Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Karbolsyre
495
Kardemomme
den en stærk Gift, der fremkalder Svimmel-
hed, Hovedpine, Kuldegysning og sluttelig
Døden ved indtrædende Aandedræts- eller
Hjærtelammelse. Som Modgift anvendes Kal-
ciumsaccharat og Qlaubersalt.
Karbolsyre, raa, se Kr es o 1.
Karbolvand, Aqva carbolica (pheny-
1 i c a), er en Opløsning af 2—5 % Karbolsyre
i Vand, der anvendes til Rensning af Saar,
Udskylning, Desinfektion af Hænder og Instru-
menter.
Karbolsulfonsyre se Fer r osul f o nsy r e.
Karbonat, et Salt af Kulsyre, f. Eks. Na-
triumkarbonat = kulsurt Natron, etc. Se og-
saa Diamant (Carbonado).
Karbonisering betyder egentlig enhver For-
kulning, men bruges specielt især i to Betyd-
ninger, nemlig dels om den Forkulning af Træ,
ved hvilken man søger at beskytte Enderne
af Pæle mod Forraadnelse, dels om den Be-
handling, som man underkaster halvuldne
Klude for at ødelægge de vegetabilske Fibre,
naar Ulden i Kludene skal bruges til fornyet
Spinding, eller naar man skal befri Ulden for
de denne forurenende Burrer (se Brodfrø) o. 1.
Denne Behandling bestaar i, at Ulden først
gennemvædes med fortyndet Svovl- eller Salt-
syre eller sure Salte og derpaa tørres ved en
Temperatur af 90—110°, hvorved de vegeta-
bilske Stoffer bliver saa skøre, at de falder
hen til et Pulver, medens Ulden intet lider.
Karbonit kaldes forskellige Sprængstoffer,
der som særlig virksom Bestanddel indehol-
der Nitrobenzol, opsuget af Infusoriejord eller
Cellulose, samt Kalium- og Baryumnitrat, og
som udmærker sig ved at være temmelig
ufølsomme overfor Slag og Stød. Smign. iøv-
rigt Sprængstoffer.
Karbonpapir se Farvepapir.
Karborund, S i 1 i c i u m k a r b i d. er en For-
bindelse af Silicium og Kulstof, der fremstilles
paa den Maade, at man blander lige Vægtdele
Kvartssand og Kokspulver med en ringe
Mængde almindeligt Salt og derpaa opheder
Blandingen i en elektrisk Ovn til en Tempe-
ratur af c. 3500°. I ren Tilstand faas Karbo-
rund paa denne Maade som gennemsigtige,
flade Krystaller, der udmærker sig ved en
ganske overordentlig Haardhed (9,5) og ved
at være uopløselige i alle Syrer, selv i Flus-
syre. Det almindelig fremstillede Produkt har
sædvanlig en grønlig Farve og benyttes paa
Grund af sin overordentlige Haardhed som
Slibemateriale, dels i Form af et fint Pulver,
i hvilken Tilstand det kan erstatte Diamant-
støv, og dels sammenkittet i Form af Slibe-
sten o. 1.
Dersom man ved Fremstillingen benytter
noget mindre Kulstof end fornødent til Dan-
nelse af Karbid, faas en Forbindelse af Sili-
cium, Ilt og Kulstof, S i 1 o x i k o n. der benyt-
tes til ildfaste Rør, Mursten og Ovnbeklæd-
ninger. S i 1 u n d u m er Karborund, fremstil-
let ved Tilledning af Siiiciumdamp ved c.
18000 til Kulstykker, sædvanlig paa den Maa-
de, at de færdig formede Kulstykker ophedes
; i en elektrisk Ovn, omgivne af en Blanding af
• Sand og Kul. Silundum bruges til Modstands-
l legemer i elektriske Koge- og Varmeapparater.
