Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Karbolsyre 495 Kardemomme den en stærk Gift, der fremkalder Svimmel- hed, Hovedpine, Kuldegysning og sluttelig Døden ved indtrædende Aandedræts- eller Hjærtelammelse. Som Modgift anvendes Kal- ciumsaccharat og Qlaubersalt. Karbolsyre, raa, se Kr es o 1. Karbolvand, Aqva carbolica (pheny- 1 i c a), er en Opløsning af 2—5 % Karbolsyre i Vand, der anvendes til Rensning af Saar, Udskylning, Desinfektion af Hænder og Instru- menter. Karbolsulfonsyre se Fer r osul f o nsy r e. Karbonat, et Salt af Kulsyre, f. Eks. Na- triumkarbonat = kulsurt Natron, etc. Se og- saa Diamant (Carbonado). Karbonisering betyder egentlig enhver For- kulning, men bruges specielt især i to Betyd- ninger, nemlig dels om den Forkulning af Træ, ved hvilken man søger at beskytte Enderne af Pæle mod Forraadnelse, dels om den Be- handling, som man underkaster halvuldne Klude for at ødelægge de vegetabilske Fibre, naar Ulden i Kludene skal bruges til fornyet Spinding, eller naar man skal befri Ulden for de denne forurenende Burrer (se Brodfrø) o. 1. Denne Behandling bestaar i, at Ulden først gennemvædes med fortyndet Svovl- eller Salt- syre eller sure Salte og derpaa tørres ved en Temperatur af 90—110°, hvorved de vegeta- bilske Stoffer bliver saa skøre, at de falder hen til et Pulver, medens Ulden intet lider. Karbonit kaldes forskellige Sprængstoffer, der som særlig virksom Bestanddel indehol- der Nitrobenzol, opsuget af Infusoriejord eller Cellulose, samt Kalium- og Baryumnitrat, og som udmærker sig ved at være temmelig ufølsomme overfor Slag og Stød. Smign. iøv- rigt Sprængstoffer. Karbonpapir se Farvepapir. Karborund, S i 1 i c i u m k a r b i d. er en For- bindelse af Silicium og Kulstof, der fremstilles paa den Maade, at man blander lige Vægtdele Kvartssand og Kokspulver med en ringe Mængde almindeligt Salt og derpaa opheder Blandingen i en elektrisk Ovn til en Tempe- ratur af c. 3500°. I ren Tilstand faas Karbo- rund paa denne Maade som gennemsigtige, flade Krystaller, der udmærker sig ved en ganske overordentlig Haardhed (9,5) og ved at være uopløselige i alle Syrer, selv i Flus- syre. Det almindelig fremstillede Produkt har sædvanlig en grønlig Farve og benyttes paa Grund af sin overordentlige Haardhed som Slibemateriale, dels i Form af et fint Pulver, i hvilken Tilstand det kan erstatte Diamant- støv, og dels sammenkittet i Form af Slibe- sten o. 1. Dersom man ved Fremstillingen benytter noget mindre Kulstof end fornødent til Dan- nelse af Karbid, faas en Forbindelse af Sili- cium, Ilt og Kulstof, S i 1 o x i k o n. der benyt- tes til ildfaste Rør, Mursten og Ovnbeklæd- ninger. S i 1 u n d u m er Karborund, fremstil- let ved Tilledning af Siiiciumdamp ved c. 18000 til Kulstykker, sædvanlig paa den Maa- de, at de færdig formede Kulstykker ophedes ; i en elektrisk Ovn, omgivne af en Blanding af • Sand og Kul. Silundum bruges til Modstands- l legemer i elektriske Koge- og Varmeapparater. • Kardemomme (Kardam om; Carda- i mon; Car damom e) er Frugterne af den [ til Krydderurternes Familie hørende Elet- i taria cardamomum, der er vildtvoks- ■ ende i de fugtige Bjergskove i den sydlige alkohol (Karbol s aure; Carbolic acid; Acide