Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kromiklorid 563 Kromokker dampning af Opløsningen. Det danner grønne Krystalnaale, der er let opløselige i Vand, og som benyttes i Farveriet som Bejdse. Kromiklorid, Kromklorid, Kromtve- k 1 o r, er en Forbindelse af Krom og Klor, der gaar i Handelen som en vandig Opløsning, fremstillet ved Opløsning af Kromihydroxyd i Saltsyre, og som under Navn af Krom- bejdse benyttes som Bejdse i Farverierne, ved Opløsning af Kromihydroxyd i Kromi- klorid faas Kromoxyklorid. Basisk Kromiklorid, der benyttes som Bejdse og i Garveriet. Kromin G er et Tjærefarvestof, der gaar i Handelen som et brunt Pulver, der er opløse- ligt i varmt Vand med brungul Farve, og som bruges til Farvning af Bomuld og Halvsilke. Kromioxyd, Kromoxyd, Kromsesqui- oxyd, Kromtveilte, er en Forbindelse af Krom og Ilt, der findes i Naturen i Kromokker (s. d.) og tillige udgør en Bestanddel af Krom- iærnsten og Smaragd. Til teknisk Brug frem- stilles. det sædvanlig ved, at man gløder en Blanding af Natrium- eller Kaliumbikromat og Svovl, hvorved faas en Blanding af Kromi- oxyd og Natriumsulfat, hvilket sidstnævnte Stof kan udludes med Vand. Det faas iøvrigt ogsaa som Biprodukt ved Tjærefarvefabrika- tiønen. Fremstillet paa disse Maader danner det et mørkegrønt Pulver, der anvendes som grøn Malerfarve, navnlig i Kunstmaleriet. Med Syrer danner Kromioxyd forskellige Salte, der benyttes i Farveriet, og af hvilke de vigtigste er Kromiacetat, Kromisulfit. Kromiklorid og Kromifluorid. Kromjærnsten. K r o m i t, er en Krommalm med et Indhold af 68 % Kromioxyd og 32 % rerrooxyd. I Almindelighed indeholder den noget Aluminiumoxyd, Magnesia, Ferrioxyd og Kiselsyre, saa der sædvanlig kun er 45—50 % Kromioxyd. Den er den vigtigste Krøminalm. Den er sort med brunt Pulver og halvmetal- lisk Glans, danner djærve eller korne> kry- stallinske Masser og har Vægtfylden 4,5 og naardheden 5,5. I naturlig Tilst.arfQ- 'er/ den ikke magnetisk, men bliver ..defC^fter Glød- ning; ved Smeltning med Borax, giver den et grønt Glas. Kromjæ^steiiLjfe/Wommer ofte sammen med Serpentin og Talkbjergarter og findes ved Krabant i Steiermark, Grochau og Silberberg i Schlesien, Ural, Shetlandsøen Unst, Qassin i Departementet Var, i Distriktet fra Røros til Lesje o. fl. St. i det nordlige ^orge, samt i Jemtlands og Laplands Olivin- og Serpentinbjergarter. I Nordamerika er der tiere vigtige Findesteder, navnlig i Baltimore og Maryland ligesom ogsaa i California og Pennsylvania; ligeledes i Lilleasien. Ny Zee- land og Ny Kaledonien. Malmen benyttes navnlig til Fremstilling af Kromfarver, Na- trium- og Kaliumkromat og -bikromat. En Del anvendes ogsaa ved Frestillingen af Krom. Kromklorid se Kromiklorid. Kromlim se Kromgelatine. Kromlæder. Kromgarvet Læder, har i ae senere Aar vundet meget stor Betydning og nar næsten fortrængt barkgarvet Læder til Overlæder i Fodtøj, men ogsaa til Drivremme g som Underlæder, navnlig til Sportsfodtøj, rernstillingen af Kromlæder sker hovedsage- g efter to Metoder, Tvebads- og Enkeltbads- ætoden. Til den sidstnævnte Fremgangs- A„,asom er den si.mpleste, gaar et stort *ntal forskellige Krompræparater i Handelen