Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Krudt
565
Krydderier
faa tilstrækkelig Tæthed. Pressekagerne bli-
ver derefter ituslagne og kornede mellem Val-
ser, hvis Overflade er besat med Tænder,
hvorefter Massen sigtes til Korn af forskellig
Størrelse, Derefter følger en Polering, idet
Kornene rulles i langsomt roterende Tromler,
i hvilke der ofte tilsættes lidt Grafit, for at de
enkelte Korn skal faa en større Glans. Efter
denne Behandling følger en Tørring i Tørre-
stuer ved en Temperatur af 30—-60°, og ende-
lig en Frasigtning af Støvet. Til Kanoner an-
vendes ofte det s. k. prismatiske Krudt,
der faas ved Sammenpresning af de ituslagne
Pressekager i hydrauliske Presser til Styk-
ker af den forønskede Størrelse og Form.
Antændelsen af Krudtet sker ved Stød, Slag
eller en pludselig Temperaturforhøjelse til 270
—320°. Ved Forbrændingen udvikler Krudtet
forskellige Luftarter, navnlig Kuldioxyd, Kul-
oxyd og Kvælstof, medens der samtidig bliver
en af forskellige Kalisalte bestaaende fast Rest
tilbage. Sædvanlig omdannes c. 40 % af. Krud-
tets Vægt til Luftarter, men disse indtager, til
Dels paa Grund af den høje Temperatur ved
Forbrændingen, over 2000°, et meget betyde-
ligt Rumfang, saaledes at der ved Forbræn-
dingen under almindeligt Tryk af 1 g. Krudt
udvikles henimod 200 cm3 Luftarter. Alt efter
den Anvendelse, Krudtet skal have, faar det
en noget forskellig Sammensætning, idet man
ved Militærkrudt navnlig ønsker en stor Driv-
kraft, ved Jagtkruclt en hurtig Antændelse og
ved Sprængkrudt et stort Rumfang af de ud-
viklede Luftarter; eksempelvis kan følgende
Sammensætninger anføres: For Militærkrudt
75 % Salpeter, 11 % Svovl og 14 % Kul; for
Jagtkrudt 79 % Salpeter, 10 % Svovl og 11 %
Kul, og for Sprængkrudt 65 % Salpeter, 13 %
Svovl og 22 % Kul, men iøvrigt spiller Korn-
størrelsen og de enkelte Korns Tæthed en me-
get betydelig Rolle med Hensyn til Krudtets
■ irkningsmaade. Veel Opbevaring kan Krud-
tet optage indtil 14 % Vand, hvorfor det bør
opbevares meget tørt. Krudt, der har været
tugtigt og igen er blevet tørt, viser samme
virkning som i sin oprindelige Tilstand, naar
Indholdet af Fugtighed ikke har overskredet
5 /o, men i modsat Fald svækkes dets Virk-
ninger, idet Vandet under Tørringen trække/
Salpeteret frem paa de enkelte Korns Over-
flade og derved virker forstyrrende paSjrleir
intime Blanding af de enkelte Dele.
Godt Krudt skal have ensartede Korn, der
er saa faste, at de ikke kan trykkes itu med
ringeren mod den flade Haand, og som ikke
oør smitte af, naar de gnides mod Haanden.
iNaar de enkelte Korn er knuste, skal de danne
et nnt Støv, i hvilket man ikke kan mærke
skarpe Dele, naar man guider det mellem
fingrene. Afbrændes en lille Prøve paa et
'-tykke hvidt Papir, skal den forbrænde hur-
tigt uden at brænde Hul paa Papiret eller
efterlade nogen synderlig Rest paa dette; i
^odsat Tilfælde er Krudtet fugtigt eller af
Qaarlig Kvalitet. En sort Plet eller gule Stri-
ber tyder paa et for stort Indhold af Kul og
^vovl eller paa, at disse Stoffer er daarligt !
oiandede. For iøvrigt at bedømme Krudtets
kvalitet og Virkemaade har man forskellige,
-ærlig dertil bestemte Apparater. i
Forbrændingen udvikler en stor Mængde Luft-
arter uden at efterlade nogen fast Rest, og som
kun giver en ringe Røgudvikling. Sædvanlig
benyttes hertil Krudt, fremstillet af Nitro-
cellulose (s. d.) eller Bomuldskrudt
> o?, Nitroglycerinkrudt Bomuldskrud-
i tet bestaar af gelatineret Nitrocellulose, d. v. s.
