Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Ramie 798 Ramie Blade, og som bliver 1—2 m høje. Stænglerne er sædvanlig 7 mm i Diameter og bærer et 0,5 mm tykt Bark- og Bastlag. Planten fore- kommer i to Varieteter eller Racer, nemlig foruden den hvide Ramie, B.oehmeria ni- ve a, hvis Blade paa Undersiden er saa tæt behaarede, at de har en snehvid Farve, til- lige en anden Form, B. n. var. candicans, hvis Blade paa Undersiden er grønlige, men Planten i Sydfrankrig, Spanien, Italien og Sydtyskland. I Tidernes Løb har Ramie i de forskellige Lande foruden de allerede nævnte haft adskillige andre Betegnelser, af hvilke flere endnu benyttes, saasom R h e a f i b r e,. Rameh, Kankh ur a eller Kan k h ar a (i Bengalen), Pul as (paa Sumatra), Calve (i Siam), Mao fib re (i Japan), Kalui* hamp o. fl. /OTEK Fig. 346. Hvid Ramie, Boehmeria nivea, den øverste Del af en blomstrende Stængel, c. 1/2 nat. Størr. mere eller mindre hvidt behaarede paa Blad- ribberne. Begge disse Racer stammer fra Østasien og har i ethvert Tilfælde været dyr- kede lige saa længe i Japan og paa Sunda- øerne som i Kina, saaledes at de almindeligt benyttede Betegnelser Chinagrass, Grass cloth, Qræslærred, der benyttes for de deraf fremstillede Stoffer, i Virkeligheden intet udsiger om Oprindelsen. Fra disse Steder er Kulturen efterhaanden udbredt til Bagindien og Forindien, til New Orleans, Martinique, Guadeloupe, Jamaica, Trinidad, Mauritius, Réunion, Queensland, Ægypten og Algérie, ligesom de nyere Kulturer i Straits Settle- ments, paa Sumatra og i Kamerun har vist sig at give fortrinlige Resultater. Derimod er Forsøgene med Dyrkningen i Sydamerika hidtil ikke faldne godt ud, lige saa lidt som de Forsøg, der har været gjorte paa at dyrke Indhøstningen af Stænglerne-kan ske 3—4 Gange aarligt i Løbet af 20—25 Aar, men ud- føres sædvanjig dog kun to Gange aarligt Af Stænglerne indvinder man dels Bast, dels Spindemateriale. Den raa Bast indvindes dels- ved Skrælning og Skrabning, dels ved, at man behandler Stænglerne med varmt Vand og Damp eller Askelud, hvorefter man let kan fjærne Barken og Basten og atter skille disse fra hinanden. Paa mange Steder er imidlertid Haandarbejdet blevet afløst af Maskiner, der behandler Stænglerne ved Hjælp af riflede Valser enten under Vand, eller efter at Stæng; lerne efter en kortvarig Rødning er tørrede 1 Solen. Paa disse Maader faar man de s. k. raa Trævler, der bestaar af sammenhængende Bastfibre, og som er meget stærke, men som kun egner sig til Rebslagerarbejder, ikke til Fremstilling af Tekstilvarer. Naar man vil