Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Krudt 565 Krydderier faa tilstrækkelig Tæthed. Pressekagerne bli- ver derefter ituslagne og kornede mellem Val- ser, hvis Overflade er besat med Tænder, hvorefter Massen sigtes til Korn af forskellig Størrelse, Derefter følger en Polering, idet Kornene rulles i langsomt roterende Tromler, i hvilke der ofte tilsættes lidt Grafit, for at de enkelte Korn skal faa en større Glans. Efter denne Behandling følger en Tørring i Tørre- stuer ved en Temperatur af 30—-60°, og ende- lig en Frasigtning af Støvet. Til Kanoner an- vendes ofte det s. k. prismatiske Krudt, der faas ved Sammenpresning af de ituslagne Pressekager i hydrauliske Presser til Styk- ker af den forønskede Størrelse og Form. Antændelsen af Krudtet sker ved Stød, Slag eller en pludselig Temperaturforhøjelse til 270 —320°. Ved Forbrændingen udvikler Krudtet forskellige Luftarter, navnlig Kuldioxyd, Kul- oxyd og Kvælstof, medens der samtidig bliver en af forskellige Kalisalte bestaaende fast Rest tilbage. Sædvanlig omdannes c. 40 % af. Krud- tets Vægt til Luftarter, men disse indtager, til Dels paa Grund af den høje Temperatur ved Forbrændingen, over 2000°, et meget betyde- ligt Rumfang, saaledes at der ved Forbræn- dingen under almindeligt Tryk af 1 g. Krudt udvikles henimod 200 cm3 Luftarter. Alt efter den Anvendelse, Krudtet skal have, faar det en noget forskellig Sammensætning, idet man ved Militærkrudt navnlig ønsker en stor Driv- kraft, ved Jagtkruclt en hurtig Antændelse og ved Sprængkrudt et stort Rumfang af de ud- viklede Luftarter; eksempelvis kan følgende Sammensætninger anføres: For Militærkrudt 75 % Salpeter, 11 % Svovl og 14 % Kul; for Jagtkrudt 79 % Salpeter, 10 % Svovl og 11 % Kul, og for Sprængkrudt 65 % Salpeter, 13 % Svovl og 22 % Kul, men iøvrigt spiller Korn- størrelsen og de enkelte Korns Tæthed en me- get betydelig Rolle med Hensyn til Krudtets ■ irkningsmaade. Veel Opbevaring kan Krud- tet optage indtil 14 % Vand, hvorfor det bør opbevares meget tørt. Krudt, der har været tugtigt og igen er blevet tørt, viser samme virkning som i sin oprindelige Tilstand, naar Indholdet af Fugtighed ikke har overskredet 5 /o, men i modsat Fald svækkes dets Virk- ninger, idet Vandet under Tørringen trække/ Salpeteret frem paa de enkelte Korns Over- flade og derved virker forstyrrende paSjrleir intime Blanding af de enkelte Dele. Godt Krudt skal have ensartede Korn, der er saa faste, at de ikke kan trykkes itu med ringeren mod den flade Haand, og som ikke oør smitte af, naar de gnides mod Haanden. iNaar de enkelte Korn er knuste, skal de danne et nnt Støv, i hvilket man ikke kan mærke skarpe Dele, naar man guider det mellem fingrene. Afbrændes en lille Prøve paa et '-tykke hvidt Papir, skal den forbrænde hur- tigt uden at brænde Hul paa Papiret eller efterlade nogen synderlig Rest paa dette; i ^odsat Tilfælde er Krudtet fugtigt eller af Qaarlig Kvalitet. En sort Plet eller gule Stri- ber tyder paa et for stort Indhold af Kul og ^vovl eller paa, at disse Stoffer er daarligt ! oiandede. For iøvrigt at bedømme Krudtets kvalitet og Virkemaade har man forskellige, -ærlig dertil bestemte Apparater. i Forbrændingen udvikler