Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Lac 584 Lak Farve med et smukt Farvespil i blaa og grønne, sjældent gule og røde Farver, veks- lende fra den ene til den anden (Labradori- sering). Den er en væsentlig Bestanddel af flere krystallinske Bjergarter. I ren Tilstand benyttes den som Smykkesten, og Hovedfinde- stedet er paa Øen St. Paul og Kysten af La- brador, hvorfra der kommer smukke Sten, og hvor den først opdagedes. Den findes ogsaa i Norge, ved Ajamo i Finland, i Rusland og De forenede Stater. Lac er den latinske Betegnelse for Mælk. — L. Argent i, ældre Betegnelse for Søl v- klorid. — L. Mercurii, ældre Betegnelse for Merkuroklorid. — L. sulfuris = Svovlmælk. — L. Virginis = Jom- fru m æ 1 k, se Benzoéharpiks. Lacca er den latinske Benævnelse for Lak, men bruges navnlig uden videre Tilføjelse ens- betydende med Gummilak (s. d.). — La c- ca florentina — Florentinerlak. — L. Musci eller musica = Lakmus. — L. ad fornacem = Ovnlak. La c-Dye se G u m m i 1 a k. Lac Rupee, Lak Rup i e, er i Ostindien Be- tegnelsen for 100 000 Rupier, se Rupee. Lacrima eller Lagrime Christi kaldes en meget fin, buketrig, lyserød Likørvin fra Vesuv med et Indhold af 17—20 % Alkohol og indtil 7 % Sukker. Der produceres kun meget lidt deraf, hvorfor en stor Mængde andre italienske Likørvine sælges under dette Navn. løvrigt kaldes ogsaa adskillige andre italienske Vine Lagrime, saaledes L. ros s o, en Rødvin fra Omegnen af Genova. L. ar- bo s e fra Bari o. fl. Lactas er den latinske Betegnelse for et Laktat, mælkesurt Salt, f. Eks. L. calcicus = Kalciumlaktat o. s. v. Lactuca virosa se Giftsalat, L. sativa se Salat. Ladanum, Labdanum, Ladangummi, er en vellugtende Harpiks, der faas af forskel- lige Arter af den i Middelhavslandene voks- ende, til Soløjefamilien hørende C i s t u s, af hvis Grene og Blade den frivilligt flyder ud og størkner i Luften. Indsamlingen sker ved Hjælp af et ejendommeligt Apparat, det s. k. »Ladanisterium«, Trærammer, forsynede med tynde Læderremme, der trækkes hen over og gennem Planterne, indtil Remmene er helt overtrukne med Harpiksen, som derpaa skra- bes af og formes til Klumper, sædvanlig efter først at være blandede med Aske, Jord og forskellige andre Harpikser. Kun den sorte- graa, syriske, temmelig bløde Ladanum kom- mer undertiden uforfalsket i Handelen, me- dens alle andre Sorter er meget stærkt for- falskede. Ladanum benyttedes tidligere meget i Medicinen officinelt, men bruges nu udeluk- kende til Røgelse og Parfumer. Lade se Vævning. Ladikia, Latikea, er en Slags Tobak, som dyrkes i det asiatiske Tyrki, navnlig i Syrien. Den er bekendt som en af de bedste Sorter tyrkisk Tobak, men kommer kun sjældent i 'den europæiske Handel. Lady-Cloth er Benævnelsen paa en Slags stærkt Shirting. Lady-Twist kaldes en Slags Skraatobak, som spindes ganske tyndt og enten sælges i Ruller eller i afskaarne Stykker, og som sæd- vanlig kun er meget svagt saucet. Lafaurie-Peyraguey se Bordeauxvine. Lafite se Bordeauxvine. Lagetta se Alligatorbark og Da- g u i 11 a. Lagrange se Bordeauxvine. Lahn, Lan (Lahn; Pinsel; Lame), er ægte eller uægte, fladt udvalset Guld- eller Sølvtraad, der gaar i Handelen opvundet paa smaa Træruller, og som benyttes til Omvik- ling af Silketraad, hvoraf der fremstilles Guld- og Sølvtresser, Broderier o. 1., samt til Kan- tiller til Indvævning i Baand o. a. Stoffer; størst Anvendelse finder uægte Lahn dog til Juletræspynt; den sælges sædvanlig efter Vægt. En lignende Vare er Lametta, der frem- stilles af de samme Raastoffer. der anvendes til leoniske Varer (s. d.). Fremstillingen er ret kompliceret, idet Traaden først trækkes paa sædvanlig Maade, derpaa gennem et Hul i en Diamant og tilsidst valses mellem særligt po- lerede Staalvalser, saaledes at den faar en særlig høj Glans. Tykkelsen er sædvanlig ikke mere end 0,007 mm, Breden sædvanlig 0,3 mm, saaledes at 1 km sædvanlig vejer mindre end 50 g. Den fremstilles undertiden kruset ved Trækning gennem riflede Valser, ligesom den ogsaa ofte farves ved Trækning gennem en farvet Lakopløsning. Lak 1) se Gummi lak. 2) se Fernis. 3) se Lakfarver. 4) Segllak bestaar af en sammensmeltet Blanding af forskellige Harpikser og forskel- lige mineralske og farvende Bestanddele un- der Tilsætning af ringe Mængder Voks, vene- tiansk Terpentin eller Terpentinolie, hvilke sidstnævnte Stoffer tjener til at modvirke Har- piksens Sprødhed. De mineralske Bestand- dele tjener foruden til Farvning ogsaa til at formindske Lakkens Tilbøjelighed til at dryppe og kan altsaa indenfor visse Grænser ikke be- tegnes som unyttige Fyldstoffer. Til de bed- ste Slags Segllak anvendes Skællak, til rin- gere Sorter tilsætter man større eller mindre Mængder Kolofonium, Ceresin, Paraffin eller Beg. Som mineralske Tilsætninger benyttes Kridt, brændt Gips, Tungspat og Magnesia,, og for de allerfineste Sorter Zinkhvidt eller Vismuthvidt. Til Farvning anvendes Cinno- ber, Mønje, Engelskrødt, Kønrøg, Bensort, Koboltblaat, Berlinerblaat, Okker, Zinkgult og Kromgult. Undertiden bliver Lakken ogsaa parfumeret ved en ringe Tilsætning af Tolu- og Perubalsam, Benzoeharpiks o. a. God Segl- lak skal let blive blød ved Opvarmning, men maa ikke blive saa tyndflydende, at den let drypper, og den maa efter Brugen være saa haard og sej som muligt, ikke saa sprød, at den let springer af, ligesom den ikke maa for- andre sin Farve ved Brugen. Alt efter de Fordringer, som stilles til Segllakkens Pris og Egenskaber, kan Sammensætningen naturlig- vis varieres paa utallige Maader. Eksempel- vis skal her anføres: for meget fin. rød Lak: 700 g bleget Skællak, 550 g venetiansk Ter- pentin, 300 g Permanenthvidt, 300 g Cinnober,. 20 g Terpentinolie og 10 g Storaks. En simp- ler e Sort rød Lak: 700 g Skællak, 250 g Kolo- fonium, 500 g Terpentin, 400 g Permanent- hvidt, 100 g Cinnober, 100 g Mønje og 10 g Terpentinolie. En Slags Lak til Pakker frem- stilles f. Eks. af 200 g Kolofonium. 100 g mindelig Fyrreharpiks, 50 g tyk Terpentin,. 100 g Kridt, 100 g Engelskrødt og 15 g 1 er-