phénique), Acidum car- bo 1 i c u m, Ph e n o lum, S a 1 i c o n, findes i Stenkulstjære og er Hovedbestanddelen af det af denne ved 14Q—2200 afdestillerede Pro- dukt, Kreosotolie. Heraf fremstilles Karbolsy- ren fabriksmæssig, idet den, efter at være rektificeret mættes med 25 % holdig Natron- lud, hvorved dannes Natriumfenolat, der fra- skilles, blandes med Kalkmælk og opvarmes. Der vil da paa Overfladen samle sig et brun- ligt, skumlignende Lag af Urenheder (Naftalin, Brandharpikser), der fjærnes, medens Resten underkastes en Behandling med Svovlsyre, hvorefter Blandingen ved Henstand vil dele sig i 2 Lag, af hvilke det øverste bestaar af den endnu urene Karbolsyre. Denne fraskil- les og omdestilleres i Beholdere af Smede- iærn, idet man opsamler det ved 180—2000 overdestillerede. Ofte maa dog denne Syre atter behandles med Natronlud og Svovlsyre og omrektificeres eller, hvis den indeholder ildelugtende Svovlforbindelser, tilsættes Bly- oxyd, hvorved Svovlet udfældes som Blysul- fid. Produktet indeholder endnu brankede, farvede Stoffer, for hvilke det renses ved Til- sætning af Kaliumbikromat og Svovlsyre og fraktioneret Destillation, der foretages i et Apparat af Kobber. Man hensætter derpaa Destillatet i nogle Uger, hvorefter det, der- som det holder sig farveløst, rektificeres af Giasretorter; har det derimod i stærkere eller ringere Grad antaget Farve, maa Behandlin- gen med Kaliumbikromat og Svovlsyre gen- tages. Den rektificerede Syre vil ved Hen- stand ved lav Temperatur udkrystallisere. Af Benzol kan Karbolsyre fremstilles syntetisk (P h e n o 1 u m a b s a 1 u t u m) ved Behandling med Svovlsyre, hvorved dannes Benzolsulfon- syre. Efter at denne ved Overmætning med Kaliumhydroxyd er omdannet til Kaliumfeno- lat og Kaliumsulfit, tilsættes Saltsyre, hvor- ved Karbolsyren frigøres og kan afdestilleres. Den rene Karbolsyre danner farveløse, flere cm lange, spidse Krystaller, der ved c. 400 smelter til en klar, lysbrydende Vædske, hvis Kogepunkt ligger ved 178—182°; Vægtfylden er 1,084 ved 0°. Den lugter skarpt, men for de fleste ikke egentlig ubehageligt, virker ætsende paa Huden, smager (i 2 % holdig vandig Opløsning) brændende, fremkaldende en forbigaaende Følesløshed paa Tungen og reagerer neutralt. Dampene er temmelig let antændelige og brænder med lysende Flamme. Den opløses i 15 Dele Vand, men bliver fly- dende ved Tilsætning af 10 % Vand, sandsyn- ligvis under Dannelse af Karbolsyrehydrat, og er i denne Form officinel som A. c. 1 i q v i- d u m, flydende K a r b o 1 s y r e. Med en ringe Mængde Ferriklorid bliver en Karbolsyre- opløsning blaaviolet, og Bromvand fremkal- der i en stærk fortyndet Opløsning (1: 50 000) et hvidt Bundfald af Tribromfenol. I Alkohol, Æter, Glycerin og i fede Olier er den letop- løselig. Den har meget stor teknisk Anven- delse til Fremstilling af Korallin. Fenylblaat og -brunt, Aurin o. a. Farvestoffer, Salicylsyre og Pikrinsyre, hvoraf der bruges store Kvan- titeter til Fabrikation af Eksplosivstoffer. Den benyttes ogsaa som Middel til at forhindre Gæring og Forraadnelse, derfor i Medicinen til Desinfektion og i stor Udstrækning vad Saarbehandlingen; indvendig mod Sy gomme i Fordøjelsesorganerne. I for store Doser er