Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Næver 712 Nøddetræ terne næsten udelukkende fra Planteriget. Endvidere behøver Organismen en vis Mæng- de uorganisk Stof, navnlig Natrium, Kalcium, Magnium, Jærn, Svovl, Fosfor, Klor og Vand, men disse Stoffer findes altid i tilstrækkelig Mængde r de almindeligt benyttede Nærings- midler. Fra Dyreriget faar vi Kød, Mælk og de deraf fremstillede Produkter: Smør og Ost, samt Æg, medens de vigtigste fra Planteriget hentede Næringsmidler er Kornsorterne, Bælg- frugterne, forskellige Knold- og Rodfrugter, de forskellige søde Frugter og Grøntsager. Ny- delsesmidlerne kan deles i tre Grupper, nem- lig dels saadanne, der virker paa Grund af de- res Alkoholindhold, saadanne der indeholder Alkaloider saasom Te, Kaffe, Tobak, Kolanød- der o. fl. a. samt Krydderierne, der er karak- teriserede ved deres Indhold af æteriske Olier og forskellige andre stærkt lugtende og smagende Stoffer. Paa Grund af den store Vigtighed, som Næ- rings- og Nydelsesmidlerne har for den men- neskelige Ernæring, er Handelen med disse Stoffer i de fleste Lande ordnede ved særlige Love, saaledes at Forfalskninger af saadanne Stoffer sædvanlig straffes anderledes og da navnlig haardere end almindelige Varefor- falskninger. Da imidlertid Nærings- og Nydel- sesmidlerne alle er Naturprodukter, har de al- drig nogen absolut konstant Sammensætning, og en Undersøgelse af, hvorvidt der foreligger en Forfalskning eller ikke, er derfor ofte en ret vanskelig Sag, skønt Spørgsmaalet naturligvis ogsaa i mange Tilfælde let kan afgøres med absolut Sikkerhed, f. Eks. naar der foreligger Akrotkitel. en Indblanding af Stoffer, som er absolut frem- mede for det naturlige Stof. I mange Tilfælde maa man nøjes med at gaa ud fra den Erfa- ring, man har vundet gennem Undersøgelser af et tilstrækkeligt Antal, sædvanlig mange Tusinde, Prøver af bevisligt rene Nærings- midler, idet man da antager de derved vundne Minimumstal for Indholdet af værdifulde Be- standdele eller Maksimumstal for Indholdet af værdiløse Bestanddele som Norm for ved- kommende Næringsmiddels naturlige Sam- mensætning. Ofte er imidlertid disse Grænser saa elastiske, at man har været nødt til at fastsætte bestemte Grænser for Indholdet af de forskellige Stoffer, idet man ser bort fra de sjældnere forekommende ekstreme Tilfælde og betragter disse som abnorme. Hvor saadanne Grænser imidlertid ikke er fastsatte ved Lov eller Anordning, beror Afgørelsen af, om der foreligger en Forfalskning eller ikke, udeluk- kende paa vedkommende Myndigheds Skøn, hvilket ofte kan medføre store Ubehagelighe- der for den i god Tro handlende. Smign. iøv- rigt Art. Forfalskning. Næver se B i r k e t r æ. Nød kaldes en Frugt, der i et tørt, ikke af sig selv opspringende Frøgemme indeslutter ét Frø, medens kun sjældent og da som en Abnormitet to kommer til Udvikling. Oftest ligger Frøet frit inde i Frøhuset, men under- tiden, f. Eks. hos Græsarterne, er Frøhuset Frøskallen saa nøje forenede, at de ikke kan adskilles, og Nødden kaldes da ofte Skalfrugt. I daglig Tale benyttes Betegnelsen Nød oftest om Hasselnødder (s. d.), sjældnere om Valnødder (s. d.). Nøddebrunt se Bister. Nøddeolie (Nu s s o e 1 eller Walnussoel; W a 1 n u t o i 1 eller Nutoil; Huile de n o i x; Oleum n u c u m j u g 1 a n d i s), er en fed Olie, der i en Mængde af 40—50 % findes i Valnødkærner, og som fremstilles af disse, efter at de er befriede for den gule Frøhinde, ved Presning, først ved almindelig Tempera- tur, derpaa efter Opvarmning. Den koldt pres- sede, friske Nøddeolie er enten farveløs eller lys grønliggul, men den grønlige Farve for- svinder hurtigt; den har en meget behagelig Lugt og Smag. Den varmt pressede Olie er stærkere grøn og har en skarp Smag og Lugt. Olien, der har en Vægtfylde — 0,9250 (koldt presset) til 0,9268 (varmt presset), indeholder Glyceriderne af Linoliesyre, Oliesyre, Myri- stin- og Laurinsyre og hører saaledes til de tørrende Olier. Den tørrer endnu lettere og hurtigere end Linolie og danner derved et endnu mere sammenhængende og for Ridser fuldstændig frit Overtræk end denne, hvorfor den benyttes til Fremstilling af Fernis, paa Grund af sin Kostbarhed dog kun til fine Olie- farver. Den er tyndflydende, begynder først at blive tyk ved -4- 15—170 og stivner ved 27—280 til en fast hvid Masse. For- uden til Fremstilling af Fernis benyttes den ogsaa som Madolie, Lampeolie og i Sæbefa- brikationen. Naar den skal anvendes til Olie- farver, bliver den ofte først bleget ved at ud- sættes for Lysets og Luftens Paavirkning. hvorefter den sædvanlig lagres i nogen Tid. da gammel Olie tørrer hurtigere ind end frisk. Den fremstilles især i Sydeuropa, Østrig og enkelte Steder i Rhinegnene, men noget ind- føres dog ogsaa fra Ostindien under Navn af Angaaende amerikansk Nøddeolie se H i- c k o r y. Angaaende Hasselnøddeolie se Hasselnødder. Nøddesten se Singels. Nøddetræ (Nussbaumholz; Nut-tree; Bois de n o y e r), er Vedet af det europæ- iske Valnødtræ, J uglan s regia, der finder stor Anvendelse i Møbelsnedkeriet. Det har en temmelig lys indtil to cm tyk, ubrugelig Splint og en lysere eller mørkere brun Kærne med mørke, ofte næsten ganske sorte Aarer. ofte meget smukt masret. Det er haardt, tungt og tæt og har saa at sige ingen Tilbøjelighed til at revne ved Tørringen. Det bedste kom- mer fra Italien, sædvanlig i fuldkantede Plan- ker, 1,5—3,5 m lange, 0,25—0,50 m brede og 0,10—0,2 m tykke. Fra Kysterne af Sorteha- vet udføres Nøddetræet i Blokke, der er 1,8— 3.0 m lange og 0,25—0,40 m brede og tykke. Dette ligner i Farve og Tekstur det italienske men er af en noget ringere Kvalitet end dette.. Det gaar i den skandinaviske Handel oftest under Navn af kaukasisk Nøddetræ. Salget sker dels efter Vægt, dels efter Maal. Træet fremkommer ogsaa i knudrede og masrede Blokke, der kan veje op til 250 kg Stykket, og som navnlig benyttes til Finer. Vedet af helt unge Træer kan være næsten helt hvidt; det er ikke stærkt, men temmelig elastisk, hvor- for det bl. a. benyttes til Piskeskafter. Rin- gere Kvaliteter af Nøddetræ kommer i mindre- Mængder i Handelen fra Schweiz, Rhinegnene og Bøhmen. , Amerikansk Nøddetræ benyttes dels som Betegnelse for Hickory (s. d.). dels for Vedet af en Art Valnød, sort Val- nød, Juglans nigra, der dyrkes i en me- get stor Del af Fristaterne. Det er mørkere end det europæiske, ofte chokoladefarvet eller