Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kromolit 564 Krudt dinaviske Møntforbund er Værdien af 1 Kr. = Værdien af 403,2258 mg rent Guld, og der ud- møntes dels Guldmønter å 10 og 20 Kr., i Sve- rige ogsaa å 5 Kr., dels i Sølv enkelte Kroner af Vægt 7,5 g og med en Finholdighed af 800 pro mille, dels, Tokronesmønter af Vægt 15 g. —- I Østrig-Ungarn er 1 Krone af Værdi = 304,8705 mg fint Guld = 0,756098 skandinavi- ske Kr. Kronen inddeles i 100 Heller, og de tilsvarende Enheder kaldes i Ungarn Corona og Filler. Der udpræges 10- og 20-Kronestyk- ker med en Finholdighed af 900 pro mille, og enkelte Kr. i Sølv af Vægt 5 g og Finholdig- hed 835 pro mille, 20- og 10-Hellerstykker af Nikkel og 2- og 1-Hellerstykker af Bronze. Krone benyttes ogsaa i Tyskland som Guld- vægt, der i Frankfurt er = 3,3648 g for 750 pro mille-holdigt s. k. Kroneguld. Krotonfrø, Semen (ell. Grana) C r o t o- nis (Tiglii, Moluccana), faas af den i Forindien, paa Ceylon, Molukkerne og i Syd- kina hjemmehørende, til Vortemælkfamilien hørende Croton liglium. De er ægfor- mede, 10—12 mm lange, 4—8 mm brede, med en graabrun, mørkplettet Frøskal, paa hvilken findes en lidet fremtrædende Længdekøl. I Tværsnittet ses den hvide, olierige Frøhvide og Kimens to Blade. Smagen er i Begyndelsen mild, senere overordentlig brændende og krad- sende. De benyttes af og til som Afførings- middel for Heste. Almindeligere anvendes den i Frøene indeholdte fede Olie Krotonolie- Oleum C r o t o n i s, der enten vindes ved Udpresning af de, som oftest i Forvejen ai- skallede Frø eller ved Udtrækning af disse med Kulstofsulfid, hvorved faas et større Ud- bytte, c. 50 %, medens ,man ved Presningen opnaar c. 30 %. Krotono.lie er et overordent- lig stærkt virkende afførende Middel, der kun benyttes, naar alle andre Midler svigter, i Doser paa %—1 Draabe; paa Huden frem- kalder den stærk Rødning og Blærer. Den er tykflydende, gulbrun, meget langsomt tørren- de, opløselig i sin lige Vægt absolut Alkohol og viser svag sur Reaktion paa Lakmuspapir- Vægtfylden er = 0,940—0,960. Den maa op- bevares paa et mørkt og køligt Sted, helst i smaa, helt fyldte Flasker. Krotonkloralhydrat se B u t y 1 k 1 o r a 1 h y- d r a t. Krotonolie se Krotonfrø. Krudt (Pulver eller Schiesspulyer; Powder eller Gunpowder; Poudre) bruges som Betegnelse for en Mængde for- skellige Sprængstoffer, idet man dog, naar in- tet videre tilføjes, sædvanlig derved f°r.staJr i det almindelige sorte eller brune Krudt, som bestaar af en Blanding af Kul, Salpetei og Svovl i forskellige Forhold. Som Raastot anvendes almindelig Stangsvovl, kemisk ren Kalisalpeter, der kun maa indeholde et •5P°r af Klor, og Trækul, der er fremstillet ved For- kulning af afbarket Ved af Tørstetræ, El, 11» Lind eller Hassel. Fabrikationen foregaar paa den Maade, at Svovlet og Kullene pulverise- res hver for sig, hvorefter Blandingen sæd- vanlig foretages paa den Maade, at Salpete- ret blandes for sig med en Del af Kullene og Svovlet for sig med Resten i roterende Irom- j ler, i hvilke der er indlagt løse Metalkugie , hvorefter det alt blandes omhyggeligt