Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Peber 758 Pebermynte mm store, men ligner iøvrigt i alle Forhold Malabarpeber. — 4) Singaporepeber har kuglerunde, oftest 4—5 mm store, tem- melig haarde Frø med en brun til sort Frugt- skål med høje Rynker. Den gaar noget lettere itu end de foregaaende Sorter, men har sam- me Vægt som disse. Den er oftere blandet med Stilke og bliver hurtigt graa ved Lagring. — 5) Penangpeber har runde, oftest 2—5 mm store, ikke synderligt haarde, graa til brune, sjældnere sorte Frø, der ret let gaar itu, hvorfor den ofte indeholder afskallede eller itubrudte Korn. Den bliver ved Lagrin- gen altid graabrun; 1000 Korn vejer 238 g. Af hvid Peber er Tellicherry den bedst ansete, medens Hovedmængden kommer fra Penang. I kemisk Henseende er begge Sorter hoved- sagelig karakteriserede ved deres Indhold af P i p e r i n, et skarpt smagende, fast Alkaloid, der findes i en Mængde af 5—9 %, rimeligvis opløst i en stærkt lugtende, æterisk Olie, af hvilken der findes c. 1 %; muligvis spiller imidlertid ogsaa et Indhold af Harpiks en Rolle ved Peberets Smag. Iøvrigt bør for begge Sorters Vedkommende Vandindholdet ikke overstige 15 %, Stivelsemængden maa for sort Peber ikke være under 30 %, for hvid ikke under c. 38 %; Askemængden maa for sort højest være 5—6 %, for hvid højest 3 %, og Indholdet af Træstof for sort højest 14 %, for hvid højest 7 %. Disse Tal er af Betydning, idet Indholdet af Træstof, Aske og Sand kan forøges betydeligt, medens samtidig Indholdet af de andre Stoffer formindskes ved daarligt behandlede Varer, der indeholder Stilke og Støv i større Mængde. Selv i den daarligste Sort bør Indholdet af Stilke ikke overstige 4 %, og større Mængder, der iøvrigt let kan fraskilles ved Sigtning, maa betragtes som Forfalskning. Iøvrigt er det navnlig den stødte Peber, der er udsat for Forfalskninger, be- staaende i Indblandinger af meget forskellig Art. Almindelig er saaledes en Indblanding af knuste Enebær, af hvilke Olien i Forvejen er afdestilleret, endvidere knuste Peberstilke, Skaller, der er fraskilte fra hvid Peber, samt pulveriseret Brød, Klid, Stivelse, Matta, Olie- kager, Kridt, Tungspat, Gips, Højovnsslagge, Murstensmel o. s. v., o. s. v„ Forfalskninger, der dels kan kendes under Mikroskopet, dels ved en kemisk Undersøgelse. De hele Peber- korn er en sjælden Gang fundne forfalskede ved Hjælp af kunstige Peberkorn, fremstillede ved Presning af en Blanding af Mel, Peber, Støv o. 1., ligesom lyse Sorter undertiden far- ves med Benkul e. 1., for at de skal faa et mørkere Udseende. Lang Peber bestaar af de umodne, 4— 6 cm lange, 6—8 mm tykke, tørrede, graa- brune, valseformede Frugtstande af to andre Sorter Peber, P. officinarum og P. lon- g u m. Den indeholder de samme Stoffer som almindelig Peber, men har ikke saa skarp en Smag som denne. Den faas hovedsagelig fra Sundaøerne, medens en anden, ringere Sort fra Bengalen kun har 2—-3 cm lange og mere mørktfarvede Frugtstande. Ogsaa andre Arter af Peberbusken benyt- tes, saaledes P. Cubeba, der giver Kube- fa e r (s. d.), P. angustifolium, der giver Matikoblade (s. d.), P. Betle, hvis Blade benyttes til Tygning sammen med Arekanødder (s. d.), P. guineense fra det tropiske Vestafrika, hvis Frugter ligner Kube- ber, men har samme Smag som sort Peber, os flere Gange er forsøgt indført til Europa. Angaaende Anvendelsen af Rodstokken af P. methysticum se Kavarod. Peber er et af de tidligst kendte og anvendte Krydde- rier, og allerede ved Begyndelsen af vor Tids- regning indførtes betydelige Mængder til Eu- ropa over Geneva og Venezia. Efter Opda- gelsen af Søvejen til Ostindien faldt Prisen meget betydeligt, og nu til Dags er Peber det almindeligst anvendte Krydderi. Den aarlige Produktion anslaas til c. 26 Mill. Kr., hvoraf over Halvdelen kommer fra Sumatra. I 1901 indførte Datygbark 127 500 kg, Norge 95 620 kg og Sverige 403 549 kg Peber. \ Pebermynte^(P fefferminz; Pepper- mintpoivréc) kaldes en Del forskellige^Htegte læbeblomsjjede hørende Ar- ter og Varieteter Mynte, der alle indeholder Mentol eller ved Destillation kan afgive æte- riske Olier, der i alt væsentligt stemmer over- ens med Hensyn til Lugten. Disse forskellige Varieteter sammenfattes sædvanlig under Navnet Mentha piperita, med Undta- gelse af den Form, der leverer den japanske Pebermynteolie, og som almindelig antages for en Varietet af den ogsaa i Skandinavien vildtvoksende Agermynte, M. arvensis var. p ip er a s een s. Planten bliver sæd- vanlig 50—100 cm høj, har stilkede, næsten glatte Blade, der kun er svagt beliaarede paa Undersidens Ribber, og har Blomsterne sam- lede i valseformede Aks. De kort før Blom- stringen indsamlede Blade af den dyrkede Plante gaar i Handelen under Navn af Folia (Herb a) Menthæ piperitæ og benyt- tes dels ved Fremstillingen af forskellige Slags Brystte o. L, dels ved Fremstillingen af for- skellige Likører og Bittere. Dyrkningen af Planten, der gaar flere hundrede Aar tilbage i Tiden (i Japan endog før vor Tidsregning), foregaar nu i meget stor Udstrækning i Nord- amerika og Japan, i betydelig mindre Maale- stok i England, Frankrig, Rusland, Tyskland og Italien. Dyrkningen i England (Surrey, Herfordshire og Lincolnshire) havde naaet et meget højt Punkt ved Midten af forrige Aar- hundrede, men har siden da været i stadig Tilbagegang, begrundet paa det uhyre Opsving, som den amerikanske Pebermyntekultur har taget. I Nordamerika, navnlig i Staterne Mi- chigan, New York og Indiana, finder Dyrknin- gen Sted paa udstrakte Marker, der behandles og dyrkes paa samme Maade som Kornmar- kerne i Europa, se Fig. 330. Dyrkningen fore- gaar udelukkende med Henblik paa Indvindin- gen af P e b e r m y n t e o 1 i e, Æt er oleuni Menthæ piperitæ, en æterisk Olie^ dei i faas ved Destillation af Planterne med Vand- damp. Da Pebermynteolien som nævnt ikke faas af en bestemt Planteform, er det naturligt, at den kommer i Handelen med noget afvigende Egenskaber, og i Almindelighed er Lugten og Smagen tilstrækkelig karakteristisk til, at man derigennem ved Øvelse kan skelne de tre vig- tigste Sorter: amerikansk, japansk og engelsk Olie fra hverandre. I Almindelig- hed er Olien farveløs, gullig eller grønliggu med en behagelig, frisk Lugt og en kølena > længe vedholdende Smag. Den er i frisk H' stand temmelig tyndflydende, men bliver ine Alderen mørkere og mere tykflydende. Væ8 -