Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Myriaineter 687 Myrrha med en stikkende sur Lugt og en stærkt ende Virkning paa Huden. Den stivner 0° til en krystallinsk Masse og koger 100,8 °. Handelsvaren indeholder sædvanlig 50—60 % Syre. Paa Grund af sine stærkt des- inficerende Egenskaber benyttes den en Del til Præservering af Næringsmidler, til hvilket Brug den allerede virker kraftigt i en Mængde af 0,1—0,15 % ren Syre. Endvidere benyttes den i Farveriet, til Fremstilling af Invertsuk- ker (Kunsthonning), til Koagulering af Mælke- saften ved Fremstilling af Kautsjuk, og i nogle Lande paa Apotekerne. Af dens forskellige Salte, Formater, myresure Salte, er det navnlig Æ t y 1 f o r m a t, myresurt Ætyl, Aether formicicus, der spiller nogen Rolle. Det fremstilles ved Destillation af tørt Natriumformat med Alkohol og Svovlsyre, hvorved det overdestillerer og danner en let- bevægelig, vandklar, vellugtende Vædske, der koger ved 54,5 °, har en Vægtfylde = 0,916, og som i ethvert Forhold1 kan blandes med Alko- hol og er opløselig i 9 Dele Vand. Fortyndet med mere eller mindre Alkohol gaar den i Handelen under Navn af Romæt^r xuwuviuw /0 uarvesiui. myro- nyttes til Fremstillingen af kunstig Arrak og galaner giver en meget lys, noget blød Garv- Rom samt forskellige Likører, FrugtbonBoffSf":"~ --- ----- 1 ............. o. 1. samt i Medicinen, smign. Romessens. Myriameter = 10 000 km. Myrica Gale se Pors. 'i i 'j——--— Myricafedt. My r i c a v o Plantefedt, der faas af forskellige Arter af den til Porsfamilien hørende Myrica fra Nord- Myrobalaner bruges ogsaa som Betegnelse for de garvestofholdige Frugter af forskellige Arter Terminalia, der ogsaa vokser i Ostindien, og som undertiden indføres til Eu- ropa over London. Af Betydning er navnlig Frugterne af T. C h e b u 1 a, der er gule eller sortbrune, 2—6 cm lange, pæreformede, stærkt furede og paa Overfladen forsynede med 5 Hoved- og 5 Biribber, men undertiden fore- kommer ogsaa de sorte, ejendommeligt sam- menkrummede, smaa umodne Frugter i Han- delen. Smign. indiske Mandler (se Mandler). Anvendelsen af Myrobalaner til Garveri- og Farveribrug beror paa, at Kødet indeholder betydelige Mængder, c. 30 %, af et meget lyst, gulligt Garvestof. De er vanskelige at formale, da den haarde Sten yder stor Mod- stand mod Knusning. Man bør ogsaa helst und- gaa at knuse Stenen, da den intet Garvestof indeholder, og Olien i Kærnen kan foraarsage Fedtpletter paa Læderet ved Anvendelsen til Garvning. I den senere Tid er der bragt saa- kaldte »kærnefri« Myrobalaner i Handelen, som er knuste og befriede for Stenene; denne Vare indeholder c. 47—50 % Garvestof. Myro- -ning og anvendes meget i Kombination med andre Garvematerialer. Myrobalanudtræk gaar let i Gæring, og en Del af (farvestoffet kan ofte ved nogen Henstand udskille sig som ---------- ~ idet det omdannes til et uopløseligt ogsaa ofte kaldet M y r t e v o k s, er én Slags ptof, Ellagsyre. — Ekstrakter af Myrobalaner anvendes til Garvning og i Farverierne til Sortfarvning. æts- ved ved og Sydamerika, Sydafrika og Abessinien. De smaa, højest ærtestore Frugter har en haard, brun Skal, der er overtrukket med et 0,1—0,3 mm tykt, snehvidt, voksagtigt Lag. Dette