Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Ramsays Blegevand 799 Ranunkelfamilien fremstille Spindemateriale, maa Basten først underkastes en Behandling, der kaldes »Co- tonisering«, og som sædvanlig bestaar i en Varmtvandsrødning med efterfølgende Be- handling paa en Maskine, i hvilken den itu- skaarne Bast dels knækkes ved Hjælp af rif- lede Valser, dels gnides mellem Valser, hvor- efter Produktet paa sædvanlig Maade bleges og kæmmes, dels foretages ofte en kemisk Fig. 347, Ramietrævler. q Tværsnit visende Hulrummet J, Væggens indre Lag i og dens Lagdeling Sch. v For- skydninger og r Spalter i Væggen, e Fibrenes stumpe Ender, c. 250 Gange forstørr. Behandling med forskellige Klorpræparater og Natronlud; men ligesom disse Behandlinger altid har været søgt hemmeligholdte i Kina, saaledes søger endnu hver Fabrik at hemme- ligholde sin Metode, saaledes at de enkelte Detaljer ikke er fuldt kendte. De raa Trævler, ofte kaldet »rough China- grass«, kommer i stor Mængde til Europa, nvor de enten benyttes til Rebslagerarbejder eller cotoniseres. De enkelte Celler udmær- ker sig navnlig ved deres Længde, der over- skrider alle andre Planters Bastcellers, idet * kan naa en Længde af indtil 260 mm, men otte er to eller flere saadanne Celler saa fast or bundne med hinanden, at de er meget van- Kehge at udskille og tilsyneladende danner 11 enkelt Celle af over 0,5 m Længde. Tvær- snittet andrager 0,04—0,08 mm, oftest 0,05 mm. Et mikroskopisk Billede af Cellerne, set fra Siden og i Tværsnit, er vist paa Fig. 347. Efter Cotoniseringen har Cellerne et Udseende som vist paa Fig. 348, hvor tillige det for disse Trævler karakteristiske Stivelseindhold er vist. Trævler, der baade i Egenskaber og Ud- seende meget ligner Ramie, faas af den ogsaa til Neldefamilien hørende Pipturus ar- ge n t e u s fra Java, de s. k. R o a f i b r e, der under Mikroskopet kendes paa de ofte frem- trædende Radialspalter i Cellevæggene. Ta- Fig. 349. Tværsnit q gennem Roafibre. tn det udvendige,. i det indvendige Lag af Cellevæggen, r Spalter i denne,. Z Hulrum. C. 250 Gange torstøir. verne er noget stivere end Ramie og benyttes meget til Rebslagerarbejder og Flettearbejder. Den cotoniserede Ramie udmærker sig ved sin Længde, Styrke og smukke Glans, der kan blive næsten silkeagtig, ligesom Trævlerne kan bleges fuldstændig hvide. Tøjer, fremstil- lede heraf, kom første Gang til Europa fra Kina i Aaret 1810, men først fra Midten af forrige Aarhundrede blev Spindematerialet fabriksmæssigt forarbejdet i Europa, navnlig i England, Frankrig og Tyskland. Ramie an- vendes dels til Fremstilling af Trikotstoffer til Underbeklædning, dels til forskellige glatvæ- vede, mønstrede og damaskvævede Stoffer, bl. a. ogsaa farvet til Møbelbetræk og som Møbelplysch. Ramsays Blegevand fremstilles ved Omsæt- ning mellem Opløsninger af Klorkalk og Mag- niumsulfat og indeholder som virksom Be- standdel Ma'gniumhypoklorit. Ramtillfrø se N i g e r o 1 i e. Ramuli er den latinske Betegnelse for Smaa-, kviste og Grene. R. Sabinæ se Sevenbom.. — R. Thujæ se Thuja. Rancio, 1) se Sherry. 2) se Navarravine. 3) en af Egespaaner fremstillet alkoholisk Ekstrakt, der benyttes som Tilsætning til ung. Kognak for at give denne Udseende af at være afiagret. Randsten se Bordursten. Rangfolie se Muskatnød. Ranunkelfamilien er en meget udbredt Fa- milie, der bestaar af næsten lutter urteagtige Planter, hvoraf mange, f. Eks. Slægterne Ane- mone, Ranunkel (Smørblomst), Kabbeleje og Engblomme, er almindelig vildtvoksende i Skandinavien. Mange af Slægterne udmærker sig ved at indeholde stærkt virkende eller gif- tige Alkaloider, der har medicinsk Betydning: i Stormhat findes Akonitin, i Anemone og Pulsatilla Anemonin, i den kanadiske Hydra- stis Hydrastin o. s. v., men størst Anvendelse finder Familien som Prydplante i Haverne, idet Blomsterne hos de fleste, f. Eks. Pæon, Stormhat, Ridderspore, Akkeleje, Klematis o..