Nitrocellulose, som er behandlet med Acetone
■ eller Eddikeæter, hvorved det svulmer op til
en geléagtig Masse, der presses, saa at man
■ faar en fast sammenhængende og ensartet
Masse. Nitroglycerinkrudt er en Blanding af
Nitrocellulose og Nitroglycerin, der danner en
ensartet Masse, som kan udvalses til Plader
mellem opvarmede Valser; disse Plader bliver
derefter sønderdelte til Korn ved to Sæt paa
hinanden vinkelrette Snit, hvorved den fær-
dige Vare enten faas i Form af smaa Korn
eller længere Strimler. Ved Anvendelse af
Nitrocellulose med et højere eller lavere Kvæl-
stofindhold faar det færdige Krudt noget for-
skellige Egenskaber med Hensyn til Spræng-
ævne etc.
Før Krigen indførte Danmark af Krudt
andre Sprængstoffer, Fyrværkerisager og Pa-
troner c. 300 t og udførte c. 8 t. — Norge
indførte c. 240 t og udførte c. 110 t. — S v e-
r i g e indførte c. 220 t og udførte c. 120 t.
Krumholt se Krumtøm.mer.
Krumholtolie se Grannaaleolie.
Krummesukker se G1 y k o s e.
Krunitommer. Krumholt, Krumtræ,
kaldes Træ, der er saaledes krumvokset, at
en enkelt Stamme eller en enkelt Gren af det
egner sig til Skibsbygning, i Modsætning til
Træ, hvis Krumning dannes af Stammen og en
derfra udvoksende Gren, hvilket Træ sæd-
vanligt kaldes Knæ træ. Krumtømmer faas
næsten udelukkende af Eg og gaar ofte i Han-
delen plant tilhugget paa de to lige Sider.
Krupon, Cr o up o n, kaldes Kærnestykket
af Huder (s. d.).
Kruschka er .et russisk Maal for flydende
Varer = 0;l Vedro ;= 1,229 i.
Krusemynteblade (K r au s eminzblå t-
t e ø; „G u r 1 e d-m i ri/t Leaves; F e u i 11 e s
.cté'Tn e n t h e u e)> Folia (eller Her-
zb a) Ment h^cr ispæ, faas af den til de
læbebloniMføde hørende Mentha crispa
Gg flere Varieteter af denne, der er vildtvoks-
7e^$\^^yfi<ede i Mellemeuropa, til Dels og-
Bladene er kortstilkede, 4—5
cm lange, ægformede eller lidt tilspidsede,
dybt savtakkede med uligestore Tænder, bøl-
get krusede, besatte med flercellede Haar og
indeholder 2 % karvolholdig, æterisk Olie af
en stærk aromatisk Lugt. De anvendes til Fa-
brikation af Likører og Brændevin og til Kru-
semyntevand, Aqva Menthæ crisp æ,
fremstillet ved Destillation med Vand, hvilket
undertiden benyttes som beroligende Middel.
Kryddereddike se Eddike.
Krydderier (Gewiirze, Spezereien;
Spices; Epices) kaldes forskellige Plan-
ter eller Plantedele, der paa Grund af deres
hidhold af stærkt lugtende eller smagende
Stoffer, ofte æteriske Olier, benyttes til at
give Maden en behagelig, appetitvækkende
Lugt og Smag. Af Rødder og Rodstokke be-
---------“ nppaidici. nyttes navnlig: Ingefær, Kurkuma, Kal-
Vpr H her °mtalte sorte eller brune Krudt bli- mus og Q al gant, af Bark: Kanel, N e 1-
,e^er'iaailden mere og mere tilbage- likekanel,afBlade,BlomsterogBlomster-
r!<nf . ,,ndre Sprængstoffer, navnlig af det dele: Laurbærblade, Kapers, Nelli-«
g ri eller røgsvage Krudt, der ved ker, Kanelblomster, spansk Humle