er helt opfyldt af smaa, brune eller sorte Prikker, der udgøres af ’ Frugthudens Kirtelhaar, og disse, genfindes baade i den afrikanske og amerikanske Handelsvare. Indvindingen af Fedtet er meget simpel, idet Bærrene koges med Vand, hvorved de synker til Bunds, me- dens Fedtet smelter sammen paa Overfladen, skummes af og renses ved gentagen Omsmelt- ning. Fedtets Farve er altid grønlig, men ved Henliggen overtrækker det sig paa Overfladen med. et tyndt Lag af en hvidlig indtil brunlig rarve. Det er haardere end Bivoks, men blø- dere end Karnaubavoks, uden Smag, men med en svag balsamisk Lugt, hvorfor det ogsaa, f. £ks. i Afrika, spises som Ost. Det hører ikke til Voksarterne men til Fedtstofferne, da det hovedsagelig bestaar af Palmitin. Alt efter frernstillingsmaaden og Afstamningen har det cn Vægtfylde, der varierer fra 1 til 1,015 og et Smeltepunkt, der varierer fra 40 til 49 °. Uet anvendes paa samme Maade som Bivoks og Karnaubavoks, navnlig blandet med disse Sorter. Myristica Fragrans se Muskatnød. Myrobalaner er Frugterne af det til Vorte- wælkfamilien hørende Amlatræ, Phyl- , ,n u s E m b 1 i c a, der vokser i Ostindien, Paa Sundaøerne, i Kina og Japan. De er sort- )iune. rundagtige, paa Størrelse som Stikkels- °k indholder i Frugtkødet c. 30 % Qarve- toi, hvorfor de finder nogen Anvendelse til garvning og Sortfarvning, ligesom de tidligere enyttedes i Medicinen. Vedet, der er rød- n iaaF^t’ se]t elastisk, benyttes baade .bygningstømmer, til Snedker- og Drejer- )cjder og staar sig fortrinligt under Vand. Myrobalan kaldes endvidere det, Blomme- træet nærstaaende Prunus cerasifera (Mirabel [s. d.]), hvis Stamme benyttes, som Podestamme for Blommer. Myrole se M o 1 a v e t r æ. Myronsyre, M y r o sin, se Sennep. Myrrha (Myrrhen gummi; Myrrh; Myrrh e; Gummi-resina Myrrha) er Qummiharpiksen af Ba Is am o den d ron Myrrha og flere med denne beslægtede Ar- ter af Burseraceernes Familie, der vokser i Abessinien, paa Somalikysten og i den lige overfor liggende Del af Arabien, Egne, der endnu ikke er tilstrækkelig gennemforskede til, at Drogens Afstamning med fuld Sikkerhed kan fastslaas. Barken af ovennævnte Planter indeholder cn hvid, tykflydende Balsam, som sveder ud gennem tilfældige Ridser i Barken or stivner i Luften samtidig med, at Farven bliver mørkere og mørkere, tilsidst rødbrun. Den indsamles efter fuldendt Størkning og for- sendes over Aden enten direkte eller over Bombay til Europa, hvor Hovedmarkedet er London. Drogen bestaar af mere eller mindre rundagtige Klumper og Korn, der kan opnaa en knyttet Haands Størrelse; Farven er gul- brun eller brun, i Reglen lidt lysere indvendig eller isprængt med mørkere Striber og Punk- ter. Udvendig er Stykkerne matte, indvendig voksagtig glinsende, men ved Afvaskning med Alkohol faas en ogsaa paa Overfladen glin- sende Vare. Smagen er lidt bitter og krad- sende, Lugten aromatisk og behagelig. Naar Pulveret udrives med Vand, fremkommer en .brunliggul Emulsion. Af 1 Del Myrrha opløser 5 D. Alkohol omtrent 1ls med rødgul Farve. Ryster man 1 g pulveriseret Myrrha med 3 g Æter, filtrerer og lader Bromdampe komme i Berøring med Filtratet, bliver dette rødviolet (Bonastres Reaktion). Denne Prøve holdes af