Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

» Okker Odderskind 714 ' . I sagelig at søge deres Næring i Vandet, hvor- for Fødderne er uddannede til kraftige Svøm- mepoter. I Handelen skelner man navnlig mel- lem to Slags Skind. Skindene af de egentlige Oddere, navnlig af den almindelige Fiske- eller Flododder (Fischotter eller Flusotter; Otter; Lutre; Lutrea vulgaris), der lever i hele Europa og i Nord- og Mellemasien, me- dens den i det sydlige Asien er erstattet af en nærstaaende Varietet Lutrea nair. Den bliver c. 80 cm lang, ikke iberegnet den c. 40 cm lange, noget spidst tilløbende Hale. Hove- det er glat med kor e, kraftige Kæber, spalte- ; formede NæseboiiFkraftige, snoede Knurhaar ] paa Overlæben ^oirte, afrundede Øren.^el- sen er tæt, kor arét, paa Ryggen mørke- de, tgra^lige eller^hvid- at der for særlig gode Skind betales meget høje Priser, indtil 9000 Kr. Gennemsnitlig bringes aarlig fra Amerika c. 6000 Skind i Handelen til en samlet Værdi af c. 2 Mill. Kr. Skindene benyttes dels til Kraver og Opslag paa Herrepelse, dels til Pelshuer, f. Eks. for tyske og russiske Husarofficerer, og i Kina af Mandarinerne til hele Klædningsstykker, til hvilke medgaar 3 hele Skind. Af et alminde- ligt Skind kan sædvanlig paaregnes 3 Besæt- ninger til Herrepelse. Odenas se Bourgognevine. Odol er Navnet paa et Mundvand, hvis virk- somme Bestanddele er Salol og Mentol eller Pebermynteolie. Et det originale meget lig- nende Præparat kan fremstilles af 2,5 g Salol, 0,5 g Pebermynteolie, 1 g Mentol, 100 g 95 % Alkohol og 1 Draabe Nellikeolie og Kommen- olie. Ofenlak, d. s. s. Ovn lak, se Fernis. Offenburger se Badensiske Vine. Offenheimer Rødt se G u m m i 1 a k. Officinel er Betegnelsen for Stoffer, Redska- ber, Beholdere o. s. v., der findes optagne i den gældende Farmakope. Oger se Champagnevine. Ohm eller Ahm er 1) et tidligere alminde- ligt benyttet Maal for flydende Varer, navn- lig for Vin, i Preussen = 137,404 1, i Baden = 150 1, i Rhinhessen — 160 1, ,i Brunsvig = 149,895 1, i Hannover = 155,758 1, i Schweiz =•- 150 1, i Rusland = 147,591 1, i Sverige = 157,039 1, i Norge = 149,561 1 og i Danmark g 154,579 1. 2) Enhed for den elektriske Modstand i en Ledning. Okker er den almindelig anvendte Beteg- nelse for jordagtige eller pulverformede For- vitringsprodukter af Jærnglans og Brunjærn- sien, men bruges ogsaa om Oxyder af andre Metaller, saa man taler om Antimonokker, Molybdænokker, Nikkelokker, Vitriolokker o. fl. Den almindelige Jærnokker er sædvanlig mere eller mindre uren af indblandede Oxyder os; Indblandinger af leragtige Stoffer. I Na- turen findes den sjælden saaledes, at den kan anvendes umiddelbart, men den maa sædvan- lig først præpareres ved Vaskning og Knus- ning, og undertiden maa den brændes før Brugen. Der findes mange specielle Benæv- nelser for Okker, alt efter dens naturlige Farve og dens Oprindelse. Umbra (s. d.) har. sit Navn fra Umbria i Italien, hvorfra Materiale af den Art først tilgodegjordes. Terra di Siena stammer fra Siena i Italien. Videre kan nævnes Satinober eller Amberger- j o r d, den guldgule Guldokker, gul Jord o. fl. Den naturlige Farve