Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Korn 553 Korn Hvede skal være fuldstændig moden, have eu kraftig gul Farve og tørre og melrige Korn; den skal være fri for Avner, Ukrudt og Støv, have et glat Brud, ved at overbides ikke føles blød, men mere glasagtig, og have en tynd Skal. Kornene skal være af ensartet Størrelse, maa ikke være ormstukne, skimlede eller vise Spor af Rust eller Brand, hvilket bl. a. viser sig ved, at de paa et enkelt Sted er indskrum- pede, paa et andet Sted muligvis opsvulmede, ligesom de i saa Tilfælde ofte har spættede, graalige Skaller og gør Haanden sort og ilde- lugtende, naar man roder omkring i dem. Vægten af 1 hl god Hvede skal for 1. Kvalitet være c. 88 kg, for 2. Kvalitet 74 kg og for 3. Kvalitet 70 kg. — Rug skal have fuldstændig modne, tørre, langagtige og ikke for store Korn, der har en frisk Farve, let gaar itu, naar man bider i dem, og som er tyndskallede og melrige; de skal være rene og have en fiisk Lugt. Rug, der ved Sønderbidning gaar itu som Glas og i Bruddet er glasagtig, ikke melet, giver ganske vist meget Mel, men dette bliver aldrig helt hvidt og sædvanlig noget sprødt. Daarlig Rug har mørke, ru, misfar- udvokset, ikke for langspidset eller ru, graalig eller indskrumpet. Hektolitervægten veksler betydeligt, fra 40 til 65 kg. Undertiden findes en Indblanding af Havreavner, der er behand- lede saaledes, at de er udspredte paa Jorden og overstænkede med kogende Vand, hvorved de ruller sig sammen og kommer til at ligne Havrekorn; ved nærmere Undersøgelse viser en saadan Indblanding sig dog let. Varer med indskrumpne Korn bliver undertiden vædede, for at Rumfanget skal forøges, men saaledes behandlet Korn kendes let. naar man tager en Haandfuld ud og trykker den fast i Haanden, idet den derved vil lade sig knuge sammen til en fast Klump. løvrigt kan naturligvis Vand- • indholdet bestemmes nøjagtigt; det er nor- malt 13—15 %. En Pyntning af Korn, som undertiden bru- ges, er Behandlingen med Olie, der enten fore- gaar paa den Maade, at man kaster det med en med Olie bestrøgen Skovl, eller man sprøj- ter før Kastningen noget Olie ud over hele Dyngen. Det er meget ringe Mængder Olie, der behøves for paa denne Maade at give Korn større Glans og Friskhed, kun 0,5—1 %. Saaledes behandlet Korn faar ogsaa en indtil 4 % større Hektolitervægt, da de enkelte Korn er bievne mere glatte og derfor synker tæt- tere sammen i Maalet. Med det blotte Øje eller ved Følelsen er en saadan Behandling i meget vanskelig at opdage, men den kendes let, naar man ryster Kornet med Bronzepul- ver og derpaa guider det mellem tørt Filtrer- papir. Ikke-oliet Korn optager paa denne Maade intet af Bronzen, medens det oliede Korn faar en tydelig Bronzefarve. Naar man ryster oliet Korn med Vand og derefter strør Kamferpulver paa Vandet, vil dette blive lig- gende stille eller klumpe sig sammen, medens Pulveret, naar Kornet ikke har været oliet, svømmer frit omkring paa Overfladen med smaa, hurtige roterende Bevægelser. Oliet Korn, vil iøvrigt ved Opbevaring let blive harsk. Om Kornet er melet eller g 1 a s e t (smign. Byg) kan undersøges ved Hjælp af det paa Fig. 256 viste Apparat, der benyttes paa følgende Maade: Kniven b drejes ud til Siden, medens den gennemhullede Skaal a og Bun- den c drejes ind i Midterstillingen. Kornene fyldes i Skaalen og bringes ved Rystning ned i de 50 Huller i denne. Kniven trykkes derpaa kraftigt ind mellem Skaal og Bund, hvorved Kornene overskæres, og naar man nu drejer Bunden ud til Siden, har man i denne et Bil- lede af de overskaarne Korn. Et til samme Brus konstrueret Apparat, Diafanoskopet, i hvilket Kornene betragtes i gennemfaldende Lys, er ubrugeligt. Som Gennemsnit for Produktionen af de fem Kornsorter i Aarene 1908—1912 kan anføres følgende Tal, hvor Mængden er angiven i Mill, t (se efterfølgende Tabel). Handelen med Korn og Mel er den vigtigste og ogsaa den bedst organiserede Del af Ver- denshandelen, hvilket har sin Grund i, at de to største Handelsstater, England og de nord- amerikanske Fristater, er saa stærkt inter- esserede i denne, idet England aarligt udgiver 50—60 Mill. Lstr. til Udlandet for at forsyne sig med Brød, medens De forenede Stater le- verer den største Del af det Korn og Mel, som gaar i Handelen (Hvede, Majs og Hvedemel). Ogsaa i Rusland, der er det næstvigtigste Land for Verdens Forsyning med Korn, har vede, gulligrøde, grove, tykskallede eller med sorte Spidser forsynede Korn, der paa Tvær- snit viser sig tykvæggede, indeholder lidt eller gulligt Mel. eller Kornene er ormstukne, spi- rede, støvede eller meget lette. Rug, som er kørt ind i fugtig Tilstand, eller som har været lagret daarligt, har en blød, ikke tætsluttende Skal, lader sig knuge fast sammen i Haanden eller er rynket, naar den i Mellemtiden er ble- ven tørret. Umoden Rug kendes paa sin min- dre gule Farve og derpaa, at den er blød og indskrumpet, sidder fast i Skallerne og i Kor- nets Midte er blødere og ligesom noget sæbe- a&tig. Rug, der ikke har været lagret til- strækkelig længe, og som altsaa ikke har op- naaet sin rette Tørhed, føles særlig blød, naar den gennembides, og har en løs Skal. Vægten ai 1 hl Rug varierer fra 59 til 77 kg. — Byg skal være rent, have ensartede Korn, en glin- sende, straagul Farve, en glat, haard og tynd være fuldstændig smagløs, naar den søn- aerbides, give et hvidt, fast, rigeligt Mel og nave en frisk Lugt. Hektolitervægten varierer sædvanlig mellem 60 og 75 kg. Angaaende Maltbyg se Byg. — Havre skal være tung, nave ensartede, modne, fulde og glinsende, glatte Korn. Den maa ikke være grønlig eller