Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Nyresten 711 Næringsmidler Nyresten se N e f r i t. Niirnberger Grønt er en grøn Malerfarve, der bestaar af Kromgrønt, Kromgult eller Zink- gult og Tungspat. Den har en meget fyrig Nu- ance og holder sig godt i Lyset. Niirnbergerguld kaldes forskellige, til simple Genstande benyttede billige Guldlegeringer, der f. Eks. bestaar af 89 Dele Kobber, 5,5 D. Guld og 5,5 D. Sølv eller af 90 % Kobber, 2,5 % Guld, og 7,5 % Aluminium. Overhovedet benyttes Navnet om alle ganske guldfattige Guldlegeringer. Niirnberger Rødt, Hu s r ø d t, er en rød- brun Mineralfarve, der enten bestaar af en ■eller anden Slags Engelskrødt eller af brændt Okker, særlig en Slags rød Bolus, der findes ved Petzenstein mellem Nurnberg og Baireuth. Niirnberger Violet se Manganviolet. Nyrødt se Biebricherskarlagen. Nyserod, grøn (Griiner Nies wurzel; Ch r i s t m a s r o o t; Hellébore vert; Radix (eller Rhizoma) Hellebor i vi- s' i d i s), er Rodstokken med paasiddende Bi- rødder af den i Mellem- og Sydeuropa vildt- voksende Helleborus viridis af Ranun- kelfamilien. Den noget grenede, indtil 10 cm lange og 1 cm tykke Rodstok har en temme- lig.' tyk, udvendig sortebrun Bark og et brun- ligt Ved; den har en meget bitter og bræn- dende Smag, men en lidet fremtrædende Lugt. Den indeholder Qlykosiderne Hellebo rin og Helleborein og anvendes undertiden i Medicinen mod Hjærtesygdomme og, da den i pulveriseret Tilstand virker irriterende paa Slimhinderne, som Bestanddel af Nysepulver. Til Veterinærbrug har den været benyttet mod Stivsyge hos Hornkvæg. Samme Anven- delse har sort Nyserod, der leveres af Helleborus niger, hjemmehørende i Al- pernes Skovregioner og almindelig dyrket i vore Haver (Julerose). Den ligner først- nævnte meget i Udseende og Smag, idet dog Barklaget er noget smallere. Hvid Nyserod (Qermerwurzel; White Hellebore; Hellébore blåne; Rhizoma (eller Radix) Veratri albi), faas af Veratrum album (Liljefamilien) og dennes Varietet V. v i r i d e, der vokser i Mellemeuropas Bjergegne, i Norge og i Nord- ■asien. Den bestaar af den indtil 8 cm lange og 2,5 cm tykke, sortebrune, tværringede Rod- stok, der oftest er gennemskaaret paa langs ose foroven besat med Rester af Bladene og forneden i Reglen indtørret eller vissen; Bi- tødderne er hvidgule, indtil 30 cm lange. Paa et Tværsnit viser Rostokken en tyk, hvid Bark et graat Grundvæv, hvori ses spredte Kar- strænge som mørke Prikker. Den friske Dro- ges løgagtige Lugt forsvinder ved Tørring. Smagen er bitter, skarp og kradsende, Pulve- ret fremkalder Nysen. Den indeholder Alka- loiderne Jervin, Protoveratrin og V er a t r o i d in, der er giftige, et bittert Qly- kosid Veratramarin og Jervasyre. wen finder samme Anvendelse som grøn og ■sort Nyserod. Nysølv kaldes en hel Mængde sølvlignende Legeringer af Kobber, Zink, Nikkel, der alle- rede ved Begyndelsen af det 18. Aarh. under Navnet P a k f o n g kom til Europa. Det kine- siske Nysølv bestaar af 26 % Kobber, 37 % ■^mk og 37 % Nikkel. Det blev først efter- Sjort i Europa ved Hjælp af det s. k. N i k - Kelkobber eller