afhænger af Ox- vdationsgraden o? Indholdet af Vand samt af Urenhedernes Art og Mængde. Sædvanlig har Okkeren af Jærnglans en dyb rød Farve, me- dens Brunjærnsten giver gul eller brun Farve. Indblanding af andre Oxyder kan ogsaa give sort og grøn Okker. Ved Brænding forstærkes Farven og gaar over i stærkere rødt. Okker dannes bl. a. paa lignende Maade som Myre- malm ved, at jærnholdige Forbindelser i stille- staaende Vand og Sumpe udsættes for Luftens Indvirkning. Den er allerede i tidlig Tid an- vendt som Malerfarve, Anstrøgsfarve, til Ma- ling af Ydermure, Broer o. s. v.; ligeledes be- nyttes den til Farvning af Mørtel og ved Fa- brikationen af Linoleum og Voksdug. Blandet brun med tætte o lige Uldhaar, paa Uri ___ _____ __ fortil. Ofte findes ogsaa hvidplettede Skind. Den lever baae i fersk og salt Vand, er en meget dygtig Svømmer og ernærer sig navn- lig af Krebs og Fisk, af hvilke den ofte dræ- ber mange, idet den, naar den er mæt, kun tager en enkelt Bid af Ryggen, og den efter- stræbes derfor ikke alene for Skindets Skyld, men ogsaa paa Grund af den Skade, den gør paa Fiskeriet. Fra Nordamerika faas Skindene af den dér levende noget større Art, L. cana- densis, der er smukke mørkebrune, glatte og glinsende, hvorfor de undertiden ogsaa kal- des Spejlodderskind. De svenske og norske Odderskind er meget mørkere, under- tiden næsten sorte. Den største Art af Fiske- odderen, hvis Skind imidlertid kun sjældent kommer i Handelen, er L. b r a s i 1 i e n s i s fra Sydamerika, der er let kendelige ved en finneagtig Hudfold, som strækker sig langs Si- derne af den lange, flade Hales bagerste Del. Efter Kvaliteten kan Odderskindene ordnes saaledes, idet de første er de bedste: Labra- dor, den nordøstlige Del af de amerikanske Fristater, Hudsonbayskind, kanadiske, den sydlige Del af Fristaterne, skandinaviske, rus- siske, tyske, franske, spanske, mexikanske og ostindiske Skind. — løvrigt benyttes ogsaa de længere Dækhaar til Malerpensler, der ofte i Handelen kaldes Fiskepensler. Skindene, der har et meget stærkt og sejt Læder, er bru- gelige hele Aaret rundt, men er dog noget mere tyndhaarede om Foraaret, da Dyrene fælder. Til Pelsværk benyttes de sædvanlig, efter at de stride Dækhaar er fjærnede, ofte farvede til Efterligning af Søløveskind. Havodderen (Seeotter; Seaotter; Lutrede mer; Enhydra 1 u t r i s), .der, fejlagtig, men sædvanlig kaldes Kamschat- k abæ ver, lever ved den nordlige Del af Stillehavet, navnlig omkring Alaska og Aleu- terne. Det er et udpræget Vanddyr med et tykt, næsten kuglerundt Hoved, kort svær Hals og en kort, tyk Hale. Dyrene bliver for- uden Halen c. 1,2 m lange, men da Skindene sidder meget løst paa dem, kan de aftagne Skind blive indtil 1,8 m lange uden Hale og omtrent halvt saa brede. Pelsen er dannet af •ganske overordentlig bløde, tætte, mørkebrune Uldhaar, mellem hvilke findes lange, stærkt sølvglinsende Dækhaar, der undertiden sidder temmelig spredt, medens de paa enkelte Skind, der da betinger en overordentlig høj Pris, sid- der tættere og jævnt fordelte over hele Skin- det. Dyrene efterstræbes saa stærkt, at de øfterhaanden er bievne meget sjældne, saaledes