Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kapgods 493 Kaprinsyre med Kuprisulfat, der, naar det anvendes i den passende, forsvindende ringe Mængde, som er nødvendig for at frembringe en god Farve, maa anses for uskadeligt, medens det anvendt i større Mængder er giftigt. Gamle og for- dærvede Kapers er bløde og ikke sjælden sorte. Kapgods se Diamant. Kapillarsirup se J o m f r u h a a r. Kapillærsirup se G 1 y k o s e. Kapirit se N e 1 d e. Kapok, Bombaksuld, Ceibauld, Pai- na limp a, Lana v e j e t a 1 e, er Frøulden eller rettere Frugtulden af forskellige Planter, benhørende til Planteslægten Bombaceæ. Hvad der gaar i Handelen under Navn af Kapok, faas navnlig af Ceiba pentandra af Frøulden, der er hvid og silkeagtig, stærkt glinsende. De enkelte Haar, Fig. 219, bestaar hvert af en enkelt Celle, der er 1—1,5 cm lang, sædvanlig noget kegleformet og 0,019— 0,043 mm i Tværsnit. Det indre Hulrum er meget stort i Forhold til den tynde Væg, hvil- ket betinger Haarenes Skørhed og deres Ubru- gelighed til egentligt Tekstilarbejde. Bedre egner sig hertil den s. k. Pain a limpa, der faas af B. h e p t a p h y 11 u m, og hvis enkelte Haar er indtil 3 cm lange. Kapok finder en stadig mere udbredt An- vendelse som Stoppemateriale til Madrasser, Puder o. 1. samt til Fyldning af Svømmebæl- ter, til hvilket sidstnævnte Brug det egner sig bedre end alle andre bekendte Stoffer, idet det i presset Tilstand (1 g paa 40 cm3) kan Fig 217. Gren med Blomsterknopper af Kapoktræet, 1/3 nat. Slørr. ogBombax Ceiba samt B. heptaphyl- 1 u m fra Sydamerika og Vestindien, B. c a r 0- 1 inum fra Sydamerika. B. cumanense fra Venezuela, B. rhodognaphalon fra Østafrika (v i 1 d K ap o k) og B. m a 1 ab a r i- cum (indisk Plantedun). Lignende Plantedun er det s. k. E d r e d o n v e g e- tale eller Patte de liévre, der faas af en i Vestindien voksende Bombace, Ochro- m a 1 a g o p u s, der navnlig dyrkes paa Mar- tinique og Guadeloupe, medens det, der gaar i Handelen under Navn af Ouate v ege- tale, sandsynligvis stammer fra helt andre Planter, nemlig fra nogle Arter C h o r i s s i a. Det egentlige Kapok- eller Uldtræ, Ceiba pentandra, er et mægtigt, næsten overalt i Troperne udbredt Træ med en ofte meget høj Stamme med 5—9-delte Blade, i hvis Hjørner Blomsterne fremkommer i smaa Duske; men allerede kort efter, at Blomsterne er begyndt at udvikle sig, falder Støttebla- dene af (Fig. 217 og 218). Frugten er en 12— I5 cm lang og 4—6 cm tyk, læderagtig, 5-rum- met Kapsel, Fig. 218, C. Ved dennes Frem- spring viser de talrige Frø sig helt omgivne bære 36—37 Gange sin egen Vægt og i Mod- sætning til de fleste andre Stoffer ikke lider ved gentagende at blive vaadt og igen tørret. En stor Mængde udføres fra Australien og Ny-Zeeland over Melbourne, medens det eu- ropæiske Hovedmarked for denne Vare er Amsterdam. Af Frøene presses en Olie, se Kapokolie. Kapokolie kaldes en fed, ikke tørrende Olie, der faas ved Udpresning af Frøene af Ceiba pentandra. se Kapok. Den har en gullig Farve og en svag, behagelig Lugt og Smag, er temmelig tykflydende og udskiller ved Hen- stand en Del Stearin. Vægtfylden ved 18° er = 0,9199. Den indføres i betydelig Mængde til Holland og benyttes navnlig til Sæbe og Madolie. Kaprinsyre, Kapronsyre og Kaprylsyre er fede Syrer, der i Forbindelse med Glycerin forekommer i forskellige Fedtstoffer, f. Eks. i Smør og Kokosfedt. Den førstnævnte findes i Forbindelse med Amylalkohol i Fuselolie. er ved almindelig Temperatur fast og smelter ved 31,4°, Kapronsyre er ved almindelig Tem- peratur en olieagtig Vædske, som først stiv-