Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Kødekstrakt 583 Labrador for at falbyde Kød, som er uskikket til Men- neskeføde, er meget strenge. For fersk Kød tages særlig Hensyn til Tuberkulose; saaledes maa Oksekroppe ikke være »flaaede«, og Svinekroppe skal være fri for Sygdommen. I Norge er der indført Statskontrol i By- erne; fersk Kød maa ikke indføres i mindre Stykker end Fjerdinger af Okser og halve Kroppe af mindre Dyr. Sverige har ved Lov forlangt, at indført Hestekød skal være undersøgt før Slagtningen; iøvrigt er Kontrol- len kommunal. Kontrol med udført Kød er oprettet i de fleste kødudførende Stater. De for- enede Stater har haft en saadan Kontrol anvendes indvendig ved forskellige Kræftsyg- domme og udvendig som Strøpulver for Saar. Kølende Pulver, Pulvis refrigerans, er en Blanding af surt Kaliumtartrat, Salpeter og Citronoliesukker. der virker let afførende og noget nedsættende paa Legemstemperatu- ren; det anvendes nu kun sjældent af Lægerne. Kølnergult se K r o n g u 11. Kølnsk Brunt, Kølnsk Jord, Kølnsk Umbra, se Umbra. Kønrøg, Sod (R u s s eller K i e n r u s s; Lamp black; Noir de fumée; Fulig o), er en sort Farve, der bestaar af meget fint fordelt Kulstof, som afsætter sig ved Afkølin- gen af den ved kulstofrige organiske Stoffers i flere Aar; den er dog for en Del afpasset efter Konsumlandene; saaledes undersøges de Svineprodukter, der føres til Tyskland, for- inden Afsendelsen for Trikiner, hvorimod en saadan Undersøgelse ikke finder Sted for Eng- lands og Danmarks Vedkommende. I Au- stralien og Argentina er ligeledes ind- ført Kontrol, og i Holland, hvor Statskon- trol er oprettet i 1903, er den endnu kun fakultativ. Den i Danmark gennemførte obligatori- ske Kontrol er bleven skærpet ved Lov af 24. April 1903, ifølge hvilken fersk og let saltet Kød samt Slagteaffald af Heste, Hornkvæg, Faar, Geder og Svin skal underkastes Under- søgelse af dertil autoriserede Dyrlæger efter en given Instruks. Kød af Dyr, der er uskik- ket til Menneskeføde, skal gøres uanvendeligt til saadant Brug. For gennemsaltet Kød er Undersøgelse ikke obligatorisk, men det er i Loven forbudt overhovedet i nogen som helst til Menneskeføde tjenlig Form at falbyde eller afhænde Kødet og Affaldet af selvdøde Dyr eller af Dyr, som før eller efter Slagtningen viser sig syge, med mindre en autoriseret Dyrlæge har udstedt Attest for Anvendelsen. Lovgivningsarbejdet paa dette Omraade er forholdsvis nyt, og det er derfor ikke sjældent — saavel i Ind- som i Udland — at der i By- ernes Sundhedsvedtægter findes særlige Be- stemmelser for Indførselen af Kødvarer, som det for Importøren er nødvendigt at gøre sig bekendt med. Kødekstrakt, Kødmel, Kødpulver, se Konserver. Kødkul, Carbo Carnis, C. animalis m e d i c o r u m, fremstilles ved Forkulning af aldeles fedtfrit Kalvekød, der hakkes og blan- des med ligeledes findelte Kalveknogler, og danner efter at være pulveriseret et sorte- brunt, mat, næsten lugtløst Pulver af betyde- lig lavere Vægtfylde end almindelig dyrisk Kul (Benkul), fra hvilket det ogsaa afviger ved sit større Kvælstofindhold, medens Mæng- af Kalciumfosfat er mindre. Kødkul har medicinsk, ingen teknisk Betydning, og den kun L benyttes i England som Forkortelse for Pund S t e r 1 i n g. La er den kemiske Betegnelse for Grund- stoffet Lan th an (s. d.). Laad, Lod, d. s. s. Vinteruld, se Uld. Laaseblik se Blik. Labarde se Bordeauxvine. benyttes i England som Forkortelse fol- ufuldstændige Forbrænding udviklede Røg. Til Fremstillingen af Kønrøg benyttes sæd- vanlig Affald fra Fremstillingen af Harpiks, Tjære, Beg o. 1. eller særlig harpiksrigt Ved, som man brænder i Jærnbeholdere. Røgen ledes fra disse enten gennem en Række lod- rette Cylindre, hvis Vægge er dannede af Sækkevæv, og som er forbundne med hin- anden afvekslende foroven og forneden, eller gennem en Række Kamre, hvis Lofter bestaar af tragtformede Sække, paa hvilke Kønrøgen afsætter sig. Den saaledes indvundne Sod indeholder endnu en Del Tjærebestanddele, saasom Karbolsyre, Naftalin o. a., og befries fra disse ved at glødes i sammenpresset Til- stand uden Luftens Adgang i Jærncylindre eller ved Vaskning med Natronlud eller Ter- pentinolie. En særlig fin Slags Kønrøg, den s. k.’Lampesort, fremstilles af Olier, der bringes til at forbrænde med sodende Flamme, idet man opfanger den dannede Sod paa en indvendig med koldt Vand afkølet Valse, der roterer ovenover en Række Flammer, eller paa Blikplader ophængte over disse. Af Ace- tylen fremstilles, bedst ved Indvirkning af Gnisterne fra et Induktionsapparat, en meget fin Sod, Acetylensort, der navnlig be- nyttes til Bogtryksværte, Kønrøg bruges især til Bogtryksværte, fine Oliefarver og Tusch. Glanssod. Fuligo splendens, er en Slags glinsende, brunsort Kønrøg, der afsæt- ter sig i Skorstene, og som foruden Kulstof indeholder en Del Kulbrinter af Benzolræk- ken. Den fandt tidligere nogen Anvendelse i Medicinen og bruges nu til Hurtigrøgning (se Konserver). Kørvel, A n t h r i s c u s, er en Planteslægt af de skærmblomstredes Familie, af hvilken Arten A. cerefolium, Havekørvel, dyrkes i Haver og finder Anvendelse i Hus- holdningen. Den har en ovenfor Bladfæstene glat, iøvrigt dunhaaret \!§,tængel, flere Gange fjersnitdelte, matgrønne Blade, der har en be- hagelig, krydret Lirgt, o )m i tørret Tilstand (Herba C e r e f o 1 i i). Medicinen som vanddriv.éfide Middel. dertiden benyttes i L Ladanum. Laberdan, Grøn Kabliau, kaldes saltede, men ikke tørrede Torsk. Lablab se Bøn n e r. Labrador er en Kalk-Natronfeldspat, krystalliserer triklint (er en Plagioklas). er gennemskinnende, af graa eller brunlig den der Den