Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Korksort 552 Korn samles dernæst i Baller, der ombindes med Esparto eller Jærnbaand og er dermed færdig Handelsvare. Korkens Kvalitet er foruden af Træets Alder afhængig af Klimaet paa Vokse- stedet. idet den bliver bedst i varmere Klimaer og bedre i Bjergegne end i Sletteegne. Som den bedste anses den catalonske Kork, der ud- føres over San Feliu, og det skal alene være denne Sort, som tilfredsstiller de Fordringer, der stilles til Champagnepropper. Den største Anvendelse har Korken til Fremstilling af Propper, der enten udskæres paa fri Haand eller, hvilket nu er det almindeligste, paa sær- lige Maskiner. Disse er oftest indrettede saa- ledes, at et over to Ruller ført, endeløst Staal- baand udskærer Proppen af det fastspændte, roterende Korkstykke, eller at dette efterhaan- den føres hen under et roterende, op- og nedad gaaende hult Bor. Ved Fremstillingen af Prop- per, til hvilke der stilles store Fordringer med Hensyn til Tæthed, sørger man saa vidt mu- ligt for, at de mørke, med let udfaldende Sklerenkymceller fyldte Gange, kommer til at ligge paa tværs af Proppen, hvilket dog kun kan opnaas, naar dennes Diameter ikke er større end Pladens Tykkelse. Store Propper faar derfor let Huller paa langs, og de dyppes derfor undertiden før Brugen i smeltet Paraf- fin e. I., for at Gangene kan blive tilstoppede. Ved Fremstillingen af Propper fremkommer en meget betydelig Mængde Affald, 50—60 %, og dette benyttes paa forskellig Maade. I findelt og malet Tilstand bruges det saaledes til Frem- stilling af Linoleum, endvidere som Isolerings- materiale, til Pakning af Vindruer m. m. De hele Korkspaaner benyttes paa samme Maade som Bøgetræsspaaner ved Fabrikation af Ed- dike (s. d.), som Brændsel, til Underlag for Ambolte, som Stødpuder for Skibe m. m. Kork lader sig iøvrigt let dreje og skære og benyt- tes i Pladeform til Indlægssaaler i Fodtøj og i Form af papirtynde Plader til Indlæg i Hatte, til Galanterivarer og Cigaretmundspidser o. a. Hvad der benyttes i Fiskeribruget er sædvan- lig den mandlige Kork. Af Korkaffaldet frem- stilles ogsaa en Slags Kul, der er meget sort og lader sig male meget fint, hvorfor det un- der Navn af Spansksort benyttes til Bog- tryksværte o. 1. Forbruget til Propper er meget stort, idet man kan regne, at der i Verden daglig forbru- ges c. 20 Mill. Flaskepropper. England alene indfører aarlig c. 5000 t forarbejdet og c. 40 000 t uforarbejdet Kork. Før Krigen indførte Danmark c. 2000 t uforarbejdet og c. 100 t forarbejdet Kork (Propper o. a.) og udførte hovedsagelig ufor- arbejdet Kork, c. 260 t. — Nor ge indførte c. 1000 t uforarbejdet og c. 30 t forarbejdet og udførte c. 15 t Propper. — Sverige ind- førte c. 2400 t uforarbejdet og c. 20 t forarbej- det Kork og udførte c. 40 t Propper. Korksort, bruges som Betegnelse for Spansk- sort, se Kork, men det meste af, hvad der gaar i Handelen under dette Navn, er ikke andet end Druesort (s. d.). Korksten kaldes forskellige Kunststen, der fremstilles af pulveriseret Korkaffald med Ind- blanding af Ler. Kalk, Beg o. 1., og som navn- lig benyttes til Varmeisolering. Korn se G r a n a. Korn (Getreide; Corn eller Grain; B1 é eller Grain) er