Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Korksort
552
Korn
samles dernæst i Baller, der ombindes med
Esparto eller Jærnbaand og er dermed færdig
Handelsvare. Korkens Kvalitet er foruden af
Træets Alder afhængig af Klimaet paa Vokse-
stedet. idet den bliver bedst i varmere Klimaer
og bedre i Bjergegne end i Sletteegne. Som
den bedste anses den catalonske Kork, der ud-
føres over San Feliu, og det skal alene være
denne Sort, som tilfredsstiller de Fordringer,
der stilles til Champagnepropper. Den største
Anvendelse har Korken til Fremstilling af
Propper, der enten udskæres paa fri Haand
eller, hvilket nu er det almindeligste, paa sær-
lige Maskiner. Disse er oftest indrettede saa-
ledes, at et over to Ruller ført, endeløst Staal-
baand udskærer Proppen af det fastspændte,
roterende Korkstykke, eller at dette efterhaan-
den føres hen under et roterende, op- og nedad
gaaende hult Bor. Ved Fremstillingen af Prop-
per, til hvilke der stilles store Fordringer med
Hensyn til Tæthed, sørger man saa vidt mu-
ligt for, at de mørke, med let udfaldende
Sklerenkymceller fyldte Gange, kommer til at
ligge paa tværs af Proppen, hvilket dog kun
kan opnaas, naar dennes Diameter ikke er
større end Pladens Tykkelse. Store Propper
faar derfor let Huller paa langs, og de dyppes
derfor undertiden før Brugen i smeltet Paraf-
fin e. I., for at Gangene kan blive tilstoppede.
Ved Fremstillingen af Propper fremkommer
en meget betydelig Mængde Affald, 50—60 %,
og dette benyttes paa forskellig Maade. I findelt
og malet Tilstand bruges det saaledes til Frem-
stilling af Linoleum, endvidere som Isolerings-
materiale, til Pakning af Vindruer m. m. De
hele Korkspaaner benyttes paa samme Maade
som Bøgetræsspaaner ved Fabrikation af Ed-
dike (s. d.), som Brændsel, til Underlag for
Ambolte, som Stødpuder for Skibe m. m. Kork
lader sig iøvrigt let dreje og skære og benyt-
tes i Pladeform til Indlægssaaler i Fodtøj og i
Form af papirtynde Plader til Indlæg i Hatte,
til Galanterivarer og Cigaretmundspidser o. a.
Hvad der benyttes i Fiskeribruget er sædvan-
lig den mandlige Kork. Af Korkaffaldet frem-
stilles ogsaa en Slags Kul, der er meget sort
og lader sig male meget fint, hvorfor det un-
der Navn af Spansksort benyttes til Bog-
tryksværte o. 1.
Forbruget til Propper er meget stort, idet
man kan regne, at der i Verden daglig forbru-
ges c. 20 Mill. Flaskepropper. England alene
indfører aarlig c. 5000 t forarbejdet og c. 40 000
t uforarbejdet Kork.
Før Krigen indførte Danmark c. 2000 t
uforarbejdet og c. 100 t forarbejdet Kork
(Propper o. a.) og udførte hovedsagelig ufor-
arbejdet Kork, c. 260 t. — Nor ge indførte c.
1000 t uforarbejdet og c. 30 t forarbejdet og
udførte c. 15 t Propper. — Sverige ind-
førte c. 2400 t uforarbejdet og c. 20 t forarbej-
det Kork og udførte c. 40 t Propper.
Korksort, bruges som Betegnelse for Spansk-
sort, se Kork, men det meste af, hvad der gaar
i Handelen under dette Navn, er ikke andet
end Druesort (s. d.).
Korksten kaldes forskellige Kunststen, der
fremstilles af pulveriseret Korkaffald med Ind-
blanding af Ler. Kalk, Beg o. 1., og som navn-
lig benyttes til Varmeisolering.
Korn se G r a n a.
