Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Musselin
686
Myresyre
Musselin, M u s 1 i n, kaldes forskellige fine,
løstvævede, halvt gennemsigtige Stoffer, som
fremstilles af de fineste Numre Bomuldsgarn.
Det forekommer oftest hvidt, baade glat og
mønstret, sjældnere farvet eller trykket. Det
fremstilledes oprindelig i Ostindien og skal
have sit Navn efter Byen Mossul, men væves
nu i stor Mængde overalt i Europa. I daglig
Tale benyttes Benævnelsen Musselin ogsaa
om Stoffer som Batist, Jaconnet o. 1.
En meget betydelig Artikel er i de senere
Aar Uldmusseliner, vævede af fint Uld-
garn. De benyttes til Damekjoler, hovedsage-
lig med paatrykte Farvemønstre.
Fig. 301. En tynd og en tyk Traad af Muslingesilke; ved
d ses et Snoningssted, s viser den fine Længdestribning,
qu de elliptiske Tværsnit. 340 Gange forstørret.
Musselinglas. Jalousiglas, kaldes en
Slags Glas med matte Mønstre paa klar Bund.
Det fremstilledes tidligere ved Paategning af
Mønstret med en letsmeltelig Glasur paa Glas-
set og efterfølgende Indblanding af denne ved
lav Temperatur eller for de bedre Sorters Ved-
kommende ved Benyttelse al et tyndt Lag
Emalje til Mønstret. Det erstattes nu sædvan-
lig af det ved Sandblæsning i Mønstre mat-
ætsede Glas.
Mutzschener Diamanter er Navnet for nogle
Bjergkrystaller fra Mutzschen i Sachsen, der
slibes og anvendes som Smykkesten.
Mynte, Mentha, er en Slægt af de læbe-
blomstredes Famile, kendelig paa de næsten
symmetriske Kroner, og de fire, lige lange
Støvdragere. Det er fleraarige Planter med
krybende Rodstokke og
indtil 1 m høje op-1 syre
rette Stængler med modsatte, lappede, sav-
takkede Blade og Blomsterne siddende enten
i tætte Kranse i Bladhjørnerne eller forenede
til Aks. De udmærker sig alle ved en ejen-
dommelig, stærkt krydret og aromatisk Lugt.
Flere Arter finder en betydelig Anvendelse.
Saaledes benyttes Krusemynte som Kryd-
deri, medens den æteriske Olie udvindes saa
vel af denne som af Pebermynte, grøn
Mynte, Mentha polegium (Poleiolic)
o. fl. løvrigt henvises til de paagældende Ar-
tikler.
Myremalm, der betyder Mosemalm, er uren
Ferrihydroxyd, B r u n j æ r n s t e n, der er ud-
skilt paa sumpede Steder af stillestaaende,
humusholdigt Vand. Den kan indeholde 59 %
Jærn, men er altid fosforsyreholdig og blan-
det med Sand og Ler. Den har mørkebrun
Farve og en blæret Struktur. Myremalmen
har stor Betydning for visse Dele af Skandi-
navien. Finlands Jærnindustri er næsten ude-
lukkende grundet derpaa, særligt i Landets
østlige Del. I Sverige findes der i Dalarne,
Vermland og Småland større Mængder af
Myremalm og det nærbeslægtede Sømalm,
I Danmark findes den især i Omegnen af Tem
ved Silkeborg og tillige som mindre Lag an-
dre Steder i Landet. Den benyttes til Jærn-
udsmeltning i Finland og Sverige; den danske
anvendes som Rensemateriale ved Gasvær-
kerne.
Myrer (Am eis en; Ants; Fo ur mi s;
Formicæ). Skovmyrernes vingeløse Arbej-
dere indsamles om Sommeren i Flasker, der
indvendig bestryges med Honning og anbrin-
ges i Myretuerne, hvorefter Dyrene dræbes
ved Paahældning af Benzin eller Æter. De an-
vendes til Fremstilling af Myrespiritus,
Spiritus formicarum, idet de over-
hældes med Alkohol, hvilken efter nogen Tids
Maceration afdestilleres. Destillatet, der inde-
holder største Delen af den i Myrerne inde-
holdte Syre, Myresyre, og et ringe Spor af
æterisk Olie, anvendes undertiden som Bade-
middel for Huden. Denne Fremstilling er i den
senere Tid forladt og erstattet med en lige-
frem Opløsning af Myresyre i Alkohol. — Og-
saa Pupperne indsamles, bl. a. i større Mæng-
de ved Nurnberg og Riga, og anvendes under
Navn af Myreæg i frisk eller oftere i tørret.
Tilstand som Foder for Stuefugle og i Fasane-
ner.
Myresure Sake se M y r e s y r e.
Myresyre (Ameisensåure; Formic
acid; Åcide formique; Acidum for-
mi c u m), er en organisk Syre, der hører til
de fede Syrers Række. Den findes i fri i'*'
stand i Myrer og forskellige Larver, i Brænde-
nældens Kirtelhaar og i Fyrre- og Grannaale,
men fremstilles ved Opvarmning af en Blan-
ding af Oxalsyre og Glycerin. Herved dannes
under Udvikling af Kulsyre, Glycerinformat,
som ved Kogning med Vand spaltes i Myre-
syre, der overdestillerer, og Glycerin, som
bliver tilbage, saaledes at man kan benytte
den samme Mængde Glycerin til Fremstilling
af en stor Mængde Myresyre. Denne rrem-
gangsmaade afløses dog nu mere og mere a
en anden, ved hvilken Kuloxyd, f. Eks. i Form
af Generatorgas, ved 200° blæses gennem e
med Koks fyldt Taarn, gennem hvilket risle
Natronlud, hvorved dannes Natriumformat, ai
hvilket Syren let frigøres. Den rene Myre-
er en vandklar, letbevægelig Væds«