en Fællesbetegnelse for de til Qræsfamilien hørende Planter, der dyr- kes for Frugternes Skyld, idet disse anvendes baade som Næringsmiddel for Mennesker og som Foder for Dyr. For Skandinavien er det kun Byg, Havre, Rug og Hvede, der dyrkes paa denne Maade, men iøvrigt henføres de i andre Lande dyrkede Kornsorter: Ris, Majs, Hirse og Durrha ogsaa til Kornsorterne. Be- tegnelsen Korn benyttes iøvrigt mange Ste- der specielt om den Kornsort, som er karak- teristisk for vedkommende Egn, saaledes i Skandinavien for Byg, i Skotland for Havre, i det sydvestlige Tyskland for Hvede, i det nordøstlige Tyskland for Rug og i Amerika for Majs. Idet der iøvrigt henvises til de særlige Artikler og til Artiklen Mel, skal her kun om- handles enkelte almindelige Forhold vedrø- rende Kornsorterne. Kornets Kvalitet er hovedsagelig afhængig af dets Renhed, Opbevaringstilstand og dets Egenskaber m. H. t. Fremstilling af Mel. Da Vægtfylden stiger med et stort Kærneindhold, bedømmes i Handelen sædvanlig Kvaliteten først og fremmest efter det, man kalder Kor- nets Vægt, i Virkeligheden Vægten af et be- stemt Rumfang. Almindeligst benyttet er Hektoliter vægten, udtrykt i kg pr, hl, medens man i Skandinavien, Nordtyskland og de russiske Østersøhavne som Regel benytter den hollandske Vægt, d. v. s. Vægten af en gammel Amsterdamer Zak, udtrykt i hollandske Troy Pund. Den engelske Kornvægt er Vægten pr. Imperial bushel i en- gelske Pund, den nordamerikanske Vægten pr. amerikansk bushel i engelske Pund, den russiske Kornvægt Vægten pr. Tschetvert i Pud eller Pund, Marseille- Kornvægten Vægten pr. 160 1 i kg og Ber- linervægten Vægten pr. 1 i g. Ved Be- regningen finder man, at Forholdet mellem disse skulde være saaledes: 50 kg pr. hl = 84,8 Pd. hollandsk — 40,1 Lbs. pr. Imp. bush. — 38,8 Lbs. pr. amerikansk bushel = 256,3 Pd. russisk = 80 kg Marseillevægt = 500 g pr. 1. Da imidlertid Vejningen altid foretages i smaa Beholdere ,der rummer c. 0,25—1 1, og da Kornet ikke lægger sig saa tæt i disse som i store Maal, vil Vægten ved de almindeligt benyttede Vægte altid være forholdsvis min- dre, end den vilde være, hvis Vejningen virke- lig foretoges i de store Maal. I Danmark be- . nyttes sædvanlig Ehlers lille Kornvægt, hvis Kornmaal rummer 0,23 1, for Hvede, Rug og Byg, Ehlers store Kornvægt, hvis Kornmaal rummer c. 0,93 1, for Havre og Thieles B ism er vægt, hvis Maal rum- mer c. 0,5 1, for Havre og seksradet Byg, hvor- ved den regnes at angive c. 2 Pd. hollandsk højere Vægt end den lille Ehlerske og c. 1—1,5 Pd. hollandsk højere end den store Ehlerske Havrevægt. Sædvanlig omregnes den holland- ske Kvalitetsvægt til dansk Vægt pr. Tønde, saaledes at man sætter 3 Pd. hollandsk = 5 Pd. dansk pr. Tønde efter den lille Ehlerske Vægt. Dette stemmer temmelig nøje for Rug og lettere Hvede, medens Forholdet for svæ- rere Hvede er det, at c. 130 Pd. hollandsk svarer til c. 216 Pd. dansk, medens paa den anden Side 112 Pd. hollandsk for Byg svarer til c. 190 Pd. dansk. Paa Ehlers store Korn- vægt svarer 83 Pd. hollandsk for Havre til 144 Pd. dansk pr. Tønde. Hvad Kornets Kvalitet iøvrigt angaar, gæl- der for de særlige Kornsorter følgende, idet der iøvrigt henvises til Specialartiklerne: