejer findes ved Karlsbad i Bøh- men, Aue ved Schneeberg i Sachsen, St. Au- stell i Cornwall samt især St. Yrieux ved Limoges, hvorfra Materialet tages til det be- rømte Sévres-Porcellæn. I Danmark forekom- mer et 3 km langt og 100 m bredt Kaolinleje 2 km Øst for Rønne paa Bornholm. Det har været kendt fra 1775, men har kun fra 1871 været Genstand for Brydning i større Stil. Kaolinen danner et ind- til 40 m mægtigt Lag over Granit, som har afgivet Grundlaget for Kaolinens Dannelse, og hvoraf der ogsaa kan findes uomdannede Klumper i Kaolinmassen. Den er dels dækket af Istidsdannelser (Mo- ræneler), dels af Sand- og Lerlag, hørende til den bornholmske Kulformation. Selve Omdan- nelsen maa antages at være foregaaet i Jor- dens Oldtid. Kaolinen maa slemmes for at kunne benyttes til Papir og Porcellæn. Raa Kaolin anvendes til ildfaste Lervarer og Cha- motte-Sten. Paa Bornholm produceres aarlig c 14 000 t slemmet og c. 3000 t raa Kaolin. Kapers (Kappern; Capers; Capres) er Blomsterknopperne af den ved Middelha- vets Kyster vildtvoksende og paa sine Steder, navnlig i Sydfrankrig, dyrkede Kapersbusk, Capparis spinosa. Det er en indtil 1 m hej Busk, hvis Grene er forsynede med Torn- kroge, der tjener den som Klatreredskaber. Den har bredt ægdannede, glatte Blade og en- ligt i Bladhjørnerne siddende, hvidlige eller svagt rosenrøde firebladede Blomster (se Fig. 216). Blomsterknopperne indsamles, naar de har naaet en Størrelse som et Peberkorn eller en Ært, og man lader dem derpaa visne, hvorefter de nedlægges i Eddike med en større eller mindre Tilsætning af Salt eller i Salt alene. Smagen bliver des finere, jo mindre Salt der anvendes, men de stærkt saltede er de mest holdbare. Ofte, navnlig i Frankrig, sorteres de ved Sigtning efter Størrelsen, idet de mindste, altsaa yngste, de s. k. Nonpa- reilles, er de fineste, og derefter følger efter Størrelsen Surfines, Capucines, Capottes, Mifines og Communes, hvilke sidste er de simpleste og 5—6 Gange saa store som den førstnævnte Sort. De fleste og de bedste, Provencekapers, kommer ira Omegnen af Toulon, Marseille, Montpel- lier, Cette og Nizza. De fra Omegnen af Lyon er mere ordinære og sædvanlig noget flad- trykte. Fra Spanien kommer de hovedsagelig fra Øen Majorca, fra Italien faas de fra Sici- lien, Lipari, Genova og Apulien. Ogsaa fra Kandia, Cypern, Tunis og Ægypten udføres Kapers, men alle disse Arter er ringere Kva- liteter end de franske. Forfalskninger med Blomsterknopper af lignende Udseende, f. Eks. Kabeleje, Caltha palustris, Nastur- tium, Tropæolum majus, og Gyvel, Sarothamnus scoparius (tyske Ka- pers, Ginster-, Qeisskapers), fore- kommer af og til, men opdages let, naar man aabner Knopperne forsigtigt. De ægte Kapers viser sig herved at bestaa af 4 Bægerblade, af hvilke de to ydre er tykke, bredt ægfor- mede, seje og grønne, sædvanlig lyst punk- terede, og to indre, der er mindre, ikke saa stærkt hvælvede og tyndere. Indenfor disse sidder 4 brunlige Kronblade, som er tyndere og mindre hvælvede end Bægerbladene, og af hvilke de to ydre er større, runde og ved Grunden forsynede med en stump, indadtil fremspringende Tand, medens de indre er mindre og mere ægformede. Kronbladene om- giver talrige fri Støvdragere og en langstil- ket, kølleformet Frugtknude. Kabeleje har 5 Bægerblade og ingen Kronblade, Nasturtium har 5 sammenvoksede, til en Spore forlæn- gede Bægerblade og fem Kronblade, og Gyvel har et tolæbet, femtandet Bæger, ulige Kron- blade og 10 forneden sammenvoksede Støv- dragere. Ogsaa de umodne, giftige Frugter af en Art Vortemælk er fundne anvendte som Forfalskningsmiddel. I Frankrig nedlægges ogsaa ofte de langstrakte, umodne, bælgfor- mede Frugter i Eddike under Navn af C o r- nichons de Capri e. En Indblanding af saadanne findes ikke sjældent i de i Handelen forekommende Kapers, og naar dette ikke ud- trykkelig angives, er en saadan Indblanding at anse som en Forfalskning. — Gode Kapers skal have et frisk Udseende, være runde og lukkede og maa ikke være delvis eller helt aabne eller trykte itu. En særlig smuk grøn Farve frembringes undertiden ved Farvning