Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Konserver
545
Konserver
lige Næringsmidler, der paa en eller anden
Maade er saaledes behandlede, at de er i
Stand til at holde sig i lang Tid. En saadan
Behandling er ofte nødvendig, da de allerfleste
af vore sædvanlige Nærings- og Nydelsesmid-
ler i deres naturlige Tilstand afgiver en for-
trinlig Jordbund for Bakterier, Gær- og Skim-
melsvampe, der ved at vokse paa og i dem
frembringer Gæring og Forraadnelse. Det er
imidlertid ikke tilstrækkeligt at dræbe de
Svampe, der altid er til Stede paa dem, saa-
iedes som de forekommer i Naturen, men man
maa ogsaa sørge for, at Svampe ikke under
Opbevaringen kan komme til at udøve deres
Virkninger, hvorfor man enten forandrer dem
saaledes, at de forskellige Svampe ikke kan
vokse paa dem, eller man indelukker dem her-
metisk, saa at Svampe ikke kan komme til
dem udefra.
Den første Art af Konservering iværksættes
paa forskellig Maade. Ved Tørring berø-
ver man Svampene den vigtigste Betingelse
for deres Trivsel, nemlig Vand. Tørringen kan
ioretages paa mange Maader. saaledes ved
Opvarmning, hvilket f. Eks. almindeligt anven-
des ved Tørring af Frugter og Mælk, ved Tør-
ring i fri Luft, hvilket anvendes ved Fremstil-
ling af Tørfisk og enkelte Kødkonserver, ved
Anvendelse af vandabsorberende Midler saa-
som Kalciumklorid eller koncentreret Svovl-
syre, der bringes ind i et aflukket Rum tillige-
med det Stof, der skal tørres, hvilken Frem-
gangsmaade f. Eks. anvendes ved Tørring af
Vanille og ogsaa har været foreslaaet anvendt
ved Tørring af Kød. Opvarmning i Forbin-
delse med. Luftfortynding anvendes ved alle
saadanne Stoffer, der ikke taaler stærk Op-
varmning, idet Vandet i luftfortyndet Rum for-
damper ved en betydeligt lavere Temperatur
end ved almindeligt Lufttryk. Endelig anven-
des ogsaa Tørring i en Strøm af Kulsyre eller
en anden s. k. indifferent Luftart, der ikke saa
let som den atmosfæriske Lufts Ilt (Surstof)
indvirker paa Stoffets Smag under Opvarmnin-
gen. Man lader dog ikke Tørringen gaa saa
vidt, at alt Vandet fjærnes, da dette ikke er
nødvendigt. Det tilbageblivende Vand, af hvil-
ket f. Eks. mange tørrede Frugter kan inde-
holde indtil 30 %, vil nemlig være tilbage i
Form af en koncentreret Opløsning af forskel-
lige af de i Næringsmidlerne tilstedeværende
Stoffer, i Frugterne hovedsagelig Sukker og
oyre, og medens fortyndede Opløsninger af
aenne Art som Regel er særligt egnede til
Jordbund for Gær og Bakterier, kan disse ikke
aæne ikke vokse men vil i mange Tilfælde
blive dræbte af koncentrerede Opløsninger.
Ved den til Tørringen anvendte Varme bliver
ogsaa i alt Fald en Del af de tilstedeværende
Kim dræbte.
Man kan ogsaa bevirke en Konservering
ved Anvendelse af stærk Afkøling, hvilket
navnlig benyttes ved Transport af frisk Kød
$mør paa lange Afstande. Da Svampene
ikke dræbes ved. Afkølingen men kun forhin-
dres fra at udvikle sig. er denne Konservering
Kun midlertidig, idet Virkningen ophører, saa-
snart Afkølingen er forbi.
y Røgning foregaar paa den Maade, at de
f a,reI’ ^er skal konserveres, ophænges i Røgen
ra Brænde, hvorved de i denne indeholdte
‘ ntlseptiske Stoffer trænger ind i Kødet og dels
de vær ende Kim, dels gør Kødet
dikket til Jordbund for Svampenes videre
Meyers Vareleksikon
Vækst. Nogen stærk Tørring bør dog herved!
af Hensyn til Velsmagen som Regel ikke finde
Sted, og det er derfor for at opnaa en fin
Vare fordelagtigt at afkøle Røgen paa dens
Vej fra Ildstedet til Røgekamret Ofte kom-
bineres Røgning med en forudgaaende Salt-
ning, hvorved bl. a. opnaas, at Røgningen kan
foregaa hurtigere, uden at Kødet imprægneres
saa stærkt som ellers med Røgens antiseptiske
Bestanddele, der gør Kødet vanskeligere for-
døjeligt. En særlig Behandling er den s. k.
