Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Antiform in 47 Antimonblaat uden som feberstillende Middel ogsaa mod nervøse og rheumatiske Smerter; sjældnere anvendes det til udvendig Brug som Strøpul- ver ved Hudsygdomme, til hvilket Brug det maa rives til et meget fint Pulver. Ved Ind- tagelse af for store Doser kan der frem- komme alvorlige Forgiftningstilfælde. A n t i- nervin, Exodyne Headine, Fenolid og flere andre Arkana er Præparater af Anti- febrin. Antiformin se Klornatron. Antifriktionsmetal er en fælles Betegnelse for en Mængde forskellige Legeringer. De be- nyttes i Maskintekniken til Pandelejer, der skal give ringe Tapfriktion og ringe Slid paa Akslen. Som Eksempler paa saadanne Metal- ler kan følgende Legeringer nævnes: 85 Dele Zink, 5 D. Kobber, 10 D. Antimon; 80 D. Zink,. 14,5 D. Tin, 5,5 D. Kobber; 72,7 D. Tin, 18,2 D. Antimon, 9,1 D. Kobber; 3 D. Kobber, 0,5 D. Smedejærn, 0,5 D. Støbejærn, 6 D. Tin, 75 D. Bly, 15 D. Antimon. En hyppig anvendt Legering er det saakaldte Babbits Me- tal, der bestaar af 72 D. Bly, 21 D. Tin, 7 D. Antimon eller 70 D. Bly. 15 D. Tin, 15 D. An- timon eller 77 D. Tin, 23 D. Antimon. De af de nævnte Legeringer, som ikke indeholder Zink, kaldes med et fælles Navn: Hvidt Metal, medens Amerikanerne kalder alt hvidt Metal Babbitsmetal. Hvidt Metal har den Fordel at smelte ved en saa lav Tempe- ratur, at man kan støbe det direkte paa Ste- det om en Aksel, som sidder paa rigtig Plads i Lejet eller mellem Panderne, altsaa uden Anvendelse af en særlig Form, idet man blot lukker Sideaabningerne med en Jærnplade tættet med Ler, saaledes at Legeriiigen.-for- hindres fra at flyde bort Antihypo se Kaliumperkar bonat Antikalcium er en Kresolsulfonsyre, som finder Anvendelse i Garveriet til at be.fri Hu- der, som er bievne afhaarede med^Kalk, for deres resterende Kalkindhold, idet deji for- binder sig med Kalken til et letopløsengW&agjj som let lader sig udvaske af Huden. Det er en farveløs, noget tykflydende Vædske, af Konsistens omtrent som koncentreret Svovl- syre. Antiklor kalder man saadanne Stoffer, som benyttes til at fjærne de sidste Rester af Klor, som med stor Haardnakkethed tilbageholdes i Tøjer, der har været blegede dermed, og som skader deres Holdbarhed. Det hyppigst an- vendte Middel er Natriumthiosulfat eller neu- tralt eller .surt Natriumsulfit. De to sidst- nævnte Salte har den Fordel fremfor det førstnævnte, at der ikke, naar de omsætter sig med Kloret, udskilles frit Svovl, som let sætter sig fast i Tøjet. Derimod er de mindre holdbare end det første, og man maa anvende forholdsvis mere af dem. Undertiden anven- des ogsaa Brintperoxyd og Ammoniak paa denne Maade. Antikviteter eller Oldsager kaldes i Al- mindelighed Kunst- og Brugsgenstande fra ældre Tider. De udgør i de senere Aar en meget vigtig Handelsartikel, men eftergøres jævnlig og ofte saaledes, at det næsten er umuligt at opdage Forfalskningen. Det kan saaledes nævnes, at Fremstillingen af »orm- mUu et<< til Forfærdigelse af »antike« Møbler er en ikke uvigtig Industri. Antiloon se C h a 1 o o n. Antilopehorn og Antilopeskind udgør vigtige Handelsartikler i Afrika og Ostindien. De førstnævnte benyttes til alle Slags Dreje- arbejder, de sidstnævnte til Læder og Pels- værk. Antimerulion er en Handelsbenævnelse for forskellige Midler mod Hussvamp. Et af de almindeligste bestaar af Vandglas blandet med Kogsalt og Borsyre. Antimon (Spieszglanzmetal; Anti- mony; Antimoine; Stibium) er et Grundstof, der i kemisk Henseende slutter sig til Metalloiderne, medens det i mange af sine fysiske Egenskaber nærmer sig saa meget til Metallerne, at det tidligere altid regnedes til disse. Det forekommer kun sjældent i fri Til- stand i Naturen, men hyppigst bundet til Svovl som Mineralet Spydglans eller Anti- monglans og i forskellige andre Malme. Det fremstilles hovedsagelig af Spydglans, som indeholder indtil 73 % Antimon, idet Malmen først befries for medfølgende Bjerg- arter ved Udsmeltning og derpaa befries for Svovlet ved Ophedning med Jærn i Grafit- digler under Tilsætning af Glaubersalt og Kul, hvorved det bliver lettere at skille Antimonet fra det dannede Ferrosulfid. Ved Fremstilling af Antimon af mere urene Malme foretager man først en Ristning, hvorved Svovlet for- flygtiges, og Antimonet forbinder sig med Luftens Ilt til Antimonoxyd, som siden redu- ceres ved Smeltning med Kul. Det raa Anti- mon, som indeholder 3—7 % Jærn, Kobber, Arsen og Svovl, sjældnere Bly, renses for disse Bestanddele ved en Smeltning sammen med Antimonsulfid, Glaubersalt, Kul og Soda, hvorved de fremmede Metaller forener sig med Svovlet og danner Slagge, som let kan Et ringe Indhold af Bly lader sig jqøgfe.t^n^kelig bortskaffe, men viser sig ved, at det rensede Antimon, naar Bly er til Stede, ikke sonl\éiiers har en straalet, krystallinsk Overflade. En særlig ren og navnlig ogsaa ^senfri'Vare faas ved Reduktion af Natrium- /ahtimoiiaL En stor Mængde Antimon frem- stilles ogsaa ved Elektrolyse af en Opløsning af Antimonmalme i Alkalisulfider. Antimon er sølvhvidt og har en stærk skin- nende Glans; det har en Vægtfylde = 6,7, er haardere end Kobber, meget sprødt og lader sig let pulverisere. Det staar sig meget godt imod Paavirkning af Luft og Fugtighed, smel- ter ved c. 4400 og oxyderes let i smeltet Til- stand. Ved stærk Ophedning (begyndende Hvidglødhede) fordamper det og forbrænder ved Glødning under Luftens Adgang til det hvide Antimontrioxyd. Af Saltsyre paavirkes det saa at sige ikke, men af Salpetersyre om- dannes det let efter dennes Styrke og den anvendte Temperatur til Antimontrioxyd eller til Antimonpentoxyd; af Kongevand opløses det under Dannelse af Antimonpentaklorid. Det kommer i Handelen under Navn af R e- gulus Antimonii eller sædvanlig afkor- tet til R egulus, i Form af Kager eller Tav- ler, som paa Overfladen viser bregnelignende Krystallisationsfigurer. Antimon benyttes til Fremstilling af forskel- lige medicinske Præparater og til forskellige Antimonlegeringer (s. d.). Det meste Antimon kommer fra Frankrig, Storbritanien og Øster- rig-Ungarn, mindre Mængder fra Rhinprovin- sen, Harz og enkelte andre Steder i Tyskland.. Antimonblaat er en, navnlig ved Fremstil- lingen af kunstige Blomster benyttet blaa