Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Rabaut 796 Radix uopløseligt i Æter, opløseligt i Alkalier med brun Farve; E r y t r o r e t i n (— Rabarberin) og Fao r e tin er ligeledes harpiksagtige, men kendes endnu kun lidet; desuden inde- holdes Katartinsyre, Qarvestof, Stivelse (c. 16 %) og Kalciumoxalat. Askemængden er højst varierende, i Almindelighed udgør den 3—24 %, men den kan naa op til over 40 %; i Asken findes hovedsagelig Kalcium- og Ka- liumkarbonat. Rabarberrod har i lange Tider været avlet i Europa, men de europæiske Droger afviger stærkt i ydre og indre Egenskaber fra de kinesiske. Den største Mængde europæisk Rabarber bestaar af Rødder, men ikke Rod- stængler, og det regelmæssige, straalede, marvløse Tværsnit og Manglen paa Masur- dannelser tilkendegiver let Drogens Art; de ved et Længdesnit fremkommende, stjerne- formede Figurer skyldes ikke Masurdannel- ser. men overskaarne Rodgrene. Europæ- isk Rabarber rod (Radix Rhei indi- go n i s) anvendes som Veterinærmedicin og faas af Rheum officinale, R. p alma- tum, R. Rhaponticum (Rapontica- r o d), R. un du 1 atum, R. compactum og R. E m o d i, hvilke især dyrkes i Østrig og i England, og den herfra stammende Vare er den, der nærmest ligner den ægte, men Faren for Forfalskning af den hele Droge er næppe stor. Anderledes stiller Sagen sig ved Indkøb af skaaren og navnlig af pulveriseret Droge, thi her vil Tilsætning af uægte Rabarberrod være vanskelig at paavise; ogsaa Stivelse, Bolus, Okker og Gurgemejerod kan forekom- me som Tilblandinger, men disse Stoffer vil i Reglen let kunne opdages ved en kemisk ok mikroskopisk Undersøgelse. Rabaut se B o r d e a u x v i n e. .. \ Rachitol se Organoterapeu trske. Midler. ’ BI Racky se Blornmebrændevin. Racoons er Skindene af den almindelige Vaskebjørn, se Bjørneskind. Racunda bruges undertiden ensbetydende med Nutria, se Bæverrotteskind. Raderpulver se S a n d a r a k. Radiser se Ræddiker, Radium er et Grundstof, der forekommer i yderst ringe Mængde sammen med forskellige Metaller i Mineralet Ur anb e gmalm (s. d.), dog kun paa enkelte af dette Minerals Finde- steder. I 1904 er Radium ogsaa paavist i den, enkelte Steder i Nordamerika forekommende Uranmalm C a r n o t i t (se Uran). Efter de hidtil kendte Arbejdsmaader behøves c. 1 t af Mineralet til Fremstilling af 0,1 g af den For- bindelse, Radiumbro ni id, i Form af hvilken Radium sædvanlig gaar i Handelen, og Prisen er derfor ogsaa meget høj. Paa Grund af den ret sjældne Forekomst af ra- diumholdig Uranbegmalm er det imidlertid og- saa kun yderst ringe Mængder Radiumbro- mid, der er bievne bragte i Handelen, efter at denne Forbindelse i. 1902 var fremstillet i tem- melig ren Tilstand. Radium hører, bl. a. sammen med det, og- saa i Uranbegmalm forekommende, men end- nu ikke i ren Tilstand fremstillede Poloni- um, til de s. k. radioaktive Stoffer, d. v. s. Stoffer, der uden nogen ydre Paavirkning udsender Straaler af forskellig Art, idet nogle af disse er ladede med positiv, andre med ne- gativ Elektricitet og endelig nogle er ulek- triske. Ogsaa i andre Retninger er Straalerne indbyrdes forskellige, saaledes ved deres- større eller mindre Ævne til at trænge gen- nem forskellige Metaller o? andre faste Lege- mer, ved deres forskellige kemiske og fysio- logiske Virkninger, og ved deres forskellige Ævne til at frembringe Lys og Fluorescens hos andre Stoffer, der rammes af Straalerne. Særlig ejendommeligt for Radium er det end- videre, at det stadig udsender Varmestraaler,. saaledes at den til 1 g Radium svarende Mængde Radiumbromid i Løbet af 1 Time ud- straaler omtrent saa megen Varme, som be- høves for at opvarme 1 g Vand fra 00 til 100°. Endvidere udsender Radium et luftfor- met Stof, den s. k. »Emanation«, der indehol- der et andet Grundstof, Helium, der altsaa er opstaaet af Radium. Denne Udstraaling af Helium begynder først at vise sig nogle Dage efter, at Radiumbromidet er fremstillet, og det synes saaledes. som om man her havde det første Eksempel paa, at et Grundstof kan om- dannes til et andet. Nogle Undersøgelser sy- nes at tyde hen paa, at Radium efterhaanden omdannes til Bly. Foruden den overordentlig store videnskabelige Interesse, der knytter sig til dette Stof, har det faaet en udstrakt An- vendelse i Terapien. Da Prisen paa Radium er meget høj, idet 1 g Radiumbromid koster c. 250 000 Kr., søger man stadig efter Erstat- mngsmidler derfor. Radioaktivitet, men i langt ringere Grad, findes hos Uran, Thorium og Aktinium. Nærmest Radium kommer M e so- thor i u m, der faas af Resterne fra Fremstil- lingen af Thorium, og som er noget billigere e(i^d Radium. Radix øfftien latinske Betegnelse for Rod men benyttes §gsaa ofte for Droger, hidrø- rende fra andre underjordiske Plantedele saa- som Rods twi sier (Rhizomata) og Kno'l^le (J^t'bera); en korrekt Gennemfø- -yél^^g^ra'tinske Betegnelser for disse Dro- ger vanskeliggøres dels ved, at Drogerne hyp- pig bestaar al underjordiske Stængeldele med paasiddende Rødder og derfor strængt taget skal benævnes med en Sammenstilling af to af Betegnelserne, og dels ved, at den inden- landske Betegnelse »Rod« for rodlignende,, underjordiske Plantedele har sin praktiske Kortfattethed og Traditionen for sig — R- Aconiti — Stormhatrod. — R. Actææ = S 1 a n g e r o d, sort. — R. Alkannæ = A1- kannarod. — R. Althææ = Althæarod. — R. Angelicæ = Angelikarod. — R- Anymos = Qelsemiumrod. — R. Ari = A r u m r o d. — R. Aristolochiæ = Slange- rod, v i r g i n s k. —- R. Armoraciæ = Pe- ber r o d. — R. Arnicæ = Arnikarod. — R. Artemisiæ = Graabynkerod. — R« Asari = Hasselrod. — R, Bardanæ = Bu r r e r o d. — R. Belladonnæ = B e 1 la- cl o n n a r o d. — R. Bryonia = G a 1 d e b æ r- r o d. — R. Calami = Kalmusrod. — R- Calumbæ Kalumb ar o d. — R. caryo- phyllata — Nelli.kerod. — R. Chelidonii — Svaleurtrod. — R. Chinæ = Kina- r o d. —• R. Chichorei = Cikorierod. — R. Cimicifuga = Slangerod, sort. — R- Colchici = T i d 1 ø s r o d. — R. Columbæ == Kalumbarod. — R. Consolidæ = Kul- suk k e r r o d. — R. Curcumæ = Gur ge- ni e j e r o d. — R. Cynoglossi = Hundetun- gerod. — R, Dauci = Gulerod. — R- Dictamni = Dip tam rod. — R. Enulæ =