Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Lakris 586 Lakrissaft T ournes o 1; Lacca Musci eller Lacca musica), er et af forskellige Lavarter (Le- canora, Roccella, Variolaria) frem- stillet Stof, der tidligere benyttedes meget til Farvning af Fødevarer og Tøj, men som nu næsten kun benyttes som Indikator ved Titre- ring (s. cL), hvorved det spiller en stor Rolle. Det fremstilles af det tørrede og finmalede Lav, idet dette udrøres med Ammoniumkar- bonat eller Urin og Potaske til en Grød, der i nogle Uger udsættes for Luftens Paavirk- ning, hvorved den bliver blaa. Man indblan- der nu en nassende Mængde af en Blanding af Gips og Kridt, indtil hele Massen danner en plastisk Dej, som derpaa formes til Tætnin- ger, der tørres paa et skyggefuldt Sted, og de saaledes dannede smaa, blaa Tærninger udgør dernæst Handelsvaren. Farvestoffet i Lakmus bestaar rimeligvis af en Blanding af forskellige Stoffer, der er beslægtede med Fe- nolfarvestofferne, og som ved samtidig Ind- virkning af Alkalikarbonater og Luftens Ilt dannes af det af Lavarternes Syrer afspaltede Orcin, se O r s e i 11 e. I fri Tilstand er disse Farvestoffer røde, medens de efter at være bundne til Alkalier er blaa, og herpaa beror Lakmussens Anvendelse ved Titreringer. Til dette Brug maa Handelsvaren først renses, hvortil man benytter forskellige ret indviklede Fremgangsmaader, af hvis Omhyggelighed det fremstillede Produkts Følsomhed' er meget af- hængig. Lakmus benyttes dels i Form af Lakmustinktur. der bestaar af en Op- løsning af Farvestoffet i c. 20 %-holdig Alko- hol, dels i Form af Lakmuspapir, Char- ts exploratoria, Papir, der er farvet med en Opløsning af Lakmus, og som dels gaar i Handelen som blaat Lakmuspapir, Ch. exp. coerulea, dels som rødt, Ch. exp. rubra. Ved meget svage Spor af Syrer eller Alkalier farves henholdsvis det blaa Papir iødt og det røde Papir blaat. Lakris se Lakrissaft. Lakrisekstrakt se La k r i s s a 11. Lakrisrod (Siissholz wurzel; Lico- ricroot; Racine de réglisse; Ra- dix Glycyrrhizæ, R. Liquiritiæ) er Roden af Lakrisplanten. Qlycyrrhiza glabra, der hører til de ærteblomstredes Familie (Papilionaceæ), og hvis Varieteter G. glandulifera og G. typica er Genstand for Dyrkning. Det er en et Par m høj, fler- aarig Urt, hjemmehørende i Sydeuropa, Kau- kasien og Lilleasien, der bærer spredte, ulige- finnede Blade, blaa. i klaseformede Stander samlede Blomster og smalle, stærkt sammen- trykte Bælgfrugter. Varieteten glandulifera er kendelig ved sin over hele Planten, men især paa Blade og Bælge udbredte Beklædning af Kirtelhaar. Denne Varietet, der dyrkes ved Udplantning af Udløbere, hvorefter Høsten sker af de 3 Aar gamle Planter, leverer Ho- vedmængden af den i Handelen gaaen.de Vare. Dyrkningen finder Sted i de europæiske og asiatiske Middelhavslande, i Måhren, Tysk- land og England, men af størst Betydning er dog den over Petrograd og Batum udførte officinelle, russiske Droge, der produceres i Sydsibirien, Sydøstrusland (Distriktet Elisa- bethpol og Øerne i Wolgadeltaet) og som for- sendes i Baller paa 80—100 kg, indpakkede i Bastmaatter; den bestaar af de indtil 3 cm tykke og 30 cm lange Hovedrødder og Rod- grene, iblandede enkelte Stængeludløbere, næ- sten fuldstændig befriede for den tynde graa- brune Yderbark (»skrællet«). De enkelte Styk- ker er gule, seje, med et meget langtrævlet Brud og fint trævlede paa Overfladen. I Tværsnittet ses den lysegule, straalestribede Bark og det gule Ved, der undertiden er straa- leformet spaltet, og i hvilket Marvstraalerne er ret tydelige. Roden smager ejendommelig sødligt, men ikke kradsende. Qlycyrrhi- za e c h i n a t a, der tidligere mentes at være Stamplante til den russiske Droge, leverer en Vare af afvigende og mindre sødlig Smag. Over Smyrna udførtes tidligere en af vildt- voksende lilleasiatiske Planter samlet Droge, der nu næsten er gaaet ud af Markedet. Spansk Lakrisrod af Varieteten typica bestaar væsentligst af de næsten cylindriske Stængel- udløbere, indtil 90 cm lange og 3 cm tykke, beklædte med en tung graabrun Bark (Stør- stedelen af Drogen synker til Bunds i Vand); Fig. 262. Gren af Lakris, Olycyrrhiza glabra. indvendig ses det gule Ved; den udføres især fra Tortona, Alicante, Cordoba og Barcelona, men Hovedmængden forbruges af Fabrik- kerne til Lakrissaft. Lakrisrodens vigtigste Bestanddel er Glycyrrhizin, en Forbin- delse af Qlycyrrhizinsyre og Ammoniak, As- paragin, Sukker og Stivelse; Askemængden er 4—6 %. Den sælges i Reglen i skaaren ellei pulveriseret Tilstand, og benyttes i Medicinen som slimopløsende Middel, tilberedt som In- fils. Hovedsagelig benyttes den til Fabrika- tion af Lakrissaft. Lakrissait eller Lak ri s, LakriseKs- trakt (Siisshalzsaft; Juice of lico- rice; Jus de réglisse; Ext r actum Glycyrrhizæ (Liquiritiæ) cruduin, Succus Liquiritiæ erudus) er aen ved Udkogning af Lakrisroden med Vand og paafølgende Inddampning udvundne laste, brunsorte Ekstrakt, hvoraf største Delenen - nu fremstilles paa gammeldags primitiv Maa <- af Landbefolkningen eller større EjendornsLic- siddere (»Lakrisbaroner«) i Sydeuropa, rørs