paa en særlig Mølle. Massen bliver derpaa sædvanlig fugtet med omtrent 4 % Vand og presses de - efter i en hydraulisk Presse til en Kage for Kromolit bruges undertiden som Betegnelse for en Slags uglaserede Stentøjsfliser, der er forsynede med Fordybninger, i hvilke er ind- lagt forskelligt farvede Masser, som brændes sammen med selve Flisen. Kromopapir bruges dels som Betegnelse for Buntpapir (s. d.), dels som Betegnelse for massefarvet Papir. Kromorange er en Farve, der bestaar af en Blanding af basisk og neutralt Blykromat, og som fremstilles paa samme Maade som Krom- gult, kun med den Forskel, at man samtidig med Fældningen tilsætter noget Alkali. Far- ven har iøvrigt Egenskaber tilfælles med Kromgult. — Naar man ved Fremstillingen i Stedet for et neutralt Blysalt anvender et basisk Blysalt og tilsætter en større Mængde Alkali, kan man fremstille mere røde Nuancer, af hvilke de helt røde sædvanlig kaldes Krom- r c d t eller Kromcinnober. Kromoxyd se Kromioxyd. Kromoxyklorid se Kromiklorid. Kromrødt se Kromorange. Kromsort er en, navnlig i Porcellænsmale- riet anvendt sort Farve, der faas ved Glød- ning af Kromioxyd med vekslende Mængder Ferrioxyd. Det bedste Forhold for Frembrin- gelsen af en dyb sort Farve er 1 Del Kromi- oxyd og 4 D. Ferrioxyd. Kromsur Baryt se Bar yt gult. Kromsurt Bly se K r o m g u 11. Kromsurt Kali se K a I i u m k r o m a t. Kromsurt Kobber se Krombrunt. Kromsurt Natron se Na tr iumkr oma t. Kromsyre eller rettere Kro m syre an h y- drid, Kromtrioxyd (Chromsåure; Chromic acid; Acide chromique; Ac i dum chromicum), er en Forbindelse af Krom og lit, der har Karakter af en Syre, idet den forener sig med Metaloxyder til Salte ar de paagældende Metaller. Kromsyre kan fremstilles ved Tilsætning af Svovlsyre til en koncentreret Opløsning af Kalium- eller Na- triumbikromat, hvorved den faas i Form af lange, røde Krystalnaale, der flyder hen i Luften og er let opløselige i Vand. De smelter ved 193° og sønderdeles ved Ophedning til højere Temperatur, idet de afgiver Ilt og om- dannes til Kromioxyd. Kromsyre udmærker sig ved at være et af de stærkeste Oxyde- ringsmidler og benyttes af denne Grund en Del i Tekniken, navnlig i Farvefabrikationen, samt i Elektrotekniken. Ogsaa i Medicinen be- nyttes den, bl. a. i Form af en vandig Opløs- ning under Navn af Antisudorin mod Fod- sved. Paa Grund af sine hygroskopiske Egen- skaber maa Kromsyre opbevares i veltilluk- kede Glas og maa ikke komme i Berøring med organiske Stoffer, idet den oxyderer disse og samtidig selv destrueres. Mange af dens Salte finder udstrakt Anvendelse i Tekniken, f. Eks. Blykromat, Natrium- og Kaliumkromat og -bi- kromat, Baryumkromat o. fl. Kromtrioxyd se Kromsyre. Kromtveilte se Kromioxyd. Kromviolet er 1) et Tjærefarvestof, der gaar i Handelen som et brunt Pulver, der er op- løseligt i Vand med brunrød Farve, og som væsentlig finder Anvendelse i Katuntrykkeriet. — 2) et Tjærefarvestof, der gaar i Handelen som en sort, i Vand uopløselig Dej og bruges til Violetfarvning af Uld. Krone er Møntenheden i det skandinaviske Møntforbund og i Østrig-Ungarn. I det skan-