Korn (Getreide; Corn eller Grain;
B1 é eller Grain) er en Fællesbetegnelse for
de til Qræsfamilien hørende Planter, der dyr-
kes for Frugternes Skyld, idet disse anvendes
baade som Næringsmiddel for Mennesker og
som Foder for Dyr. For Skandinavien er det
kun Byg, Havre, Rug og Hvede, der dyrkes
paa denne Maade, men iøvrigt henføres de i
andre Lande dyrkede Kornsorter: Ris, Majs,
Hirse og Durrha ogsaa til Kornsorterne. Be-
tegnelsen Korn benyttes iøvrigt mange Ste-
der specielt om den Kornsort, som er karak-
teristisk for vedkommende Egn, saaledes i
Skandinavien for Byg, i Skotland for Havre,
i det sydvestlige Tyskland for Hvede, i det
nordøstlige Tyskland for Rug og i Amerika for
Majs. Idet der iøvrigt henvises til de særlige
Artikler og til Artiklen Mel, skal her kun om-
handles enkelte almindelige Forhold vedrø-
rende Kornsorterne.
Kornets Kvalitet er hovedsagelig afhængig
af dets Renhed, Opbevaringstilstand og dets
Egenskaber m. H. t. Fremstilling af Mel. Da
Vægtfylden stiger med et stort Kærneindhold,
bedømmes i Handelen sædvanlig Kvaliteten
først og fremmest efter det, man kalder Kor-
nets Vægt, i Virkeligheden Vægten af et be-
stemt Rumfang. Almindeligst benyttet er
Hektoliter vægten, udtrykt i kg pr, hl,
medens man i Skandinavien, Nordtyskland og
de russiske Østersøhavne som Regel benytter
den hollandske Vægt, d. v. s. Vægten
af en gammel Amsterdamer Zak, udtrykt i
hollandske Troy Pund. Den engelske
Kornvægt er Vægten pr. Imperial bushel i en-
gelske Pund, den nordamerikanske
Vægten pr. amerikansk bushel i engelske
Pund, den russiske Kornvægt Vægten pr.
Tschetvert i Pud eller Pund, Marseille-
Kornvægten Vægten pr. 160 1 i kg og Ber-
linervægten Vægten pr. 1 i g. Ved Be-
regningen finder man, at Forholdet mellem
disse skulde være saaledes: 50 kg pr. hl =
84,8 Pd. hollandsk — 40,1 Lbs. pr. Imp. bush.
— 38,8 Lbs. pr. amerikansk bushel = 256,3
Pd. russisk = 80 kg Marseillevægt = 500 g
pr. 1. Da imidlertid Vejningen altid foretages
i smaa Beholdere ,der rummer c. 0,25—1 1, og
da Kornet ikke lægger sig saa tæt i disse som
i store Maal, vil Vægten ved de almindeligt
benyttede Vægte altid være forholdsvis min-
dre, end den vilde være, hvis Vejningen virke-
lig foretoges i de store Maal. I Danmark be- .
nyttes sædvanlig Ehlers lille Kornvægt,
hvis Kornmaal rummer 0,23 1, for Hvede, Rug
og Byg, Ehlers store Kornvægt, hvis
Kornmaal rummer c. 0,93 1, for Havre og
Thieles B ism er vægt, hvis Maal rum-
mer c. 0,5 1, for Havre og seksradet Byg, hvor-
ved den regnes at angive c. 2 Pd. hollandsk
højere Vægt end den lille Ehlerske og c. 1—1,5
Pd. hollandsk højere end den store Ehlerske
Havrevægt. Sædvanlig omregnes den holland-
ske Kvalitetsvægt til dansk Vægt pr. Tønde,
saaledes at man sætter 3 Pd. hollandsk = 5
Pd. dansk pr. Tønde efter den lille Ehlerske
Vægt. Dette stemmer temmelig nøje for Rug
og lettere Hvede, medens Forholdet for svæ-
rere Hvede er det, at c. 130 Pd. hollandsk
svarer til c. 216 Pd. dansk, medens paa den
anden Side 112 Pd. hollandsk for Byg svarer
til c. 190 Pd. dansk. Paa Ehlers store Korn-
vægt svarer 83 Pd. hollandsk for Havre til
144 Pd. dansk pr. Tønde.
Hvad Kornets Kvalitet iøvrigt angaar, gæl-
der for de særlige Kornsorter følgende, idet
der iøvrigt henvises til Specialartiklerne: