Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Myrtegrønt 688 Mælk enhver god og uforfalsket Myrrhasort (M. electa). De billigere Handelssorter er nem- lig som oftest blandede med Kirsebærgummi, Bdellium og navnlig med den i Alkohol uop- løselige Rest af ægte Myrrha. De meget mørke Stykker i Varen er vanskelige at skelne fra Bdellium; ved Undersøgelsen bør et Antal af disse mørke Stykker frapilles, pulveriseres og prøves saaledes: 20 cg af Pulveret over- hældes med 5 g Alkohol i et Reagensglas, Blandingen holdes i Kog (ved Nedsænkning i varmt Vand) i 1 Minut, idet den stadig om- rystes. derefter tilsættes 20 Draaber Salpeter- syre, og Kogningen fortsættes i c. 5 Minutter. Ved denne Behandling vil ægte Myrha tilsidst give en uklar og smudsig violet Vædske, der lugter behagelig af Myrrha og Salpeteræter, medens Bdellium giver en klar gullig Vædske uden Myrrhalugt. Myrrha indeholder 40—67 % Gummi, 20—35 % Harpiks, indtil 8 % æte- risk Olie samt en ringe Mængde Bitterstof. En god Vare giver ved Forbrænding 3,5 % Aske, en mindre god indtil 6 %. Den anvendes i Medicinen som Bestanddel af Tandpulvere og i alkoholisk Opløsning (Myrrhatink- tur, Tinctura Myrrh æ) til Mundvand; desuden i adskillige sammensatte Medikamen- ter. f. Eks. Griffiths Mikstur, og i Jærnpiller. Ogsaa som Tilsætning til Røgelse finder den undertiden Anvendelse. Den opbevares bedst i Beholdere af Metal med tæt sluttende Laag. Myrtegrønt se Kromgrønt. Myrteolie, Ætheroleum Myrthi, er en æterisk Olie, som faas af Bladene af den i Spanien, Italien og Sydfrankrig i Bjergegnene •almindeligt forekommende Myrte, M y r t h u s communis. Det er en gul til grønlig, tynd- flydende Olie med en Vægtfylde = 0,890—■ 0,915 og med en behagelig og forfriskende Lugt. Ved Rektifikation af Olien og Opsam- ling af den Del af den. der koger mellem 160 og 180°, faas den s. k. Myrthol, der har fundet nogen Anvendelse som desodoriserende Middel. Den indeholder hovedsagelig Cineol. Myrteolie finder nogen Anvendelse i Parfu- meriet. Myrtevoks se Myricafedt. Myruld se K æ r u 1 d. Myseost se Ost. Mysike se Skovmærke. Mælk. Melk (Milch; Milk; Lait), bru- ges i daglig Tale uden videre Tilføjelse som Betegnelse for Komælk. Fælles for alle Slags Mælk er, at Hovedmængden deraf udgøres af Vand, i hvilket forskellige Mængder af kvæl- stofholdigt Stof, Mælkesukker og mineralske Stoffer er opløste, medens en Del Fedt findes opslemmet i denne Opløsning i Form af smaa Kugler. Mængden, hvori disse forskellige Stof- fer findes, er, som det vil ses af omstaaende Tabel, væsentlig forskellig hos de forskellige Dyrearter, men ogsaa indenfor en og samme Dyreart varierer Sammensætningen betyde- ligt, dels efter Racen, dels efter Individet, end- videre efter den Tid, der er hengaaet siden sidste Malkning eller siden Fødslen, Dyrets Velbefindende etc. Det maa ved Betragtnin- gen af Tabellen erindres, at nogle af de lave- ste og højeste Værdier kun er fundne en en- kelt Gang ved Undersøgelse af Mælken fra enkelte Dyr og maa betegnes som fuldstæn- dige Abnormiteter. Mælkens hvide Farve skyldes dels de i denne opslemmede Fedtkugler, dels det op- løste Kasein. Angaaende dette henvises til Ar- tiklen