Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Musselin 686 Myresyre Musselin, M u s 1 i n, kaldes forskellige fine, løstvævede, halvt gennemsigtige Stoffer, som fremstilles af de fineste Numre Bomuldsgarn. Det forekommer oftest hvidt, baade glat og mønstret, sjældnere farvet eller trykket. Det fremstilledes oprindelig i Ostindien og skal have sit Navn efter Byen Mossul, men væves nu i stor Mængde overalt i Europa. I daglig Tale benyttes Benævnelsen Musselin ogsaa om Stoffer som Batist, Jaconnet o. 1. En meget betydelig Artikel er i de senere Aar Uldmusseliner, vævede af fint Uld- garn. De benyttes til Damekjoler, hovedsage- lig med paatrykte Farvemønstre. Fig. 301. En tynd og en tyk Traad af Muslingesilke; ved d ses et Snoningssted, s viser den fine Længdestribning, qu de elliptiske Tværsnit. 340 Gange forstørret. Musselinglas. Jalousiglas, kaldes en Slags Glas med matte Mønstre paa klar Bund. Det fremstilledes tidligere ved Paategning af Mønstret med en letsmeltelig Glasur paa Glas- set og efterfølgende Indblanding af denne ved lav Temperatur eller for de bedre Sorters Ved- kommende ved Benyttelse al et tyndt Lag Emalje til Mønstret. Det erstattes nu sædvan- lig af det ved Sandblæsning i Mønstre mat- ætsede Glas. Mutzschener Diamanter er Navnet for nogle Bjergkrystaller fra Mutzschen i Sachsen, der slibes og anvendes som Smykkesten. Mynte, Mentha, er en Slægt af de læbe- blomstredes Famile, kendelig paa de næsten symmetriske Kroner, og de fire, lige lange Støvdragere. Det er fleraarige Planter med krybende Rodstokke og indtil 1 m høje op-1 syre rette Stængler med modsatte, lappede, sav- takkede Blade og Blomsterne siddende enten i tætte Kranse i Bladhjørnerne eller forenede til Aks. De udmærker sig alle ved en ejen- dommelig, stærkt krydret og aromatisk Lugt. Flere Arter finder en betydelig Anvendelse. Saaledes benyttes Krusemynte som Kryd- deri, medens den æteriske Olie udvindes saa vel af denne som af Pebermynte, grøn Mynte, Mentha polegium (Poleiolic) o. fl. løvrigt henvises til de paagældende Ar- tikler. Myremalm, der betyder Mosemalm, er uren Ferrihydroxyd, B r u n j æ r n s t e n, der er ud- skilt paa sumpede Steder af stillestaaende, humusholdigt Vand. Den kan indeholde 59 % Jærn, men er altid fosforsyreholdig og blan- det med Sand og Ler. Den har mørkebrun Farve og en blæret Struktur. Myremalmen har stor Betydning for visse Dele af Skandi- navien. Finlands Jærnindustri er næsten ude- lukkende grundet derpaa, særligt i Landets østlige Del. I Sverige findes der i Dalarne, Vermland og Småland større Mængder af Myremalm og det nærbeslægtede Sømalm, I Danmark findes den især i Omegnen af Tem ved Silkeborg og tillige som mindre Lag an- dre Steder i Landet. Den benyttes til Jærn- udsmeltning i Finland og Sverige; den danske anvendes som Rensemateriale ved Gasvær- kerne. Myrer (Am eis en; Ants; Fo ur mi s; Formicæ). Skovmyrernes vingeløse Arbej- dere indsamles om Sommeren i Flasker, der indvendig bestryges med Honning og anbrin- ges i Myretuerne, hvorefter Dyrene dræbes ved Paahældning af Benzin eller Æter. De an- vendes til Fremstilling af Myrespiritus, Spiritus formicarum, idet de over- hældes med Alkohol, hvilken efter nogen Tids Maceration afdestilleres. Destillatet, der inde- holder største Delen af den i Myrerne inde- holdte Syre, Myresyre, og et ringe Spor af æterisk Olie, anvendes undertiden som Bade- middel for Huden. Denne Fremstilling er i den senere Tid forladt og erstattet med en lige- frem Opløsning af Myresyre i Alkohol. — Og- saa Pupperne indsamles, bl. a. i større Mæng- de ved Nurnberg og Riga, og anvendes under Navn af Myreæg i frisk eller oftere i tørret. Tilstand som Foder for Stuefugle og i Fasane- ner. Myresure Sake se M y r e s y r e. Myresyre (Ameisensåure; Formic acid; Åcide formique; Acidum for- mi c u m), er en organisk Syre, der hører til de fede Syrers Række. Den findes i fri i'*' stand i Myrer og forskellige Larver, i Brænde- nældens Kirtelhaar og i Fyrre- og Grannaale, men fremstilles ved Opvarmning af en Blan- ding af Oxalsyre og Glycerin. Herved dannes under Udvikling af Kulsyre, Glycerinformat, som ved Kogning med Vand spaltes i Myre- syre, der overdestillerer, og Glycerin, som bliver tilbage, saaledes at man kan benytte den samme Mængde Glycerin til Fremstilling af en stor Mængde Myresyre. Denne rrem- gangsmaade afløses dog nu mere og mere a en anden, ved hvilken Kuloxyd, f. Eks. i Form af Generatorgas, ved 200° blæses gennem e med Koks fyldt Taarn, gennem hvilket risle Natronlud, hvorved dannes Natriumformat, ai hvilket Syren let frigøres. Den rene Myre- er en vandklar, letbevægelig Væds«