Hurtigrøgning, der bestaar i, at Kødet dyppes
i Træeddike, bestryges med tjæreholdig Træ-
eddike og derpaa ophænges til Tørring uden
Anvendelse af Varme. Efter en anden Frem-
gangsmaade lægges de Varer, der skal be-
handles, kortere eller længere Tid i et Afkog
af Glanssod, hvortil er sat noget Salt. Det er
oftest Pølser, der behandles paa denne Maade,
og de bliver derved saftigere, men ikke saa
holdbare som ved Røgning. •
Saltning virker paa samme Maade som
Tørring, idet det tilførte Salt med det tilstede- .
værende Vand danner en koncentreret Salt-
opløsning, der tildels er i Stand til at standse
Bakteriernes og de andre Svampes Vækst.
Dog kan mange Bakterier trives udmærket
paa og i saltede Kødvarer, og Saltningen er
saaledes i mange Tilfælde ikke nogen tilstræk-
kelig Konserveringsmetode, hvorfor den næ-
sten altid, kombineres med Røgning eller Tør-
ring, ligesom man ogsaa kan understøtte Sal-
tets antiseptiske Virkning ved Tilsætning af
Stoffer som Borsypø/ Eddike o. a.
En langt kraftigép&^antiseptisk Virkning end
cn koncentreret Saltopløsning har en koncen-
treret-eller blot en' stærk Sukkeropløsning, og
: herfra 'éru&der sig Syltningen. Denne,
der benyttes ved Frugter, bestaar i, at disse
koges med Sukker, hvorved opnaas, at til-
stedeværende Kim dræbes ved Kogning, me-
dens den af Sukkeret og det tilstedeværende
Vand dannede, stærke1 Sukkeropløsning for-
hindrer eller i alt Fald i høj Grad vanskelig-
gør Væksten af Svampe, der senere kan kom-
me til fra Luften. Ligesom ved Saltning un-
derstøttes Sukkerets antiseptiske Virkning ofte
ved en Tilsætning af en ringe Mængde af an-
dre Stoffer f. Eks. Salicylsyre e. 1. I Stedet
for Sukker kan man ogsaa ved Syltning an-
vende andre gæringshæmmende Stoffer, saa-
som Eddike, Olie o. 1., hvortil kan sættes Salt
og forskellige Krydderier, hvilke Stoffer navn-
lig benyttes ved Syltning af Grøntsager.
Ved den s. k. Henkogning, undertiden
kaldet hermetisk Henkogning, paa norsk ofte
Hermetik, gaar man frem paa den Maade,
at Varerne koges og derpaa indesluttes luft-
tæt i de Beholdere, i hvilke de skal opbevares.
Principet, der allerede er bragt til Anvendelse
i 1809 af Franskmanden Appert, og som der-
for ofte benævnes efter ham, bestaar altsaa i,
at man søger at dræbe samtlige tilstedevæ-
rende Kim og sædvanlig uden at tilsætte anti-
septiske Stoffer forhindrer ny Kim fra at kom-
me til Stede. De anvendte Beholdere er oftest
af Glas eller fortinnet Jærnblik, idet sidst-
nævnte paa Grund af sin Billighed og Mod-
standsdygtighed mod Stød o. 1. hovedsagelig
anvendes ved Konserver, hvis Indhold ikke er
særlig kostbart, og som skal taale en længere
Transport. Det er af stor Vigtighed, at hele
Beholderens Indhold opvarmes til en saadan
Temperatur, at der finder en virkelig Sterili-
35