Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kaprubin 494 Karbolsyre ner betydeligt under 0 °, og Kaprylsyre er ved almindelig Temperatur en bladet, krystallinsk Masse, der smelter ved 16,5°. Navnlig de to sidstnævnte spiller en betydelig Rolle, idet deres Tilstedeværelse i Smør benyttes til Paavisning af Forfalskninger i dette, da de mangler eller kun findes i meget ringe Mængde i de Fedtstoffer, der sædvanlig bruges til For- falskning, med Undtagelse af Kokosfedt. sammesteds fremstillede røde Vine, de s. k. »Rota«, er mørke, fyldige, stærke og buket- rige. Kapvinene benyttes i de senere Aar me- get i Europa, dels til Opblanding med andre Vine, dels for sig som gode og holdbare Flaskevine. Karaganskind se Ræveskind. Karamel kaldes et Stof, der dannes, naar man opvarmer Sukker til en Temperatur af over 200 °. Det er en sortebrun, glasagtig Fig. 218. B Gren med Blom- ster af Kapoktræet, C en halvaaben moden Frugt med de udtrædende Uldklumper, c. 2/3 naturlig Størrelse. Masse, som opløst i Vand giver en mørkebrun Vædske med en mere eller mindre bitter Smag; se Kulør. Karat se Diamant og Guld. Karbider kaldes Forbindelserne af forskel- । lige Metaller med Kulstof. Af disse har for- skellige af Jærnets Karbider stor Betydning for de forskellige Jærnsorters Egenskaber, se J æ r n, medens Siliciumkarbid, se K ar b o- r u n d, og K a 1 c i u m k a r b i d (s. d.) udgør selvstændige Handelsvarer. Angaaende B o- r o karbid se Bor. Naar man i daglig Tale bruger Benævnelsen Karbid uden videre Til- føjelse, menes altid Kalciumkarbid. Karbidsort B O er et Azofarvestof, der gaar i Handelen som et graat Pulver, der er op- løseligt i Vand med sortviolet Farve, og som bruges til Farvning af Bomuld; Farven er dog kun lidet ægte. Et andet Karbidsort, R J, skal give mere ægte Farve. Karbolein er et Brændselsstof, enpresset Blanding af og Tjære. T e 1 a c a r- older som Re- e og frem- Befugtning af af- e med Karbolsyre. i stærk Alkohol, og g en de Tørring. An ven- es som Forbindstof. Karbolineum kaldes den paa forskellig Maade, f. Eks. ved kraftig Omrøring under Tilledning af Klor, behand- lede Del af Stenkulstjæren, som destilleret ved en Tem- peratur over c. 270°, den s. k. Anthracenolie, der iøvrigt benyttes til Fremstil- ling af Anthracen (s. d.). Un- dertiden faar det ogsaa en Tilsætning af forskellige des- inficerende Stoffer, som f. Granat. Kaprubin, Py r o p, se Kapsler se Gelatinekapsler. Kaptol er et brunliggraat Pulver, fremstillet Eks. Zinkklorid. Det benyt- ved Kondensation af Kloral og Garvesyre, der tes i stor Mængde til Stryg- anvendes ved Hudsygdomme, særlig i Haar- ning af Træværk for at be- bunden. Det opløses i varmt Vand og Alkohol, skytte dette mod Svamp o. I. Kapucinerfrø = Sabadillefrø. Kapvine kaldes forskellige, hovedsagelig umuu cu hede Vine fra Kaplandet. Af disse er Con- skellige Fenoler (i Reglen c. stantia fra Bjerget af samme Navn i Nær- 30 %). heden af Cape Town den mest bekendte. Næst Karbololie, 1) Benævnelse efter Tokayervinene er den en af de bedste for det af Stenkulstjære ved søde Vine, fin, velsmagende og med en be- 210—240° vundne Destillat hagelig krydret Buket. Den hvide er noget af Vægtfylde 0,990—1,005, og virker derved navnlig paa Grund af sit Indhold af for- bestaaende Stenkulsaf- Fig. 219. Mikrosko- pisk Billede af et Ka- pokhaar. b den net- formet tegnede, ne- derste Del af Haaret, w dettes Væg, <7 Tvær- snit, c. 250 Gange for- størret. mindre likøragtig end den røde. Efter Con- stantia kommer Muskatvinen, som navnlig dyrkes i Falsebay og Tafelbay. Den kommer ogsaa til Europa under Navn af Constantia- vin, men er ikke saa god som denne. Tørre Hvidvine, der minder noget om Graves, faas fra Drakenstein, Stellenbosch og Paarl. Af disse kan særlig nævnes Cape Hock. De der hovedsagelig bestaar af Naftalin og Fenoler. — 2) En Opløsning af Kar- bclsyre i Oliven- eller Linolie, der anvendes i Medicinen ved Saarbehandlingen (O 1 e u in c a r b o 1 i c u m). Karbolsurt Kali se K a 1 i u m f e n o 1 a t. Karbolsurt Natron se Natriumfenolat. Karbolsyre, Fenol, Fenylsyre, Fenyi-