Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Raffinade 797 Ramie Ålantrod. — R. Filicis = Bregnerod. — R. Qalangæ = Galangarod. — R. Qei urbani = N e 11 i k e r o d. — R. Qelsemii = G e 1 s e ni i u m r o d. — R. Ginseng = Gin- sen g rod. — R. Qlycyrrhizæ — L a k r i s- rod. —■ R. Qraminis = Græsrod. — R. Granati = Granatrod. — R. Helenii = Ålantrod. — R. Hellebori = Nyserod. — R. Hydrastis == Hydrastisrod. — R. Imperatorii = Mesterrod. — R. Inulæ — AJantrod. — R. Ipecacuanhæ = Ipeca- cuanharod. — R. Iridis = Violrod. — R. Iverancusæ = Vet i ver rod. — R. Ja- lapæ = Jalaper o d. — R. Levistici = Løv- s t i k k e r o d. — R. Liqviritiæ = L a k r i s- r o d. — R. Ninsi — Ginsengrod. — R. Ononidis = Krageklorod. — R. Palmæ Christi se Saleprod. — R. Pareiræ = Nyrerod. -— R. Petroselini = Persille- rod. — R. Pimpinellæ = P i m p i n e 11 e- r o d. — R. Podophylli se Podophyllin. — R. Polypodii = En g elsø dr o d. — R. Pyrethri = Bertram rod. — R. Ratanhiæ = Ratan hierod. — R. Rhei = R a bar- fa e r r o d. — R. Rubiæ tinctorum = Krap- rød. — R. Saleb = Saleprod. -— R. Sa- ponariæ — Sæberod. — R. Sarsaparillæ = Sarsaparillarod. — R. Sassafras = Sassafrasrod. — R. Scammoniæ = S k a m m o n i a r o d. — R. Scillæ = Strand- løg. — R. Scopoliæ — Skopoliarod. — R. Scrophulariæ = Brunrod. — R. Sene- gæ = Sene garod. — R. Serpentariæ = S1 a n g e r o d, v i r g i n s k. — R. Spigeliæ — S p i g e 1 i a r o d. — R. Sumbuli = S umbul- r o d. — R. Symphyti = Kulsukkerrod. — R. Taraxaci = Løvetandrod. — R. Tormentillæ == Tormentilrod. — R. Va- lerianae = Baldrian rod. — R. Warneriæ = Hydrastisrod. — R. Veratri = Ny- ser od, hvid. — R. Vincetoxici = Svale- rod. — R. Zedoariæ = Zedoar ier od. — R. Zingiberis = Ingefær. Raffinade se Sukker. Rafiatrævler, R a f i a b a s t, er Bladtræv- lerne af en i Østafrika og paa Madagaskar voksende Palme, R a p h i a pedunculata. He bruges i Europa i Gartnerier og til Flette- arbejder, Maatter og Hatte. Smign. Piassava. Rafters kaldes i Østersøhavnene Fyrrebræd- der af 1,25—2 m Længde, 15—18 cm Bredde og 3 cm Tykkelse. Ragørret kaldes i Norge Ørred, som er ned- lagt paa en saadan Maade, at den efter no^le Maaneders Forløb er gaaet i en særlig Gæ- ring, hvorved den antager en højst ubehage- lig Lugt og derefter nydes som en særlig De- likatesse. Det er saaledes noget lignende som det svenske Gravlaks. Raibhendatrævler bruges undertiden som Benævnelse paa Abelmoskusfibre (s. d.). Rajgræs, L o 1 i u m, er et Græs, af hvilket to Sorter dyrkes almindeligt som Foderplan- ter, nemlig almindeligt Rajgræs, L. P e r e n n e og italiensk Rajgræs, L. 'talicum. Førstnævnte har 30—75 cm høje ^tængler med stakløse Smaaaks, medens stænglerne hos sidstnævnte (se Fig. 345), der er mere bløde, sædvanlig er 60—95 cm høje, hvorhos Smaaaksene bærer Stakke af om- trent samme Længde som Frøet. Til Udsæd at begge Sorter benyttes sædvanlig 22—23 kg Pr- lia, se iøvrigt G r æ s f r ø. En tredje Art Rajgræs, giftigt Raj- græs, L. temulentum, er i Modsætning til de to foregaaende enaarig og kendelig ved sine ru Straa og langstakkede Smaaaks. Den findes ikke sjældent som Ukrudt i Vaarsæden, og Frøene har undertiden en ret stærkt giftig Virkning, medens de undertiden er ganske uskadelige. Dette ejendommelige Forhold fremkommer derved, at Planten i sig selv ikke indeholder giftige Stoffer, medens saadanne i stor Mængde dannes i den af en Svamp, der Fig. 345. Italiensk Rajgræs. som Regel vokser op igennem Straaet og sæt- ter sine Frugtlegemer i Frøene, uden at disse derved forandrer deres Udseende. Fransk Rajgræs benyttes dels som Benævnelse fol- det i Frankrig dyrkede Rajgræs, dels under- tiden som Benævnelse for Draphavre. Rak se A r r a k. Rakitzer se Hør. Ral se Singels. Ramie, Boehmeriatrævler, Kina- g r æ s, er Basttrævlerne af den til Neldefa- milien hørende Boehmeria nivea, der ligner den almindelige Brændenelde, men bl. a. let kendes fra denne ved Manglen af Bræn- dehaar, se Fig. 346. Planten er en Stand, fra hvis Rodstok der hvert Aar fremskyder 10—20 lige Stængler, der bærer afvekslende stillede