en stor Mængde Luft- arter uden at efterlade nogen fast Rest, og som kun giver en ringe Røgudvikling. Sædvanlig benyttes hertil Krudt, fremstillet af Nitro- cellulose (s. d.) eller Bomuldskrudt > o?, Nitroglycerinkrudt Bomuldskrud- i tet bestaar af gelatineret Nitrocellulose, d. v. s. Nitrocellulose, som er behandlet med Acetone ■ eller Eddikeæter, hvorved det svulmer op til en geléagtig Masse, der presses, saa at man ■ faar en fast sammenhængende og ensartet Masse. Nitroglycerinkrudt er en Blanding af Nitrocellulose og Nitroglycerin, der danner en ensartet Masse, som kan udvalses til Plader mellem opvarmede Valser; disse Plader bliver derefter sønderdelte til Korn ved to Sæt paa hinanden vinkelrette Snit, hvorved den fær- dige Vare enten faas i Form af smaa Korn eller længere Strimler. Ved Anvendelse af Nitrocellulose med et højere eller lavere Kvæl- stofindhold faar det færdige Krudt noget for- skellige Egenskaber med Hensyn til Spræng- ævne etc. Før Krigen indførte Danmark af Krudt andre Sprængstoffer, Fyrværkerisager og Pa- troner c. 300 t og udførte c. 8 t. — Norge indførte c. 240 t og udførte c. 110 t. — S v e- r i g e indførte c. 220 t og udførte c. 120 t. Krumholt se Krumtøm.mer. Krumholtolie se Grannaaleolie. Krummesukker se G1 y k o s e. Krunitommer. Krumholt, Krumtræ, kaldes Træ, der er saaledes krumvokset, at en enkelt Stamme eller en enkelt Gren af det egner sig til Skibsbygning, i Modsætning til Træ, hvis Krumning dannes af Stammen og en derfra udvoksende Gren, hvilket Træ sæd- vanligt kaldes Knæ træ. Krumtømmer faas næsten udelukkende af Eg og gaar ofte i Han- delen plant tilhugget paa de to lige Sider. Krupon, Cr o up o n, kaldes Kærnestykket af Huder (s. d.). Kruschka er .et russisk Maal for flydende Varer = 0;l Vedro ;= 1,229 i. Krusemynteblade (K r au s eminzblå t- t e ø; „G u r 1 e d-m i ri/t Leaves; F e u i 11 e s .cté'Tn e n t h e u e)> Folia (eller Her- zb a) Ment h^cr ispæ, faas af den til de læbebloniMføde hørende Mentha crispa Gg flere Varieteter af denne, der er vildtvoks- 7e^$\^^yfi<ede i Mellemeuropa, til Dels og- Bladene er kortstilkede, 4—5 cm lange, ægformede eller lidt tilspidsede, dybt savtakkede med uligestore Tænder, bøl- get krusede, besatte med flercellede Haar og indeholder 2 % karvolholdig, æterisk Olie af en stærk aromatisk Lugt. De anvendes til Fa- brikation af Likører og Brændevin og til Kru- semyntevand, Aqva Menthæ crisp æ, fremstillet ved Destillation med Vand, hvilket undertiden benyttes som beroligende Middel. Kryddereddike se Eddike. Krydderier (Gewiirze, Spezereien; Spices; Epices) kaldes forskellige Plan- ter eller Plantedele, der paa Grund af deres hidhold af stærkt lugtende eller smagende Stoffer, ofte æteriske Olier, benyttes til at give Maden en behagelig, appetitvækkende Lugt og Smag. Af Rødder og Rodstokke be- ---------“ nppaidici. nyttes navnlig: Ingefær, Kurkuma, Kal- Vpr H her °mtalte sorte eller brune Krudt bli- mus og Q al gant, af Bark: Kanel, N e 1- ,e^er'iaailden mere og mere tilbage- likekanel,afBlade,BlomsterogBlomster- r!<nf . ,,ndre Sprængstoffer, navnlig af det dele: Laurbærblade, Kapers, Nelli-« g ri eller røgsvage Krudt, der ved ker, Kanelblomster, spansk Humle