under Navne som Corin, Cromalin, Cro- jn ar, C r om a st, C r o m u 1 o. s. v., der alle er mørkegrønne Vædsker og indeholder basi- ske Kromisalte i vandig Opløsning. Ogsaa Kombinationer af Tvebads- og Enkeltbads- metoden benyttes. — Naar Huderne eller Skin- dene er forberedte til Garvningen efter de sædvanlige Metoder og derefter kromgarvede, hvorved de faar en søgrøn Farve, bliver de »neutraliserede«, d. v. s. behandlede med en Opløsning af et ikke for kraftigt virkende alkalisk Stof, f. Eks. Borax, til Fiærnelse af et- hvert Spor af Syre fra Læderet. Dette under- kastes derefter forskellige »Tougning«s-Opera- tioner. hvorom kan fremhæves, at Smøringen af kromgarvet Overlæder foregaar ved Valk- ning med en Sæbeopløsning, hvori en eller anden Olie er emulgeret, og at Sæben her sikkert spiller en mindst lige saa stor Rolle som Olien, fremdeles at Farvning og Sværtning af Kromlæder er betydelig vanskeligere end ved rødgarvet Læder, hvorfor der ofte tages vegetabilske Garvestoffer til Hjælp som en Art Bejdse for Farvningen, at Tørringen i Reglen udføres under Spiling af Læderet, da det ellers vanskelig faas i en plan Flade, og at det lige- som hvidgarvet Læder maa blødgøres efter Tørringen ved mekanisk Behandling (»Stol- ning« eller Rækning). Skønt Kromlæder navnlig anvendes i Stedet for rødgarvet Læder, afviger det i Egenskaber paa mange Punkter stærkt fra dette. Ejen- dommeligt for det er det saaledes, at naar det en Gang er tørret, lader det sig ikke paa ny udbløde, saa at det bliver »plastisk« igen som rødgarvet Læder; derfor maa det nødvendig- vis farves inden Optørringen, og derfor spiles det under denne. Dernæst taaler det Varme i meget højere Grad end det rødgarvede Læder, det kan endog koges uden at tabe i væsentlig Grad i Sejhed og Styrke. Endvidere er det betydelig stærkere baade overfor Træk (Brud- styrken for Træk er hos kromgarvet Remme- læder henimod dobbelt saa stor som hos rød- garvet Læder, men det strækker sig meget længere, inden det brister) og overfor Slid. Da Kromgarvningen imidlertid ikke saaledes som Rødgaryningen udfylder Mellemrummene mellem Hudfibrene, ar det indre Hudvæv min- dre tæt og ligeso,m filtagtigt, hvorfor Krom- læder ikke kan anvendes som Overlæder med Kødsiden udad (Blanklæder), men kun med Narven udad. Af samme Grund maa krom- garvet Underlæder imprægneres med Fedt, hvilket ikke behøves med vegetabilskgarvet Læder. Foruden det rent kromgarvede Læder gaar der forskellige Lædersorter i Handelen, som er garvede ved en Kombination af Kromgarv- ning og Rødgarvning, og det forekommer og- saa, at Læder, der betegnes som Kro.mlæder, i Virkeligheden er rent rødgarvet Læder eller »Dongolalæder« (s. d.). Rent kromgarvet Læ- der kan undertiden kendes paa den søgrønne Farve, som det ofte endnu har bevaret i det Indre, og som derfor kan ses i Snittet, men er der anvendt vegetabilske Garvestoffer foruden Krom, eller er Læderet blot sværtet eller far- vet, kan denne Farve i Snittet være helt skjult. Kromokker kaldes almindelig Okker, der er nuanceret med Kromgult eller Kromrødt, men bruges iøvrigt ogsaa som Betegnelse for en sjælden Slags grøn Kaolin, der indeholder 2— 10 % Kromioxyd. 36*