• Kardemomme (Kardam om; Carda-
i mon; Car damom e) er Frugterne af den
[ til Krydderurternes Familie hørende Elet-
i taria cardamomum, der er vildtvoks-
■ ende i de fugtige Bjergskove i den sydlige
alkohol (Karbol s aure; Carbolic
acid; Acide phénique), Acidum car-
bo 1 i c u m, Ph e n o lum, S a 1 i c o n, findes
i Stenkulstjære og er Hovedbestanddelen af
det af denne ved 14Q—2200 afdestillerede Pro-
dukt, Kreosotolie. Heraf fremstilles Karbolsy-
ren fabriksmæssig, idet den, efter at være
rektificeret mættes med 25 % holdig Natron-
lud, hvorved dannes Natriumfenolat, der fra-
skilles, blandes med Kalkmælk og opvarmes.
Der vil da paa Overfladen samle sig et brun-
ligt, skumlignende Lag af Urenheder (Naftalin,
Brandharpikser), der fjærnes, medens Resten
underkastes en Behandling med Svovlsyre,
hvorefter Blandingen ved Henstand vil dele
sig i 2 Lag, af hvilke det øverste bestaar af
den endnu urene Karbolsyre. Denne fraskil-
les og omdestilleres i Beholdere af Smede-
iærn, idet man opsamler det ved 180—2000
overdestillerede. Ofte maa dog denne Syre
atter behandles med Natronlud og Svovlsyre
og omrektificeres eller, hvis den indeholder
ildelugtende Svovlforbindelser, tilsættes Bly-
oxyd, hvorved Svovlet udfældes som Blysul-
fid. Produktet indeholder endnu brankede,
farvede Stoffer, for hvilke det renses ved Til-
sætning af Kaliumbikromat og Svovlsyre og
fraktioneret Destillation, der foretages i et
Apparat af Kobber. Man hensætter derpaa
Destillatet i nogle Uger, hvorefter det, der-
som det holder sig farveløst, rektificeres af
Giasretorter; har det derimod i stærkere eller
ringere Grad antaget Farve, maa Behandlin-
gen med Kaliumbikromat og Svovlsyre gen-
tages. Den rektificerede Syre vil ved Hen-
stand ved lav Temperatur udkrystallisere. Af
Benzol kan Karbolsyre fremstilles syntetisk
(P h e n o 1 u m a b s a 1 u t u m) ved Behandling
med Svovlsyre, hvorved dannes Benzolsulfon-
syre. Efter at denne ved Overmætning med
Kaliumhydroxyd er omdannet til Kaliumfeno-
lat og Kaliumsulfit, tilsættes Saltsyre, hvor-
ved Karbolsyren frigøres og kan afdestilleres.
Den rene Karbolsyre danner farveløse, flere
cm lange, spidse Krystaller, der ved c. 400
smelter til en klar, lysbrydende Vædske, hvis
Kogepunkt ligger ved 178—182°; Vægtfylden
er 1,084 ved 0°. Den lugter skarpt, men for
de fleste ikke egentlig ubehageligt, virker
ætsende paa Huden, smager (i 2 % holdig
vandig Opløsning) brændende, fremkaldende
en forbigaaende Følesløshed paa Tungen og
reagerer neutralt. Dampene er temmelig let
antændelige og brænder med lysende Flamme.
Den opløses i 15 Dele Vand, men bliver fly-
dende ved Tilsætning af 10 % Vand, sandsyn-
ligvis under Dannelse af Karbolsyrehydrat, og
er i denne Form officinel som A. c. 1 i q v i-
d u m, flydende K a r b o 1 s y r e. Med en
ringe Mængde Ferriklorid bliver en Karbolsyre-
opløsning blaaviolet, og Bromvand fremkal-
der i en stærk fortyndet Opløsning (1: 50 000)
et hvidt Bundfald af Tribromfenol. I Alkohol,
Æter, Glycerin og i fede Olier er den letop-
løselig. Den har meget stor teknisk Anven-
delse til Fremstilling af Korallin. Fenylblaat
og -brunt, Aurin o. a. Farvestoffer, Salicylsyre
og Pikrinsyre, hvoraf der bruges store Kvan-
titeter til Fabrikation af Eksplosivstoffer. Den
benyttes ogsaa som Middel til at forhindre
Gæring og Forraadnelse, derfor i Medicinen
til Desinfektion og i stor Udstrækning vad
Saarbehandlingen; indvendig mod Sy gomme i
Fordøjelsesorganerne. I for store Doser er