Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Anodyna
46
Antifebrin
Anodyna er den latinske Betegnelse for
smertestillende Midler.
Anona kaldes en Del i det tropiske Amerika
hjemmehørende, men nu paa flere Steder i
Troperne, navnlig i Afrika og endogsaa i
Middelhavslandene dyrkede Træer. De har
store, kødfulde og velsmagende, med Skæl
eller Torne besatte Frugter, af hvilke et Par
Arter er viste paa Fig. 14 og 15. Andre til
samme Familie hørende Træer leverer f. Eks.
Negerpeber, Ylangylang o. a.
Anotta se O r 1 e a n.
Ansjos se Fisk.
Antacedin se Kalciumsakkarat.
Antarthritica er den latinske Betegnelse for
Midler mod Gigt.
Antasthmatica er den latinske Betegnelse
for Midler mod Astma.
Anthelmintica er den latinske Betegnelse for
Midler mod Orm.
Anthophylli se Kryddernelliker.
Anthoxanthum se G u 1 a k s.
Anthracen, An t r a c en, er en til den aro-
matiske Række henhørende Kulbrinte, der
findes i Stenkulstjære og vindes af de tungest
flygtige Bestanddele af denne. Den danner i
ren Tilstand hvide, blaat fluorescerende, ved
216,6° smeltende, men allerede ved 100° flyg-
tige Krystalblade. Ved Oparbejdning af Tjæ-
ren fremstilles direkte den raa Anthracenolie,
der ved Afkøling stivner til en grønlighvid
Masse, og som kun indeholder en ringe
Mængde Anthracen. Ved Udpresning eller
Centrifugering fraskilles de flydende Bestand-
dele, hvorved faas tilbage den saakaldte Raa-
anthracen, der indeholder 20—40 % ren
Anthracen, og som ved yderligere Rensning
og Sublimering giver den almindelige raa
Handelsvare, som indeholder 60—90 % An-
thracen. Af Handelsvaren kan den rene An-
thracen, der koger ved c. 360°, faas ved De-
stillation med Kaliumhydroxyd og Omkrystal-
lisering af Benzol eller Toluol. Handelsvaren
er en lysgul Masse, af Konsistens som Sne og
finder en udstrakt Anvendelse i Alizarinfabri-
kationen, se Alizarin.
Anthracengrønt se C ø r u 1 e i n.
Anthracengult er en Fællesbetegnelse for
en Del, hinanden nærstaaende gule Azofarve-
stoffer, der bruges til Gulfarvning af Uld.
Anthracenrødt er et Azofarvestof, der gaar
i Handelen som et brunrødt Pulver, der er
tungt opløseligt i koldt Vand, lettere i varmt
med rød Farve, og som benyttes til Farvning
af Uld.
Anthracit er den reneste Form, i hvilken
Stenkul forekommer i Naturen. Den danner
sorte, haarde, oftest ikke afsmittende Masser
med en halvmetallisk Glans; den smelter ikke
i Ilden, antændes vanskeligere end alminde-
lige Stenkul og brænder som Regel uden at
give nogen Flamme. Vægtfylden varierer fra
1,4 til 1,8. Indholdet af Kulstof varierer oftest
mellem 90 og 95 %, men kan f. Eks. i Anthra-
cit fra Olonetz stige indtil 98 %. Den er
Endeproduktet i den Række af kulholdige
Stoffer, som dannes af Plantestoffer (Tørv,
Brunkul, Stenkul, Anthracit), og forekommer
i Lerskifer, Graavakke og Glimmerskifer, of-
test sammen med almindelige Stenkul og med
Overgangsformer mellem dette og Anthracit.
Da den vanskelig antændes, kræver den et
godt Lufttræk til sin Forbrænding, men giver
da en meget kraftig Varme og foretrækkes
paa Grund af sin Renhed i mange Tilfælde
fremfor almindelige Stenkul. De vigtigste
Findesteder er Nordamerika (Pennsylvanien
og Rhode Island), Australien, England og
Frankrig.
AnthragaHol er et Tjærefarvestof, der an-
vendes i Uldfarveriet til Brunfarvning og ofte
kaldes Alizarinbrunt (s. d.).
Anthrakinon faas ved Oxydation af Anthra-
cen i Form af glinsende gule Naale, der smel-
ter ved 277°. Det finder Anvendelse i Aliza-
rinfabrikationen.
Anthrakinonsort se S u 1 f i n e r.
Anthrakonit, Stinksten, sort Mar-
mor, svensk: O r s t e n, er en kulholdig, sort,
krystallinsk Kalksten, der ved Slag giver en
stinkende Lugt. Den forekommer som linse-
formede Klumper i Alunskifer i Norge, Sve-
rige og paa Bornholm. Under Navnet sort
Marmor er den benyttet til arkitektoniske
Arbejder.
Anthrapurpurin se Alizarin.
Anthrarobin faas ved Reduktion af Alizarin.
Det er et kornet Pulver, der er uopløseligt i
Vand men kan opløses i varm Alkohol, og
som bruges ved forskellige Hudsygdomme.
Anthrofor kaldes runde Stave, indeholdende
Lægemidler, bestemte til at indføres i Lege-
mets Hulheder eller i Saar. De fremstilles
enten af sammenrullet Bomuld eller Lærred,
der dyppes i smeltet Voks eller Gelatine,
hvori Medikamentet er opløst eller opstem-
met, eller af en meget fin, skruesnoet Mes-
singtraad, der overtrækkes paa samme Maade.
Anthyllis se Run db æ 1 g.
Antiarin, A n t j a r, er et Giftstof, der fore-
kommer i Mælkesaften af Up a s t r æ et, An-
ti a ri s toxicaria, som vokser i det øst-
lige Asien, og som benyttes af de indfødte
som Pilegift.
Anticancrin, Kræftserum, se S e r u m.
Anticlorotica, Midler mod Blegsot.
Antidiabetin er en Blanding af Saccharin og
Mannit, der anvendes i Stedet for Sukker af
Patienter, der lider af Sukkersyge.
Antidotum. Modgift ved Forgiftningstil-
fælde. De kan inddeles i 1) kemisk virkende
Modgifte, der omdanner det optagne Giftstof,
2) Brækmidler og afførende Midler, 3) saa-
danne der mekanisk uskadeliggør Giften, saa-
som slimede Drikke (Havresuppe, Altæarods-
afkog o. fl.) og 4) de saakaldte a n t i d o t a
antagonistic a: Stoffer, der i og for sig
er giftige, men med Virkninger, modsatte den
optagne Gifts.
Antifebrin, A c e t a n i 1 i d, er et Lægemid-
del, der fremstilles fabrikmæssigt ved Kog-
ning af Anilin med Eddikesyre og paafølgende
Destillation. Det danner farveløse, glinsende
Krystalblade, men kommer dog ogsaa i Han-
delen som et hvidt Pulver. Det er uden Lugt
og af en svagt kradsende Smag, er opløseligt
i c. 4 Dele Alkohol og i c. 20 Dele kogende
Vand. I koldt Vand er det tungtopløseligt,
derimod opløses det let i Æter og Kloroform.
Antifebrin fremstilledes første Gang i 1853
af den tyske Kemiker Gerhardt, der dog ved
Fremstillingen benyttede andre Stoffer end de
ovennævnte; men først i 1887 blev ved et
Tilfælde dets medicinske Virkning bekendt.
Dets temperaturnedsættende Virkning vakte
den største Opsigt og gav Anledning til dets
store og hurtige Udbredelse. Lægerne kaldte
det derefter Antifebrin. Det anvendes for-