Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Nøgelost 713 Odderskind med en rødlig Nuance, haardt, tungt og tæt og med noget grovere Tekstur end det europæ- iske. Da det udføres i meget stor Mængde til Europa, navnlig England, og da en regelmæs- sig Kultur først er begyndt i de senere Aar, er det vanskeligt at fremskaffe i tilstrækkelig Mængde, og man benytter derfor ofte det mindre værdifulde Ved af andre Arter, navn- lig af den s. k. »Butternut« J u g 1 a n s c i- n e r i a«, der er lettere, blødere, lysere og grovere end det sorte Nøddetræ, Nøgelost se Ost. Nørz, N e r t s, N i r t s, kaldes Skindet af forskellige Arter FI o d i 1 d e r, eller Sump- odder, der staar Ilderne meget nær eller sandsynligvis hører til disse. Som Følge af, at de lever mere i Vand end paa Land, adskiller deres Bygning sig i meget fra de almindelige Ilderes og Maarers, idet Halen ikke er saa busket som hos disse, og Pelsen er forholds- vis kort og tæt, ligesom Bagfødderne bærer en ret udviklet Svømmehud Det er særlig den europæiske Flodilder, Mustela lutreola, der gaar under Navn af Nørz, medens den amerikanske Flodilder, M. v i s o n, ofte særlig kaldes Mink eller Minks. Det er iøvrigt sandsynligt, at der her slet ikke foreligger to forskellige Arter, men kun to Varieteter af samme Art. Nørzen, der lever i Rusland, Finland og Polen, og som tidligere i ret rigelig Mængde, nu kun sjæl- dent, forekom i hele Nordtyskland og endog op i Holsten, har glinsende kastanjebrune Dæk- haar og derunder et tæt graabrunt Uldhaar. Halen er noget mørkere og Læberne hvide. Minksen er noget større, sædvanlig mere lang- og tæthaaret og mangler altid den hvide Stru- beplet, som undertiden findes hos Nørzen. Da Skindet er meget søgt til Pelsværk, idet det sædvanlig rangerer mellem Ædelmaar og Zo- bel, efterstræbes Dyrene meget stærkt, og Prisen for særligt smukke nordamerikanske Skind kan stise indtil 10 Gange Prisen paa de europæiske, der ikke har det samme tætte og bløde Uldhaar som de amerikanske, og hvis Dækhaar er saa sprøde, at de sædvanlig af- giver et ret uholdbart Pelsværk. Angaaende Skindene af den sibiriske Flodilder. Kolinsky, og den s. k. »amerikanske Nørz« se II- derskind. O O er den kemiske Betegnelse for Grundstof- fet Ilt (Surstof). Oba se D i k a f e d t. Oblater fremstilles af en Dej af fint Hvede- mel og Vand, som valses ud til tynde Blade og derpaa tørres ved en saa stærk Varme, at Stivelsen samtidig omdannes til Klister. Efter den forskellige Anvendelse skelner man mel- lem forskellige Sorter. Taffeloblater er sædvanlig 25 cm lange og 15 cm brede og be- nyttes navnlig i Konditorier som Underlag for Kager o. 1. De er altid ufarvede og sælges i Pakker paa 50 eller 100 Stykker. Af disse ud- stanses sædvanlig ogsaa de Oblater, der be- nyttes til Kapsler for forskellige Lægemidler, og Brevoblater, der benyttes i forskellig Størrelse, oftest c. 13 mm i Diameter, hvide eller farvede. Herhen hører ogsaa D o k u- m e n t- eller Kancellioblater, der sæd- vanlig er 3 cm i Diameter. Kirkeoblater eller H o s t i e r er ufarvede, c. 6 cm i Diame- ter og pressede i Forme, saaledes at de paa aen ene Side har faaet et ophøjet Kors. Oblatkapsler, Capsulæ Oblat æ, C. a ni y 1 a c e æ, C. L i m o u s i n, er runde Oblat- skiver, forsynede med central Fordybning og Vv ^anc^e- I Medicinen benyttes de som ' ehikel for pulverformede Medikamenter, der anbringes i Fordybninger mellem 2 Skiver, nvis Rande i Forvejen er svagt fugtede, saa- æaes at de ved Sammentrykning klæber sam- nien. De forhandles paatrvkte Firma og Ste- dets Navn. Obsidian er en glasagtig og stærkt glasglin- sende Stenart, der er dannet ved meget hur- ug Størkning af flydende Lava, hvorfor den ssaa har Navnet Lavaglas og vul- jJ1 ns k G1 a s. Den har et fuldkomment mus- T Brud med meget skarpe Kanter, der er “•ere eller mindre gennemskinnende. Af Farve J", en sort, brun, graalig eller grønlig, under- øen med plettede, flammede eller stribede Tegninger. Med Hensyn til Strukturen kan man skelne mellem ren Obsidian, der danner en kompakt Glasmasse, porfyragtig Obsidian, hvori der er udskilt Krystaller af Mineraler som Sanidin, Feldspat o. a„ sfærolitisk Obsi- dian med straalet Struktur, og blæret Obsi- dian, der danner en Overgang til Pimpsten (s. d.). Obsidianens Sammensætning kan være noget ulige, eftersom de Lavamasser er sam- mensatte, af hvilke den er dannet, men den indeholder altid megen Kiselsyre og en rigelig Mængde Alkalier, mest, naar den bestaar af Ryolit (s. d.), mindre, naar den er dannet af Basalt (s. d.). Ligesom den forekommer i Form af størknede Lavastrømme ved Vulkaner, kan den findes som Brudstykker og Knolde i Grus og andre løse Jordaflejringer. Af de Indfødte i Mexico og andre Steder er Obsidian benyt- tet til Redskaber paa samme Maade som Nor- dens Oldtidsfolk benyttede Flinten. Den har dog noget mindre Haardhed (c. 6) end Flint (c 7). Som Smykkesten er Obsidianen an- vendt bl. a. i tidligere Tid til Drikkeskaaler,. Spejle o. fl. En Varietet, der forekommer ved Moldau og Budweis i Bøhmen og kaldes M o 1- d a u i t, er benyttet til Halsbaand, Broscher o. a. Den er smukt flaskegrøn og gennemskin- nelig og kaldes ogsaa falsk Kry sol it og. Bouteillesten. Nær Obsidian staar den s. k. Perlesten ell. P e r 1 i t, der er kugle- formig (sfærolitisk) afsondret, og hvortil hører en Sten, der forekommer ved Floden Mare- kanka i Sibirien og gaar under Navn af M a- r e k a n i t. Dens Glaskugler brister ved Ham- merslag og danner støvfint Pulver. Obsidian eftergøres ogsaa ved farvede Glasflusser. Ochro se Bisamkor n. Ocimum se Basilikumurt. Oculi Cancrl se Krebsesten. Odderskind faas af forskellige Arter af den- til Maarfamilien hørende Oddergruppe, der omfatter Dyr, som alle er indrettede til hoved*