Hvidkobber, som be- stod af 88—90 % Kobber, 8—9 % Nikkel og 1—2 % Antimon, men nu fremstilles Nysølv overalt i Europa under en Mængde forskellige Navne saasom Argentan, Kinasølv, A1- fénid, Alpakametal, Christ ophle Metal, Per usølv, Maillechort, Cuivre blåne, Argent d’A 11 em agn e, German silver o. fl. a. Legeringens Lig- hed med Sølv stiger med Nikkelindholdet, der kan variere fra 13 til 22 %, medens samtidig Kobberindholdet varierer fra 66 til 50 % og Zinkindholdet fra 17—31 %. En almindelig be- nyttet Legering er 55 % Kobber, 20 % Nikkel, 20 % Zink og 5 % Jærn og andre Urenheder. Undertiden bliver ogsaa en mindre Del af Zin- ken erstattet med Tin. Nysølvets Egenskaber afhænger af disse Bestanddeles Blanding, idet Kobberet forøger Smidigheden, Zinken gør Nysølvet lettere støbeligt og mere billigt, me- aens det tilsat i for stor Mængde frembringer Skørhed og skader Modstandsdygtigheden mod mekaniske og kemiske Indvirkninger. Nikkelet frembringer et smukt, sølvlignende Udseende og forøger Haardheden, Styrken og Modstandsævnen mod kemiske Indvirkninger. Nysølv anvendes i stor Udstrækning til alle Slags Nipsgenstande, Beslag paa Seletøj o. 1. samt til Bordservice, til dette Brug dog altid forsølvet ad galvanisk Vej. Det har til denne Anvendelse det Fortrin fremfor Messing, at Slid paa Forsølvningen paa Grund af Nysøl- vets Farve ikke ses saa tydeligt. løvrigt be- nyttes det ogsaa i forgyldt og oxyderet Til- stand til forskellige Kunstgenstande. Mangannysølv kaldes Nysølv, i hvilket Nikkelen er erstattet med Mangan, og som muligt kan komme til at spille nogen Rolle, efter at Manganet nu kan fremstilles meget billigt. En særlig Anvendelse finder Nysølvet til elektriske Ledningsmodstande, men da altid under andre Navne, saasom Nikkelin og Rh e o t an. Ved Tilsætning af noget Volfram faas en til samme Brug benyttet Legering, der kaldes Platinoid. Naar, som nævnt, en Del af Zinken erstat- tes med Tin, kaldes Legeringen ofte Nikk el- bro n z e og benyttes da ligesom Ar guz oid, der tillige indeholder en ringe Mængde Bly, til fysiske Instrumenter, Musikinstrumenter, Haandtag paa Jærnbanevogne o. 1., hvortil det særlig egner sig paa Grund af dets betydelige Styrke og Modstandsdygtighed mod Luftens Paavirkning. Nyzealandsk Hør se Hør, nyzealandsk. Nælde se N e 1 d e. Næringsmidler kaldes alle de Spisevarer, der tilfører Organismen de Stoffer, der væ- sentlig medvirker til dens Energiforbrug, me- dens man i Modsætning hertil ved Nydelses- midler forstaar saadanne, hvis væsentlige Be- tydning efter den Maade, hvorpaa, og de Kvantiteter, hvori de indtages, kun bliver at virke stimulerende. Nogen absolut fast Grænse kan naturligvis efter denne Definition ikke drages, men den kan dog i mange Tilfælde tjene som Rettesnor, og en saadan kan det ofte i det praktiske Liv være af Betydning at have. De Stoffer, som Menneskene særligt be- lløver til Vedligeholdelse af deres Energifor- brug, er Æggehvidestoffer, Fedt og Kulhydra- ter, og disse henter vi dels fra Dyreriget, dels fra Planteriget, saaledes at de to førstnævnte overvejende faas fra Dyreriget, Kulhydra-