Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Antimonbly 48 Antimonsulfid Farve, der bestaar af en Blanding af Ber- linerblaat og Antimonoxyklorid. Antimonbly se Antimonlegeringer. Antimoncinnober er en rød Farve, der an- vendes som Erstatning for Cinnober, og som bestaar af en Forbindelse af Antimontrisulfid og Antimonoxyd. Det faas, ved til en Opløs- ning af Antimontriklorid eller Brækvinsten, at tilsætte Natriumthiosulfat, hvorved det udfæl- des som et karminrødt Pulver, der er uop- løseligt i Vand, og som benyttes baade som Vandfarve og Oliefarve. Det er bestandigt overfor Lys og Luft men sønderdeles af Al- kalier og Kalk, hvorfor det ikke kan benyttes til Freskomaling. Det kan let kendes fra ægte Cinnober, naar man overhælder det med Salt- syre, idet denne sønderdeler det under Ud- vikling af Svovlbrinte, medens den ægte Cin- nober ved denne Behandling bliver uforan- dret. Det maa ikke forveksles med det saa- kaldte Cinnabaris Antimon!i, der op- staar, naar Antimontriklorid fremstilles af Antimontrisulfid og Merkuriklorid, og som be- staar af Merkurisulfid. Antimonfluorid se Antimonsalt. Antimonglans se Spydglans. Antimongult se Neapelgult. Antimonilte se Antimonoxyd. Antimonin kaldes et Dobbeltsalt af Anti- monlaktat og Kalciumlaktat, der anvendes som Bejdse ved Farvning af Bomuld, Halvuld og Halvsilke. Antimonium crudum se Antimonsulfid. Antimonklorid er en Betegnelse for to For- bindelser, nemlig Antimontriklorid og Anti- monpentaklorid. Antimontriklorid, Klorantimon, Antimonklorure, Chlor etum stibi- cum, Stibium chloratum, fremstilles ved Opløsning af Spydglans (Antimonsulfid) i Saltsyre og Destillation af Opløsningen, hvor- ved det fordamper og fortættes som en farve- løs, krystallinsk, smøragtig Masse, det s. k. Antimonsmør. Det opløses let i en ringe Mængde Vand, men sønderdeles af en større Mængde under Dannelse af det s. k. AI g a- rotpulver (s. d.). Udsat for Luften ind- suger det med Begærlighed Fugtighed af denne og flyder derved hen. Under Navn af Bronzeresalt anvendes det til Bronze- ring (s. d.) af Jærnvarer samt dels alene, dels i Form af Dobbeltsalte med Natriumklorid og Magniumklorid som Bejdse i Bomuldsfarve- rierne. Ved Paavirkning af Klor omdannes det til Antimonpentaklorid, der danner en farveløs eller svagt gullig Vædske, som an- vendes en Del i Kemien paa Grund af den Lethed, hvormed det afgiver Klor. Antimonklorure se Antimonklorid. Antimonlegeringer. Antimon finder i Tek- niken en betydelig Anvendelse til Fremstilling af Legeringer og har derved altid den Betyd- ning, at det forøger Haardheden af det Metal, med hvilket det legeres. De vigtigste af disse Antimonlegeringer er følgende: Britania- metal (s. d.) bestaar af Tin med vekslende Mængder Antimon og oftest tillige Kobber; Hvidt Metal eller Antifriktionsme- t a 1 (s. d.); H a a r d t b 1 y (se Bly)’ bestaar af Bly og vekslende Mængder Antimon med el- ler uden Tilsætning af Tin. Antimonoxalat se Oxalsyre. Antimonoxyd, Antimon trioxyd, An- ti mo nil te, forekommer dels i Naturen som Mineralerne Valentinit og Senar m o n t i t, dels dannes det ved Oxydering af Antimon med fortyndet Salpetersyre. Ved Ophedning bliver det gult men ved Afkøling atter hvidt; ved højere Temperatur smelter det og sublimerer. Ved Ophedning i Luften oxyderes det under Dannelse af Antimonte- troxyd. Antimonoxyd er giftigt og fremkal- der Brækning. Det var tidligere officinelt (Flores Antimonii) og finder nu til Dags Anvendelse til Fremstilling af Bræk- vinsten og andre Antimonpræparater. Antimonpentoxyd se A n t i m o n s y r e. Antimonsalt er Betegnelse for forskellige blandede Antimonsalte, der alle som den ene Bestanddel indeholder Antimonfluorid, som den anden Alkalisulfater, Alkaliklorider eller Natriumfluorid (Antimondobbelt- fluorid). De anvendes som Bejdse i Far- veriet og fortrænger til dette Brug mere og mere Brækvinsten, da de er billigere og let- tere opløselige i Vand end dette. Antimonsmør se Antimonklorid. Antimonsulfid, Svovlantimon. Med Antimon indgaar Svovl to Forbindelser: An- timontrisulfid og Antimonpentasulfid. Antimontrisulfid, Antimonsul- fure, Sulfuretum stibicum, Stibi- um suf u r at um, forekommer i Naturen som Mineralet Spydglans (s. d.) og fremstil- les i mere ren Tilstand, idet man adskiller det fra de ledsagende Bjergarter ved at ud- smelte det ved saa lav Temperatur som mu- ligt. Det gaar derefter i Handelen under Navn af Stibium sulfuratum nigrum eller S. s. crudum eller Antimonium crudum og danner en graasort, metalglin- sende straalet-krystallinsk Masse, der benyt- tes til Fremstillingen af Antimonpræparater navnlig de i Bomuldsfarveriet benyttede, samt i Tændstikfabrikationen og Fyrværke- riet, idet det eksploderer, naar det opvarmes sammen med Salpeter eller Kaliumkloraf. Det indeholder fremstillet paa denne Maade altid Arsen men kan befries herfra, naar det pulveriseres meget fint og længere Tid igen- nem behandles i Varmen med Ammoniakvand. Det saaledes rensede Præparat kaldes præ- pareret sort Svovlantimon, Sul- furetum stibicum 1 e vi g atum eller Stibium sulfuratum nigrum levi- gatum og benyttes en Del i Medicinen. An- timontrisulfid forekommer ogsaa i en rød Modifikation Stibium sulfuratum ru- brum, der faas i fuldstændig ren Tilstand, naar en Opløsning af Antimontriklorid fæl- ides med Svovlbrinte. Ved Opvarmning til 200° bliver det sort. Naar det koges med Natriumkarbonat og filtreres, afsætter Filtra- tet et rødt Bundfald, der bestaar af en Blan- ding af Antimontrisulfid og Antimonoxyd, det s. k. K e r m e s m i n e r a 1 i s, der dan- ner et fint brunrødt Pulver, som maa opbe- vares beskyttet mod Lyset i godt tillukkede Beholdere. Det benyttes i ringe Mængde i Medicinen. Antimonpentasulfid, Femfold Svovlantimon, Guldsvovl, Sulfur- aurat, Sulfidum stibicum, Stibium sulfuratum aurantiacum, er et fint orangerødt Pulver, der er uopløseligt i Vand og Alkohol, og som fremstilles fabrikmæssigt ved Dekomponering af det s. k. Schlippes