Kasein. Angaaende Mælkesukkerets ke- miske Egenskaber se Mælkesukker. I Mælken spiller det selvfølgelig en betydelig Rolle som Næringsstof, og det er endvidere den Lethed, med hvilken Mælkesukkeret under Indvirk- ning af forskellige Bakterier omdannes til Mælkesyre, der betinger, at Mælken bliver sur ved Henstand. Naar den herved samtidig bliver tyk eller løber sammen, skyldes dette den Ostændighed, at Mælkesyren binder de alkalisk reagerende Salte, som holder Kaseinet i Opløsning. De mineralske Bestanddele veks- ler noget i Mængde, men gennemsnitlig kan Askens Sammensætning sættes til: 26,28 % Fosforsyre, 13,95 % Klor, 2,52 % Svovlsyre, 24,65 % Kali, 8,18 % Natron, 22,42 % Kalk, 2.59 % Magnesia og 0,29 % Jærnoxyd. Mælkefedtet faar sin ejendommelige Karak- ter fremfor alle andre bekendte Fedtsorter paa Grund af sit forholdsvis betydelige Ind- hold af forskellige let flygtige, i Vand opløse- lige Fedtsyrer, navnlig Smørsyre, Kapryl-, Kaprin- og Kapronsyre. Det har en betydelig mindre Vægtfylde end selve Mælken, idet dennes Vægtfylde sædvanlig varierer mellem 1,029 og 1,034, medens Fedtets Vægtfylde er mindre end 1. Naar Mælken staar rolig hen, vil Fedtkuglerne derfor danne et Lag paa Overfladen, som kaldes Fløde. Medens Ind- vindingen af Fløden tidligere foregik ved saa- dan rolig Henstand af Mælken, sker den nu altid ved Centrifugering, idet man lader Mæl- ken strømme gennem en meget hastigt rote- rende Beholder. Herved vil den blive udsat for Paavirkning af Centrifugalkraften, der be- virker, at den tungere Del af Mælken, den s. k. skummede Mælk, samler sig ved Behol- derens Omkreds og kan løbe bort her, medens Fløden samler sig indad mod Beholderens Midte, saaledes at Skummetmælken og Fløden kan opsamles hver for sig. Ved at lade Centri- fugen gaa hurtigere eller langsommere og ved at lede Mælken langsommere eller hurtigere igennem den kan man faa Fløden mere eller mindre fed, og den gaar derefter i Handelen i forskellige Sorter med et Fedtindhold, der varierer fra 10 å 12 til 50 % Fedt. Flødens Pris retter sig, eller burde rette sig, efter Fedtindholdet, saaledes at den fedtrigeste, den s. k. Piskefløde, er den dyreste. Angaa- ende Flødens Brug til Fremstilling af Smør. s. d. Den skummede Mælk indeholder altid end- nu noget Fedt, der dog ved gode Centrifuger kan nedbringes til c. 0,06 %. Den har en mere blaalig Farve end den søde Mælk og en større Vægtfylde, der varierer fra 1,033 til 1,036. Saavel Mælk, hvorved altid skal forstaas Sød- mælk. som de forskellige af denne fremstil- lede Produkter-spiller en ganske overordent- lig Rolle som Handelsvare. Paa Grund af sin ringe Holdbarhed spillede Sødmælken tidligere kun en Rolle paa eller umiddelbart i Nær- heden af Produktionsstedet, men efter at man har lært paa forskellig Maade at gøre den holdbar, kan den nu taale en ret lang Trans- port. En virkelig Sterilisering af Mælken ved Opvarmning af denne paa Flasker er temme- lig kostbar, men benyttes dog bl. a. til Frem- stilling af forskellige Mælkeblandinger til Er- næring af spæde Børn, idet man hertil frem- for den ublandede Komælk foretrækker en Blanding af denne med Vand under Tilsætning af noget Sukker. Mælk og Fløde bliver imid-