Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Applicerede 51 Appretering forsendes over Messina, oftest i Kister paa 100 til 300 Stykker, indlagte i Silkepapir. Og- saa fra Gen ua og Nizza forsendes betyde- lige Mængder til Nordeuropa, ligesom fra Spanien. Af de spanske er de fra Vale n- c i a i Kister paa 200—714 Stykker de sødeste, derefter kommer Malaga i Kister paa 200 —420 Stykker og Sevilla i Kister paa 500 —1000 Stykker. Portugisiske Appelsiner (Portugalli) kommer oftest i Handelen i Kister paa 300—350 Stykker. Amerika dyr- ker navnlig Appelsiner i Florida. Austra- lien leverer fra Ny Syd-Wales udmærkede Appelsiner, der først kommer i Handelen, ef- ter at den europæiske Høst er forbi. Af de forskellige Varieteter kan nævnes Blodappelsiner, med rødt Kød, der faas af en særlig Varietet af Appelsintræet. Man- darinen, der er meget mindre end Appel- sinen, stærkt knudret paa Overfladen og flad- trykt ved begge Ender, er ingen Varietet af Appelsinen, men faas af Mandarintræet (Ci- trus n o b i 1 i s), en Busk eller et lille Træ, der har samme Hjemstavn som Appelsinen, og som er indført til Sydeuropa. Gode Appelsiner skal være tyndskallede, bløde og have en fin, aromatisk Lugt. De maa opbevares koldt, luftigt og tørt, men dog al- drig i Rum, hvis Temperatur kan gaa ned un- der Frysepunktet, da de kan ødelægges selv ved en Temperatur af 4- 1 °. Ved Ompaknin- gen maa de nøje vogtes for Stød, da stødte Steder let danner Udgangspunkt for en For- raadnelse, og da en saadan er smitsom, bør Appelsiner med Forraadnelsespletter hurtigst fiærnes fra de andre, og Papiret paa de nær- incstliggende ombyttes med nyt. Døn aarlige Produktion af Appelsiner kan i Italien anslaas til 1200 Mill. Frugter, og et lignende, undertiden endog større Tal, opviser den spanske Høst. Af Appelsinskallerne fremstilles en æterisk Ulie, App elsinskalolie, sød Pome- ransskalolie, Oleum Aurantii dul- cis, som er en gul Vædske med en karakte- ristisk Appelsinlugt og en mild, aromatisk, iKKe bitter Smag. Den rektificerede Olie er (arveløs, men holder sig ikke saa godt som aen gule. Den finder Anvendelse i Likør- tabnkationen. Applicerede kaldes Kniplinger, der er frem- stllæo,e ved Paasyning af kniplede Figurer paa 1 yl. Appret se Bobinet. Appretering, A p p r e t u r, kaldes i Væveri- eme, Katimtrykkcrienic og Klædefabrikkerne aen behandling, som Varerne efter Fabrika- un<^erkastes for at faa deres endelige KiKKelse. Som Regel udgør Appreteringen Tn. særlig Industri. Hensigten med at give -^PPretur er dels at frembringe en aiv'æTFabrikatet, idet man søger at LXe Ti0jeti-en større Tæthed, større Ensartet- , d eller lign., dels at give Varen visse ydre genskaber, som aldeles ikke forøger dens Yærd■}’ men som af Vane fordres af Køberne, saaieaes at en og samme Vare ofte faar en rorskellig Appretur efter det Land, hvor den skal sælges. tagne Årbeider“' er" tølgende:' Vas'kn vphVtJ1-in-g’ dels ved kemiske Midler, ved Udpilnmg af Knuder og Urenheder en Tang, Nopning, Tørring, < De vigtigste af de ved Appreteringen fore- • V a s k n i n g, dels heder med Glans, L enten ved I ved Bru: Presning, Vridning, Centrifugering, eller ved njælp af en varm Luftstrøm. En Tætning af Varen frembringes enten paa den Maade, at man faar de enkelte Trævler til at filte sig sammen ved Valkning eller ved, at man im prægner er Tøjet med Fyldestoffer som Stivelse, Dekstrin, Harpiks, mineralske Stoffer og lign., hvorved man ogsaa undertiden til- sigter at gøre det vandtæt. Det er denne sidstnævnte Behandling af Tøjet, som i snæv- rere Forstand benævnes Appretering, ligesom de til Appreteringen anvendte Stoffer ofte særlig kaldes Appretur. Herhen hørende Ar- bejder er endvidere en Forandring af de fær- dige Stoffers Overflade, og denne gaar enten ud paa Dannelsen af et fløjlsagtigt Haardække ved R u n i n g og Børstning eller paa Fjær- nelse af fremstaaende Trævler ved Over- skæring eller Svidning, eller paa Frem- bringelse af Glathed og Glans ved R u 1 n i n g, Presning, Kalandring, Moirering, Qaufrering og Dekatering. Runing af Uld- og Bomuldstøjer foretages ved Hjælp af de med tilbagebøjede, stive Spidser besatte Frugter af Kartetidslen, K ar- te b o 11 e r. Disse benyttes enten indsatte i Rammer med Haandtag, som stryges ned over det udspændte, som Regel vaade Tøj, eller de er indsatte i Rækker paa en Tromle, der hur- tigt drejer sig rundt ved Hjælp af Maskin- kraft, medens Tøjet langsomt føres forbi. For at give de ved Runingen fremtrukne Trævle- ender den samme Længde, bliver Tøjerne overskaarne, idet de trækkes hen over en taststaaende Skinne, ovenover hvilken er an- bragt en roterende Kniv af lignende Art som de, der benyttes i de smaa Qræsslaanings- maskiner. For fuldstændig at fjærne de frem- staaende Traadender, bliver Tøjet dernæst sveclet, idet det, stærkt udspændt, hurtigt fø- res hen enten over en glødende, krummet Plade eller over en sammenhængende Række Gasflammer. Rulningen foregaar, idet Tøjet er oprullet paa en tynd Trævalse, som enten rulles mellem to Flader, af hvilke den øverste, stærkt betynget, bevæges frem og tilbage’ eller mellem to betyngede Valser. Navnlig ved Valserullen frembringer man den saa- kaldte Moiréappretur, idet to over hinanden liggende Stykker Tøj, der ved Vævningen er forsynede med mer eller mindre stærkt frem- trædende Ribber, samtidig føres gennem Val- serne, medens Ribberne er omtrent men dog ikke fuldstændig parallele. Den herved frem- bragte Vatring kan ogsaa opnaas ved at presse Tøjet mellem mønstrede Valser, og paa denne Maade frembringes iøvrigt talrige forskellige udpressede Mønstre, Qaufrering. Kalandringen, der skal give Stofferne Glans, udføres ved, at Tøjet presses mellem to Val- ser, af.hvilke den ene er af Jærn, den anden af Papir eller sammenpresset Bomuldstøj. For at frembringe en særlig stærk Glans lader man Jærnvalsen løbe hurtigere end den an- den Valse (Glans- eller Friktionskalandring), hvorved man opnaar en Slags Strygning af Tøjet. D ekat er ing,Dam pkr ympning, som foretages med Klæde, bestaar i, at man vikler Klædet stramt op paa en fint gennem- hullet Metalvalse, vikler Linned uden om og sætter det hele ned i en Kasse, hvori der til- ledes Damp. Man opnaar derved en varig Glans, Luven bliver fast og forandres ikke , agen. Ved denne Behandling opnaar r