Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Lak-Dye 585 Lakmus pentinolie. Disse Opskrifter er som sagt kun rent eksempelvis. Lak-Dye se G u m m i 1 a k. Lakerede Varer kaldes forskellige Genstan- de af Træ, fortinnet Jærnblik, Papier maché, Læder o. 1.. der undertiden efter en forudgaa- ende Bemaling eller anden Behandling har faaet et Overtræk med en eller anden Lak. De allersimpleste Varer faar kun en simpel Overstrygning med Lakken; ved finere Ar- bejder bliver Grunden, naar den f. Eks. be- staar af Træ e. L, først forberedt ved at dæk- kes med flere Lag af Lak og Fyldstoffer, der tørres og afslibes mellem hver paafølgende Paastrygning, indtil man har faaet en fuld- stændig glat Overflade, paa hvilken man endelig paa samme Maade paafører flere Lag af den Lak, der skal danne den endelige Over- flade. Hele denne Fremgangsmaade stammer oprindelig fra Orienten og har naaet sin stør- ste Fuldkommenhed i Kina og Japan. I disse Lande benytter man imidlertid ikke alminde- lig Lakfernis, men derimod et særligt Raastof, den s. k. japanske Lak, der. efter at den i de senere Aar ogsaa er bleven Handelsvare i Europa, fortjener noget nærmere Omtale. Japansk Lak, hvis Bearbejdelse oprin- delig stammer fra Kina, kaldes af Japanerne U r u s h i og faas af R hu s vernicifera, der er beslægtet med den i Skandinavien som Prydplante almindeligt dyrkede Parykplante, og som vokser vildt i Kina, Japan o. fl. St. i Ostindien. Naar Træet har udviklet en kraf- tig Stamme, anbringer man forskellige Indsnit i denne, og disse Indsnit fyldes efterhaanden med en ringe Mængde Raalak (Ki-urushi). der skrabes ud med en Ske e. 1. Denne Raalak, der indsamles Sommeren igennem, danner en graahvid, mere eller mindre tykflydende Emul- sion, hvis Kvalitet er bedst, naar den er ind- samlet under den varmeste Aarstid. En rin- gere Sort Lak faas ved Opvarmning eller Ud- kogning af de afhuggede Grene. Træet ud- tømmes hurtigt paa denne Maade, og et stort Træ kan ikke levere mere end i det hele c. 50—60 g Raalak. Denne forsendes i smaa Tønder af Sugutræ (Træet af Cryptome- ria j a p o n i c a), hver indeholdende c. 3,7 kg Raalak. Behandlingen af denne, hvorved den omdannes til renset Lak (Kisho-mi), bestaar deri, at den presses gennem Tøj for at befries for de forskellige Urenheder. Den til Europa indførte Vare danner en graagullig, sirupstyk yædske, der i Luften hurtigt forvandler sig til en brunlig, senere sortagtig, fast Masse. Den skal adskille sig fra den i Japan anvendte ved, at sidstnævnte tørrer fuldstændig ind etter 1—2 Dages Forløb, medens den til Eu- ropa indførte Vare fordrer nogen Opvarm- ning, dog ikke over 30°, for fuldstændig at stivne. Den er ubetydelig tungere end Vand, idet Vægtfylden ved 20° er 1,057, opløser sig kun delvis i Alkohol og viser sig under Mi- kroskopet at bestaa af en klar, farveløs Væd- ske, helt opfyldt af smaa Kugler, der efter- manden smelter sammen til større, brunlige Uraaber, af hvilke de fleste efterhaanden an- i^nr en mørkere Farve. Lidt efter lidt ud- skilles en Del Krystaller, hvis Mængde til- tager, alt eftersom Massen stivner. Denne Lak, den japanske Lak, udmærker sig fremfor alle andre Laksorter ved sin overordentlige ^aardhed, smukke Glans og ved at være mere modstandsdygtig overfor Angreb af Kemika- lier og Atmosfærens Paavirkning end nogen, anden Laksort. Lakfarver (smign. Farvelak) kaldtes op- rindeligt Forbindelser af forskellige organiske Farvestoffer med Metaloxyder, medens Beteg- nelsen nu ogsaa anvendes, naar Metaloxy- derne erstattes med Stivelse, hvilket Stof navnlig anvendes til Fremstilling af Lakfar- ver af forskellige Tjærefarvestoffer. Under- tiden udfældes Farverne ogsaa paa Gips og Tungspat. Lakfarver med Metaloxyder frem- stilles sædvanlig ved, at man blander en Op- løsning af Farven med en Opløsning af et Salt af vedkommende Metal, oftest Aluminium, og derpaa ved Tilsætning af Ammoniak eller Soda udfælder Metaloxydet, der da river Farven ned med sig. Lakfarver benyttes en- ten frisk tilberedte til Trykning af Tøjer og Tapeter, eller de tørres og benyttes som Olie- elier Vandfarve. Det er navnlig de forskellige Slags Tjærefarvelak, Karminlak og Kr aplak samt .forskellige andre af Farve- træ fremstillede, røde Lakfarver, der gaar i Handelen under en Mængde forskellige Navne,, saasom Pariser-, Wiener-, Florentiner-, Vene- zianerlak o. fl. Lakfarver benyttes ogsaa som Betegnelse for Farver, der erzndrørte med Spirituslakker eller Lakfernisser, (Jg som benyttes til Ma- ling, idet de „.samtidig giver Farve og Glans. Laklak se. G u (n tn i 1 a k. Laklæd^ (tackle der; Patentle a- r. JB n am el-leather; Cuir vern i) er enten rødgarvet, meget svagt smurt Læ- der, overtrukket paa Kødsiden med en bøjelig »Lak«, eller, oftere kromgarvet Læder, lake- ret paa Narvsiden. Der benyttes hertil større Huder, Hesteforparter, Kalveskind og meget ofte Spalt (s. d.). Lakeringen udføres ved gentagne Paaføringer af en Lak, i Reglen ho- vedsagelig tilberedt af kogt Linolie og Ber- linerblaat, der giver den sorte Farve, med paafølgende Tørring af det udstrammede Læ- der efter hver Lakering i »Ovne« eller rettere Tørreskabe ved Temperaturer indtil c. 70° og derefter paafølgende Slibning af Overfla- den med Pimpsten, hvortil nu almindelig be- nyttes Maskiner. Naar Laklaget er tilstræk- kelig tykt, paaføres et Lag Oliefernis, som ved Tørringen størkner blankt. Tilsidst ud- sættes Læderet enten for Solen eller for Paa- virkning af ultraviolette Straaler, saa at det fuldstændig mister sin Klæbrighed. Da Lake- ringen paa Læder skal have saavidt mulig samme Elasticitet som Læderet og skal kunne taale at bøjes endog i ret skarpe Folder uden at brække, er Fordringen til den her anvendte Lak i denne Henseende selvfølgelig betydelig større, end hvor det gælder andre lakerede Sager, og det heldige Resultat ved Fremstil- lingen af Laklæder er i høj Grad afhængig af en Del Omstændigheder ved Lakkens Tilbe- redning, navnlig Oliens Kogning o. s. v., som der kun gennem lang Øvelse opnaas fuldt Kendskab til. Lakmoid, Resorcinblaat, er et Tjære- farvestof, der fremstilles ved Ophedning af en Blanding af Resorcin og Natriumnitrit. Det danner blaaviolette Krystaller, der med Vand giver en violet Opløsning, som farves rød af Syre, hvorfor det anvendes en Del som Indi- kator ved Titrering, hvorimod det ikke finder nogen Anvendelse i Farveriet. Lakmus, Lakmos (Lackmus; Litmus;