Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Apeibatræ 50 Appelsiner Fosforsyre, 53,9 % Kalk og Kalcium og 3,8 % Fluor) og Klorapatit (40,9 % Fosforsyre, 52,3 % Kalk og Kalcium og 6,8 % Klor). Den krystalliserer hexagonalt, med sekssidede Prismer, er af grønlig, gullig eller rødlig Farve og undertiden farveløs. Haardheden er 5 og Vægtfylden 3,2. Den opløses let i varm Saltsyre og adskiller sig herved for- uden ved sin Haardhed fra Feldspat, som den iøvrigt ligner meget. Apatit forekommer i Form af mikroskopiske Krystaller som en næsten almindelig Bestanddel af eruptive Bjergarter af alle Slags og alle Aldre, lige- som ogsaa i sedimentære Bjergarter. I Al- mindelighed er Indholdet af Apatit kun ringe (mindre end 1 %), men dens Tilstedeværelse er af uhyre Betydning, idet den væsentlig danner Grundlaget for Fosforsyrens Kredsløb i Naturen, hvoraf alt Plante- og Dyreliv er betinget. Som større samlede Masser fore- kommer Apatit paa enkelte Steder, saa den kan blive Genstand for Brud. Saaledes i Norge, hvor den tillige med andre Mine- raler danner grovkornede Gangudfyldninger i en Gabbrobjergart. Den kendes navnlig fra talrige Steder langs Kysten fra Langesund mod Sydvest til Lillesand; de største Brud findes ved Bamle og ved Kragerø. Driften af de norske Gruber har frembragt en aarlig Mængde af over 10000 t Apatit til en Værdi af mere end 1 Mill. Kr. og udgjorde for c. 30 Aar tilbage Norges vigtigste Bjergværksdrift. I Kanada, dels omkring Ottawa, dels i Pro- vinsen Ontario og fl. St. forekommer Apatit, sædvanlig sammen med Kalkspat og andre Mineraler, som Klumper og Lag, ligeledes i en Gabbrobjergart. Man har her truffet kæmpe- mæssige Krystaller, f. Eks. en paa c. 2 m i Omkreds. I Qellivara Malmbjerg i det nord- lige Sverige forekommer Apatit dels i Gange, dels som tilfældig Bestanddel i Jærnmalmen, men undertiden i betydelig Mængde. Mange Steder i Grønland er der fundet Apatit men hidtil kun i ganske smaa Mængder uden prak- tisk Betydning. Apatit spiller en betydelig Rolle i Gødnings- fabrikationen, idet den ved Hjælp af Svovl- syre omdannes til et let opløseligt Fosfat (se Superfosfat). Tæt Apatit kaldes Fosf o rit (s. d.). Apeibatræ, J a n g a d a, er et meget let, særlig til Baa<tebygning egnet Ved. der faas af den til Lindefamilien hørende A p e i b a t i b o u r b o u, der vokser i Guyana og Bra- silien. Apentavand er et ungarsk Bittervand, der benyttes som afførende Middel. Dets virk- somme Bestanddele er Natrium- og Magnium- sulfat. Aperitol, Isovalerylacetylfenolftalein, er et hvidt, krystallinsk, i Vand uopløseligt Pulver uden Lugt og Smag, der benyttes som affø- rende Middel, særlig i Form af Tabletter eller Konfekt. Aphitoxin se Nikotin. Apiol se Persille. Aplom se Granat. Apollinarisvand er et Mineralvand fra en Kilde, der udspringer i Ahrweiler i Rhinpreus- sen. Det har en behagelig Smag og er meget •yndet som Læskedrik, men har ingen medi- cinsk Betydning. Da det naturlige Vand kun indeholder temmelig lidt Kulsyre, bliver det, der er bestemt til Eksport, ad kunstig Vej im- prægneret med Kulsyre. Det fremstilles nu ofte i Mineralvandsfabrikkerne. Apollorødt er et Azofarvestof, der gaar i Handelen som et brunrødt, i Vand opløseligt Pulver og bruges til at farve Uld marseille- rødt. Apolysin er en letopløselig Forbindelse af Citronsyre med Fenitidin, der bruges i Medi- cinen som smerte- og feberstillende Middel. Det danner et hvidt, krystallinsk Pulver, der smelter ved 72 °. Apomorfin er et Derivat af Morfin. Det fremstilles ved Ophedning af dette (eller af Kodein) sammen med stærk Saltsyre i et til- smeltet Rør ved 150°. Derved undergaar Al- kaloidet en Sønderdeling, idet et Molekyle, Vand fraspaltes, og der faas et Produkt, hvis Egenskaber afviger stærkt fra de anvendte Stoffers. Det benyttes mest som Klorid: Chloretum apomorphicum, der er et yraalighvidt, krystallinsk Pulver, opløseligt i Vand og Alkohol, men ikke i Æter og Kloro- form. Den vandige Opløsning, der frisk til- beredt er farveløs, kan ved Indvirkning af Lys og Luft efterhaanden antage en grøn Farve, hvilket tildels kan hindres ved Tilsæt- ning af en ringe Mængde Saltsyre. Det an- vendes i Medicinen som Brækmiddel og kan i Modsætning til de fleste andre Brækmidler virke ved Indsprøjtning under Huden, samt i smaa Doser mod. Hoste for at lette Opspyt- ning af Slim. Aponal, Amylenkarbaminat, danner farve- løse, i Vand uopløselige men i Alkohol, Benzol og Kloroform letopløselige Krystaller med en behagelig Smag og Lugt. Det anvendes som Sovemiddel. Aporetin se Rabarber. Apparatin kaldes et Appreturmiddel, der be- staar af Stivelse, som i Kulden er behandlet med Natronlud, der efter Behandlingen igen cr neutraliseret ved Tilsætning af Syre. Det gør Tøjerne meget haarde og er vanskeligt at fjærne ved Vaskning. Appelsiner (Apfelsinen, Orangen, Agrumen; China oranges; Oran- ges douce s, pommes de chine; itali- ensk: a r a n c i; spansk: n a r a n j a s) er Frug- terne af det fra Kina og Cochinkina stam- mende Appelsintræ (Citrus aurantium sinensis), der i Begyndelsen af det 14de Aarh. er overført til Europa. Nu dyrkes det i hele Orienten, Sydeuropa, Middelhavsøerne, Nordafrika, Kaplandet og Sydamerika. Det er et 6—40 m højt Træ med graagul Bark, tor- nede Grene, aflange, tilspidsede, i Randen svagt takkede Blade og hvide, vellugtende Blomster. Høsten af Frugterne sker i Oktober —December, til Eksport nogen Tid før Mod- ningen, da de fuldmodne Frugter ikke kan taalb Transport. Blandt Handelssorterne kan følgende nævnes: Malteserappelsiner- n e anses for de fineste, men kommer næsten aldrig til Nordeuropa; St. Michael fra Azorerne er smaa, tyndskallede, meget fine og forsendes mest til England; Majorca, kuglerunde, søde, med en tynd, glinsende Skal, bruges navnlig i Frankrig. Almindeligst i Nordeuropa er de italienske Appelsiner, der med et fælles Navn kaldes Messina. Af disse forsendes de fra Reggio, Napoli og Sorrento hovedsagelig over Marseille i Kister paa 240 til 400 Stykker, medens de sicilianske