Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Apia 52 Arbois man tillige, at Tøjet, før det skæres til, træk- ker sig saa meget sammen, som det uden denne vilde gøre det senere hen, navnlig naar det blev udsat for Fugtighed. Appreturen er forskellig for de forskellige Stofler og efter den Anvendelse, hvert enkelt Stykke skal have, eksempelvis kan følgende Fremgangsmaader nævnes: Lærred bliver efter Vaskning, Blegning og Tørring tættet eller appreteret med en Klister af Hvedemel, Sago, Sæbe eller lign., og kalandret. B o tn- u 1 d s t ø j e r bliver behandlede paa lignende Maade, men tillige svedne, ofte ogsaa ruede og overskaarne. Klæde bliver først gen- tagne-Gange noppet, vasket og valset, derpaa ruet og overskaaret, børstet, presset og de- kateret. Kamgarnsvarer noppes, vaskes, svides, stives med Limvand, kalandres, moi- reres eller gaufreres og presses. En for disse Tøjer ejendommelig Behandling er K a vej- ningen, som bestaar i, at Tøjet vædes og holdes udstrammet over Gløder, til det er tørt, hvorved det opnaar en svag men hold- bar Stivhed og Glans. Silketøj bliver som Regel kun presset, ofte moireret og for lette Tøjers Vedkommende gummeret med Tra- gantslim eller lign. Apta, M a 1 o o, Bauhiniatrævler, er Basten af forskellige Arter af en i Ostindien voksende Bælgplante. B a u h i n i a. Den er af mørk, rødbrun Farve, og de af den fremstil- lede Tove, Fiskenæt og lign, udmærker sig ved en overordentlig Styrke, Bøjelighed og Modstandsdygtighed mod Vand. Aqva er den latinske Betegnelse for Vand. A. Amygdalae amaræ concentrata = B i t- termandelvand; A. Aurantii triplex ve- nalis = Orangeblomstvand; A. barytæ = Barytvand; A. bardanæ — Burre- vand; A. Binelli er en svag Opløsning af uren Kreosot: A. bromi = Bromyand; A. calcis = Kalkvand; A. carbolica = Kar- fa o 1 v a n d; A. Carmelitarum = M e 11 i s s e- spiritus; A. Cerasi == Bittermandel- v a n d; A. Chamomillæ = KamillebIomst- vand; A. chlori = Klorvand; A. Cinna- momi = Kanelvand; A. communis = al- mindeligt Vand; A. cresolica — Kre- solvand; A. destillata = destilleret Vand; A. florum naphæ — Orange- blomstvand; A. Foeniculi = Fennikel- v a n d; A. fontana = Kildevand; A. fortis = Salpetersyre; A. Goulardi — Bly- vand; A. jodi = Jodvand; A. Kreosoti — Kreosotvand; A. Laurocerasi = Bit- termandelvand; A. laxativa Wiennensis — Wiener Lak s erdrik; A. Luciæ — L u c i e v a n d; A. Melissæ = M e 11 i s s e- vand; A. Menthæ crispæ = Krusemyn- te vand; A. Menthæ piperitæ = Peber- myntevand; A. mercurialis == M e r k u— rialvand, sort; A. Neroli = Orange- blomstvand; A. ophtalmica = Øjen- vand; A. Pagliari er et alunholdigt Afkog af Benzoeharpiks, der bruges mod Næseblod; A. petroselini = Persillevand; A. phaga- dæmica = Merkurial vand, gult; A. phenylica = Karbolvand; A. pyrolei pini = Tjære vand; A. plumbi = B lyv and; A. pluviatilis = Regnvand; A. regis — Kongeyand; A. Rosæ = Rosenvand; A. Rubi idæi = Hindbær vand; A. Salviæ = Salvievand; A. Sambuci = Hylde- vand; A. saturnina — Bly vand; A. seda- tiva — Sedativvand; A. Tiliæ = Lin- deblomstvand. Aqvila alba se Merkuroklorid. Aqvilaria se A1 o é t r æ. Ar se Hektar. Ara se Læder. Ara, A r a z y m, er en Bejdse til Afhaaring og Rensning af Huder. Dens virksomme Be- standdel er Tryptase, et Ferment, der findes i og kan udtrækkes af Bugspytkirtlen. Arabias eller Ar ab i en n e s kaldes en Slags hvide og røde, tærnede Lærreder af Hørgarn eller Bomuld, som navnlig tilvirkes i Sachsen og Schlesien, hovedsagelig for Eks- port til Sydamerika. Arabin se Gummi arabicum. Arabisk Gummi se Gummi arabicum. Aracacha se A r r a c a c i a. Arachidolie se Jordnødolie. Aragonit er et Mineral, der bestaar af Kal- ciumkarbonat og krystalliserer rombisk, men Krystallerne optræder som oftest med flere Individer sammenvoksede, som Tvillinger. Farven er sædvanlig hvid; Haardheden er noget større end Kalkspatens, Vægtfylden = 2,94. Den har Glasglans, er gennemsigtig til gennemskinnende og er ikke spaltelig som Kalkspat. Ved Ophedning falder Aragonit hen til et Pulver og danner K a 1 k s p a t med dennes hexagonale Krystalform (Romboedre). Aragoniten optræder meget hyppig, men dog i langt mindre Masser end Kalkspat. Navnlig dannes den som Afsætningsprodukt af Kilder cg lign, som Stalaktiter eller i oolitisk Form (Carlsbader Sprudelsten, Rognsten, Æ r t e s t e n). Saadanne er ofte anvendt til Nipsting, Ornamenter og smaa Smykkegen- stande. Aralia se Sarsaparil. Arancini kaldes dels de smaa, umodne, bitre, tørre og oversukrede Pomeranser, dels de smaatskaarne, kandiserede Skaller af disse, som især forsendes fra Genua og be- nyttes som mavestyrkende Middel og til Li- kører. Aranchique er en stærk, italiensk Vin med 17—18 % Alkohol fra Provinsen Trapani. Arariba kaldes to forskellige Træsorter fra Brasilien, nemlig Arariba r oz a, som er rødt, med et fint tæt Korn, meget let, og som kun fremkommer i mindre Dimensioner, og Arariba-oupotunuju, der er betydeligt lysere, men iøvrigt ligner foregaaende. De benyttes begge i Møbelsnedkeriet og modta- ger en overordentlig smuk, silkeagtig Glans ved Polering. Araruta se Arrowroot. Aratory se Kokostrævler. Araucaria er en Planteslægt, der hører til Naaletræerne, og som er udbredt over Syd- amerika og Australien. Vedet af flere Arter, saasom Araucaria brasiliana (Pin- heiro), A. i m b r i c a t a i Chile, A. e x- c e 1 s a, A. B i d w e 11 i i (B u n y a-b u n y a, se P i n k o s k n o 1 d e r), A. Cunning- hammii (Moreton Bay Fyr) og flere australske Arter afgiver fortrinligt Gavntøm- mer, ligesom de alle giver Harpikser eller snarere Gummiharpikser. Araxes se Soda. Arbois, gode, røde og hvide Vine fra Om- egnen af Franche Comté. Navnlig har den hvide en behagelig, sød, champagnelignende Smag, men taaler ikke at forsendes langt.