Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kompositionsmetal 544 Konserver Kompositionsmetal benyttes dels som Beteg- nelse for forskellige hvide Tinlegeringer, navn- lig B r i t a n n i a m e t a 1 (s. d.), dels for en- kelte guldlignende Legeringer som Tombak o. 1., se Messing. Kondurangobark, Cortex Conduran- g o, er i Syd- og Mellemamerika en Fællesbe- tegnelse for flere Barksorter, der benyttes som Middel mod Slangebid og kræftagtige og syfilitiske Sygdomme. Den i den norske og danske ligesom ogsaa i de fleste andre euro- pæiske Farmakopeer officinelle Kondurango- bark stammer sandsynligvis fra den i Ecua- dor og Peru hjemmehørende Slyngplante G o- nolobus Condurango (Triana), og bestaar af rør- eller rendeformede Stykker af indtil 15 cm Længde, hvis undertiden noget snoede Form godt passer med en Lianstæn- gels Bark. De er i Reglen 3—4 mm, under- tiden indtil 7 mm tykke, udvendig beklædte med en graabrun Kork, der hist og her er sprunget af, hvorved fremkommer en lysere, gullig Plet, og som ofte er besat med Lavar- ter; indvendig er Barken gulgraa, længdestri- bet; Bruddet er glat og lidt kornet eller hos de yngre Stykker noget trævlet; i Tværsnit- tet ses et tyndt, graabrunt Korklag og en tyk, hvidlig Inderbark der er noget porøs, og i hvilken man ved Hjælp af en Lupe kan iagt- tage smaa Pletter af Stencellegrupper og straalestillede, bølgede Striber. Den har en kradsende, lidt bitter Smag og en svag aroma- tisk Lugt. Dens Indholdsstoffer er endnu kun ufuldstændig undersøgte, men de virksomme Bestanddele menes at være en Harpiks og to Glykosid'er, der koagulerer ved Kogning, hvor- for de i ^Medicinen anvendte Kondurangopræ- parater maa fremstilles ved Koldblødning (Ma- ceration); desuden findes Qarvestof, Gummi, Fedt og Kautsjuk; Asken indeholder Mangan. Som Stamplante til den officinelle Bark opstil- les ogsaa den ligeledes i Ecuador og Peru voksende Marsdenia Condurango, i sin Hjemstavn kaldet Mataperro (d. v. s. Hun- dedræberen, fordi et Udtræk deraf kan benyt- tes til at dræbe Hunde med). Mexikansk Kondurango stammer rimeligvis fra flere Arter Aristolochia; den forekommer i indtil 40 cm lange Stykker og har en behagelig Lugt, omtrent som Rudeurt. Guayaquil Kondurango, hvis Stamplante ikke ken- des, bestaar af tynde Stængeldele, der er be- dækkede med en i det væsentlige som den officinelle bygget Bark. I Medicinen anven- des Kondurangobark i Form af Fluidekstrakt, vandigt Udtræk eller som Kondurangovin, fremstillet ved Udtrækning med Sherry, ved Dyspepsi og Mavekræft. Konge se Barre. Kongeblaat kaldtes oprindelig en fin Smalte, men Navnet bruges nu sædvanlig ikke som Betegnelse for noget bestemt Farvestof, men for en kraftig, klar blaa Nuance med et svagt Stik i rødt. Kongegrønt se Schweinfurtergrønt. • Kongegult benyttes som Handelsbetegnelse for en Del forskellige gule Farver saasom Au- ripigment, visse Nuancer af Kromgult o. a. Kongekinabark se K i n a b a r k. Kongelys, Ve r b as cum, er en til de ma- skeblomstredes Familie hørende Planteslægt, af hvilken de i største Delen af Europa vildt- voksende V. thapsiforme, storblomstret Kongelys, V. thapsus, filtbladet Kongelys og V. phlomoides, leverer de officinelle Kongelysblomster (Wollb lumen eller K 6- nigskerzenblumen; Torch-weed- flowers; Fleurs de bouillo n-b lane), Flores Verbasci, der benyttes i Medici- nen mod1 Forkølelsessygdomme bl. a. i »Bryst- te« (Species pectorale s). Drogen, der i Danmark hovedsagelig indsamles af dyrkede Planter, bestaar af de kraftig gule, nedadtil hvidfiltede, femdelte, sambladede Kroner, der enten er uregelmæssig hjuldannede med 1 større og 4 mindre Flige og 3 korte, hvid- uldede, 2 lange, glatte, med Kronrøret sammen- voksede Støvdragere, eller mere tragtformede regelmæssige. De har en behagelig Lugt, en sødlig slimet Smag og indeholder c. 11 % Sukker, Spor af æterisk Olie og Slim. De maa opbevares i fuldkommen tør Tilstand i Glas eller Metalbeholdere, der holdes omhyggelig tillukkede, idet de ellers let bliver brune og værdiløse. Af 8 Dele friske Blomster faar man omtrent 1 D. tørre. Ogsaa de c. 30 cm lange Blade, Folia Verbasci, der paa begge Sider er tæt besatte med Haar, der under Mi- kroskopet viser sig at være Stjernehaar, har nogen Anvendelse som Folkelægemiddel mod Forkølelsessygdomme; de indeholder Slim. Harpiks og et Bitterstof af ubekendt Sammen- sætning. Kongerødt se Engelskrødt. Kongetræ er en Fællesbetegnelse for for- skellige rødviolette Træsorter, der særlig bru- ges til Drejerarbejder o. 1. En meget smuk Sort faas fra Madagascar, vistnok af en D a I- b e r g i a eller en M a c h æ r i u m, og udmær- ker sig ved en smuk, mørk Marmorering. Det er meget haardt og tungt og modtager en smuk Politur. Andre Sorter, f. Eks. det min- dre holdbare Fikatintræ af Fe ro lia guianensis, faas fra Sydamerika. Kongevand, Aqua regis, er en Blanding af Saltsyre og Salpetersyre, der benyttes til Opløsning af Guld og Platin og til forskellige kiorerende Processer i den kemiske Industri. Det har faaet sit Navn af, at det er i Stand til at opløse »Metallernes Konge«, Guld, og frem- stilles bedst af 1 Del Salpetersyre af Vægt- fylde 1,185 og 3 D. Saltsyre af Vægtfylde 1,124. Dets Virkning beror hovedsagelig paa, at de to Syrer ved Opvarmning omsætter sig saa- ledes med hinanden, at der udvikles frit Klor. Kongo-Korinth B er et Azofarvestof, der kommer i Handelen som et grønsort Pulver, der opløses i Vand med fuksinrød Farve, og som bruges til at farve Bomuld brunviolet. Kongopapir er Papir, imprægneret med en Opløsning af Kongorødt og benyttes som Rea- gens paa fri Syre, blandt andet ved Undersø- gelse af Mavesaften, idet et ringe Spor af fri Saltsyre farver Papiret stærkt og rent blaat. Kongorødt er et Azofarvestof, der gaar i Handelen som et rødbrunt Pulver, der oplø- ser sig i Vand med rødbrun Farve, og som finder ringe Anvendelse til Farvning af Bom- uld men anvendes i ikke ubetydelig Mængde som Indikator ved Titrering (s. d.), idet det med Syre bliver blaat, med Alkali rødt. Kongoægteblaat se Benzoindigoblaat. Koniin se Skarntyde. Konkvats, Cumquats, er nogle sjnaa, af- lange Pomeranser, der indføres til Europa fra Kina, henkogte med Sukker, dels paa Bojaner, dels paa større Fustager. Konserver, Conserves, kald'es forskel-