Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Krombronze 562 Kromifluorid grønt sædvanlig kun Blandinger af Berliner- blaat og Kromgult, som Regel tillige indehol- dende store Mængder Tungspat, Gips og nu- ancerende Farvestoffer. Selve Blandingen af Kromgult og Berlinerblaat taaler en meget stor Tilsætning af Tungspat (indtil over 90 %) og behøver i Grunden ogsaa en saadan Tilsæt- ning for at kunne dække godt. Ved Tilblan- dinger af Tungspat bliver Farven, efterhaan- den som Tilsætningen stiger, mere blaalig, fordi Berlinerblaat har en større Dækkraft end Kromgult, men den rene, grønne Nuance kan igen ophjælpes ved Tilsætning af mere gult. Disse Blandinger fremstilles enten i tør eller vaad Tilstand og har som Oliefarver en for- trinlig Dækkraft, men egner sig ikke til Vand- farver. De er temmelig holdbare, naar de ikke udsættes for altfor stærkt Lys, medens de ellers efterhaanden bleges noget. Blandings- farverne fører i Handelen ofte en Mængde forskellige Navne, saasom Amerikansk-, Dæk-, Wiener-, Fransk-, G o t h a e r-, Myrte-, Olie-, Pane ti er s-, Perma- nent-, Silke-, Smaragd-, Støv-, Tyr- kisk, Cinnobergrønt m. m. Krom grønt bruges endvidere som Be- tegnelse for et Tjærefarvestof. der gaar i Han- delen som et brunt Pulver, der er opløseligt i Vand og Alkohol med grønblaa Farve, og som bruges til at farve Uld grøn. Kromgult, Amerikansk-, Baltimore-, Go th a er-, Leip zig er-, Wiener-, Ham- burger-, Zwickau er-. Pariser-, Pa- tent gult, er en gul Farve, der bestaar af Blykromat, og som fremstilles ved, at man fælder en Opløsning af et Blysalt med en Op- løsning af Natrium- eller Kaliumbikromat. Som Blysalt anvendes sædvanligt Blyacetat, og ved at foretage Fældningen paa forskellig Maade, nemlig med mere eller mindre fortyndede Op- løsninger og under stærkere eller svagere Om- røring, kan man frembringe en Mængde for- skellige Nuancer, lige fra ganske lys straagul til et meget fyrigt Gult. Ved Fremstilling af de ganske lyse Nuancer er man dog nødt til at blande Bikromatet med noget Svovlsyre, saa- ledes at der samtidig med Blykromatet bund- fældes noget Blysulfat, der er hvidt. Farven er meget lys- og luftbestandig, men angribes stærkt af Luft, der indeholder Svovlbrinte (Svovlvandstof), hvorved den bliver mørk,, idet der dannes sort Svovlbly. Ligeledes an- gribes den efterhaanden af Kulsyre og Alkahei, der opløser den. Kølnergult er en Blanding af Kromgult, Gips og Blysulfat. — Kalkkrom- g u 11 er en gul Farve, der bestaar af Kalcium- kromat, og som fremstilles ved Fældning af en Opløsning af Kalciumklorid med en Opløsning af Natrium- eller Kaliumkromat. Den kan ikKe fremstilles med saa smukke Nuancer som egentligt Kromgult, men er langt billigere og mere luftbestandig og benyttes navnlig til In ~ blanding i Kromgult. Dette opblandes iøyrl2 ogsaa ofte med Blysulfat. Blyhvidt og 1 ung- spat, sjældnere med Ler og Gips, hvilke in - blandinger let kan paavises ad kemisk vej. Smign. iøvrigt Kromorange. Kromhydroxyd d. s. s. K r o m i h y d r o x y Kromoxydhydrat, KromtveiltC" hy dr a t, se Kr o m gr ønt. Kromifluorid, Kromfluorid, er en for- bindelse af Krom og Fluor, der faas ved up- løsning af Kromihydroxyd i Flussyre og Ina- med blaa Farve og bruges til Blaafarvning af Krombronze, en Farvelak, der fremstilles ved, at man fælder et Blaatræafkog med en Opløsning af Kromalun, og som navnlig be- nyttes i Tapet- og Buntpapirfabrikationen til Frembringelse af en svagt metallisk glinsende, bronzeagtig Farve. Krombrunt, en Kromfarve, der fremstilles ved Tilsætning af Kuprisulfat til en Opløsning af Kaliumkromat og Tørring af det derved, fremkomne Bundfald, der bestaar af. Kupri- kromat. Ved Behandling med Ammoniakvand skal Saltet opløses fuldstændigt til en klar, grøn Opløsning af Kupr i ammoniumkr o- m at, der benyttes som Bejdse i Farverierne og gaar i Handelen under Navn af kro m- s u r t K o b b e r. Kromcinnober se Kromrødt. Kromfarver finder en meget udstrakt An- vendelse, da de gennemgaaende er meget smukke. Flere af dem, der tillige udmærker sig ved at være ildbestandige, finder ogsaa ud- strakt Anvendelse i Keramiken. Herhen hører f. Eks. Krom grønt, Kromgult, Zink- grønt og Krombrunt (s. d.). Kromfluorid se Kromifluorid. Kromgarvet Læder se Kromlæder. Kromgelatine, Kr o ni li m, kaldes en i Vand uopløselig Forbindelse af Gelatine og Krom, der kan fremstilles paa forskellig Maade, f. Eks. ved, at man sætter en Opløsning af Krom- alun til en varm Limopløsning, idet denne efter derpaa at være stivnet, ikke mere vil opløse sig i Vand. Sættes i Mørke en Opløsning af Natrium- eller Kaliumkromat til Lim eller Gelatine, vil dennes Opløselighed, saa længe den holdes i Mørke, ikke forandre sig, hvor- imod den efter at være bleven udsat for Lyset vil være fuldstændig uopløselig. _ Heraf be- nytter man sig ved flere fotografiske Repro- duktionsmaader, og man kan bl. a. ved at ud- sætte en i Mørke med Kromgelatine overtruk- ken Plade for Belysning under et fotografisk Negativ og derpaa udvaske Pladen med varmt Vand faa de ikke belyste Steder bortvaskede, saa at der paa Pladen bliver et virkeligt Relief tilbage, der bl. a. kan benyttes til Trykning. Kromgrønt er Betegnelsen for en Mængde forskellige, lyse og mørkere Farver med gul- lige eller blaagrønne Nuancer, men brugtes oprindelig udelukkende som Betegnelse for en af Kromioxyd bestaaende mørkegrøn Farve, der nu navnlig benyttes som Glas- og Porcel- lænsfarve, se K r o m i o x y d. Nu benyttes som nævnt. Betegnelsen Krom- grønt ogsaa for en Mængde kromholdige Far- ver, af hvilke Guignets Grønt, S m a- ragdgrønt, Mittlers Grønt, Vert virginal, Peletiers Grønt bestaar af Kromihydroxyd og fremstilles ved Glød- ning af en Blanding af en Vægtdel Kaliumkro- mat og 3 D. Borsyre med. paafølgende Udkog- ning af Massen med Vand, hvorved Borsyre og Kaliumborat opløses, medens man til Rest faar Kromihydroxyd, der sædvanlig indehol- der smaa Mængder Borsyre. Guignets Grønt er en meget ildfuld, mørkegrøn Farve, der er uopløselig i Syrer og Alkalier og saaledes me- get bestandig. Den kaldes ogsaa Bronze- grønt eller Grøn Cinnober, hvilket i Grunden er Betegnelsen for Koboltgrønt (s. d.). Nu til Dags betegnes i Handelen med Krom-