Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Anodyna 46 Antifebrin Anodyna er den latinske Betegnelse for smertestillende Midler. Anona kaldes en Del i det tropiske Amerika hjemmehørende, men nu paa flere Steder i Troperne, navnlig i Afrika og endogsaa i Middelhavslandene dyrkede Træer. De har store, kødfulde og velsmagende, med Skæl eller Torne besatte Frugter, af hvilke et Par Arter er viste paa Fig. 14 og 15. Andre til samme Familie hørende Træer leverer f. Eks. Negerpeber, Ylangylang o. a. Anotta se O r 1 e a n. Ansjos se Fisk. Antacedin se Kalciumsakkarat. Antarthritica er den latinske Betegnelse for Midler mod Gigt. Antasthmatica er den latinske Betegnelse for Midler mod Astma. Anthelmintica er den latinske Betegnelse for Midler mod Orm. Anthophylli se Kryddernelliker. Anthoxanthum se G u 1 a k s. Anthracen, An t r a c en, er en til den aro- matiske Række henhørende Kulbrinte, der findes i Stenkulstjære og vindes af de tungest flygtige Bestanddele af denne. Den danner i ren Tilstand hvide, blaat fluorescerende, ved 216,6° smeltende, men allerede ved 100° flyg- tige Krystalblade. Ved Oparbejdning af Tjæ- ren fremstilles direkte den raa Anthracenolie, der ved Afkøling stivner til en grønlighvid Masse, og som kun indeholder en ringe Mængde Anthracen. Ved Udpresning eller Centrifugering fraskilles de flydende Bestand- dele, hvorved faas tilbage den saakaldte Raa- anthracen, der indeholder 20—40 % ren Anthracen, og som ved yderligere Rensning og Sublimering giver den almindelige raa Handelsvare, som indeholder 60—90 % An- thracen. Af Handelsvaren kan den rene An- thracen, der koger ved c. 360°, faas ved De- stillation med Kaliumhydroxyd og Omkrystal- lisering af Benzol eller Toluol. Handelsvaren er en lysgul Masse, af Konsistens som Sne og finder en udstrakt Anvendelse i Alizarinfabri- kationen, se Alizarin. Anthracengrønt se C ø r u 1 e i n. Anthracengult er en Fællesbetegnelse for en Del, hinanden nærstaaende gule Azofarve- stoffer, der bruges til Gulfarvning af Uld. Anthracenrødt er et Azofarvestof, der gaar i Handelen som et brunrødt Pulver, der er tungt opløseligt i koldt Vand, lettere i varmt med rød Farve, og som benyttes til Farvning af Uld. Anthracit er den reneste Form, i hvilken Stenkul forekommer i Naturen. Den danner sorte, haarde, oftest ikke afsmittende Masser med en halvmetallisk Glans; den smelter ikke i Ilden, antændes vanskeligere end alminde- lige Stenkul og brænder som Regel uden at give nogen Flamme. Vægtfylden varierer fra 1,4 til 1,8. Indholdet af Kulstof varierer oftest mellem 90 og 95 %, men kan f. Eks. i Anthra- cit fra Olonetz stige indtil 98 %. Den er Endeproduktet i den Række af kulholdige Stoffer, som dannes af Plantestoffer (Tørv, Brunkul, Stenkul, Anthracit), og forekommer i Lerskifer, Graavakke og Glimmerskifer, of- test sammen med almindelige Stenkul og med Overgangsformer mellem dette og Anthracit. Da den vanskelig antændes, kræver den et godt Lufttræk til sin Forbrænding, men giver da en meget kraftig Varme og foretrækkes paa Grund af sin Renhed i mange Tilfælde fremfor almindelige Stenkul. De vigtigste Findesteder er Nordamerika (Pennsylvanien og Rhode Island), Australien, England og Frankrig. AnthragaHol er et Tjærefarvestof, der an- vendes i Uldfarveriet til Brunfarvning og ofte kaldes Alizarinbrunt (s. d.). Anthrakinon faas ved Oxydation af Anthra- cen i Form af glinsende gule Naale, der smel- ter ved 277°. Det finder Anvendelse i Aliza- rinfabrikationen. Anthrakinonsort se S u 1 f i n e r. Anthrakonit, Stinksten, sort Mar- mor, svensk: O r s t e n, er en kulholdig, sort, krystallinsk Kalksten, der ved Slag giver en stinkende Lugt. Den forekommer som linse- formede Klumper i Alunskifer i Norge, Sve- rige og paa Bornholm. Under Navnet sort Marmor er den benyttet til arkitektoniske Arbejder. Anthrapurpurin se Alizarin. Anthrarobin faas ved Reduktion af Alizarin. Det er et kornet Pulver, der er uopløseligt i Vand men kan opløses i varm Alkohol, og som bruges ved forskellige Hudsygdomme. Anthrofor kaldes runde Stave, indeholdende Lægemidler, bestemte til at indføres i Lege- mets Hulheder eller i Saar. De fremstilles enten af sammenrullet Bomuld eller Lærred, der dyppes i smeltet Voks eller Gelatine, hvori Medikamentet er opløst eller opstem- met, eller af en meget fin, skruesnoet Mes- singtraad, der overtrækkes paa samme Maade. Anthyllis se Run db æ 1 g. Antiarin, A n t j a r, er et Giftstof, der fore- kommer i Mælkesaften af Up a s t r æ et, An- ti a ri s toxicaria, som vokser i det øst- lige Asien, og som benyttes af de indfødte som Pilegift. Anticancrin, Kræftserum, se S e r u m. Anticlorotica, Midler mod Blegsot. Antidiabetin er en Blanding af Saccharin og Mannit, der anvendes i Stedet for Sukker af Patienter, der lider af Sukkersyge. Antidotum. Modgift ved Forgiftningstil- fælde. De kan inddeles i 1) kemisk virkende Modgifte, der omdanner det optagne Giftstof, 2) Brækmidler og afførende Midler, 3) saa- danne der mekanisk uskadeliggør Giften, saa- som slimede Drikke (Havresuppe, Altæarods- afkog o. fl.) og 4) de saakaldte a n t i d o t a antagonistic a: Stoffer, der i og for sig er giftige, men med Virkninger, modsatte den optagne Gifts. Antifebrin, A c e t a n i 1 i d, er et Lægemid- del, der fremstilles fabrikmæssigt ved Kog- ning af Anilin med Eddikesyre og paafølgende Destillation. Det danner farveløse, glinsende Krystalblade, men kommer dog ogsaa i Han- delen som et hvidt Pulver. Det er uden Lugt og af en svagt kradsende Smag, er opløseligt i c. 4 Dele Alkohol og i c. 20 Dele kogende Vand. I koldt Vand er det tungtopløseligt, derimod opløses det let i Æter og Kloroform. Antifebrin fremstilledes første Gang i 1853 af den tyske Kemiker Gerhardt, der dog ved Fremstillingen benyttede andre Stoffer end de ovennævnte; men først i 1887 blev ved et Tilfælde dets medicinske Virkning bekendt. Dets temperaturnedsættende Virkning vakte den største Opsigt og gav Anledning til dets store og hurtige Udbredelse. Lægerne kaldte det derefter Antifebrin. Det anvendes for-