Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Rapakivi 800 Raps m. a., er iøjnefaldende ved deres stærkt far- vede Blomster, medens vellugtende Stoffer sjældent forekommer hos dem. Rapakivi (betyder: Raaddensten) er en Va- rietet af Granit, som især forekommer i det sydlige Finland. Den udmærker sig ved sine »Øjne«, der bestaar af runde Korn af Ortoklas emgivne af en Rins af Oligoklas. Disse Øjne i Tværsnit og kan naa en Størrelse af 5 cm Fig. 350. Eng-Rapgræs. Udseende. giver Stenarten et ejendommeligt _ _ _ Rapakivi forekommer baade i Østfinland (Wi- borg) og Vestfinland (omkring Nystad) lige- som ogsaa paa Åland. Den benyttes en Del til dekorativ Bygningsbrug, da den især i sleben Form er meget smuk, og har f. Eks. i Petrograd i udstrakt Grad været benyttet i Isakskirken o. fl. St. Ligesaa bestaar den store Aleksandersøjle af Rapakivi. Dennes uheldig- ste Egenskab: at den let forvitrer (hvorfra Navnet stammer), har her medført, at Søjlen er gennemsat af talrige Revner. Rapfolie se Muskatnød. Rapgræs. P o a, er et Græs, af hvilket nogle Arter dyrkes som Fodergræsser, saaledes Engrapgræs, Poa pratensis, se Fig. 350, Almindeligt Rapgræs, P. trivi- al i s, sjældnere Stortoppet Rapgræs, P, f e r t i 1 i s, medens den almindelige vildt- voksende Lun dr ap gr æ s, P. nemora- 1 i s, ikke giver saa stort et Høstudbytte. De har alle 30—60 cm høje Stængler med fler- blomstrede, sammentrykte, stakløse Smaaaks siddende i en aaben Top. Angaaende Frøet se Or æ s frø. Rapé kaldes en Slags simpelt, groft kornet Snustobak. Raphia se Pia s sava og Rafiatræv- 1 e r. Rapidstaal kaldes Staalsorter, der ved for- skellige Tilsætninger og særlige Hærdnings- maader bl. a. har opnaaet den Egenskab, uden Skade at kunne opvarmes til en høj Tempe- ratur, saaledes som den f. Eks. fremkommer, naar Staalet benyttes som Skærestaal ved meget hurtigt gaaende Drejebænke. O/j^Tapontikarod se Rabarberrod. - Raptyet' sg Wrapper. Rapoltsweiler se Elsasservine. Raps. B r atg s i c a N a p u s, er en til de korsblomstrede hørende Plante, der er almin- ■ dejlig "dyrket paa Grund af sine olieholdige Jg-gu Petf ligner i Udseende Agerkaal (s. d.), men er højere og har en længere Blomster- stand end denne. De øvre Blade har en pile- formig Grund, der omfatter Stænglen. Den forekommer i flere Varieteter, af hvilke en med en tyk opsvulmet Rod, B. N. r a p i 1 e r a, under Navn af Rutabaga dyrkes som Fo- derplante, medens B. N. oleifera særlig dyrkes under Navn af Raps i to Kulturformer, nemlig som den toaarige Vinterraps, B. N. o. biennis, og som den enaarige S om- me r r a o s, B. N. o. p r æ c o x. Ganske paa samme Maade som Raps og ofte blandet med denne dyrkes den nærstaaende R y b_s, Brassica Rapa eller B. campestris oleifera, der i Udseende meget ligner sin vilde Stamform, Agerkaal (s. d.). Ogsaa denne forekommer som Vinterrybs, B. c. olei- fera biennis, og som S o mm er r ybs; B. c. o. p r æ c o x. Raps og Rybs dyrkes i næsten alle europæiske Lande, navnlig i Frank- rig og Belgien, i de sydlige russiske Guverne- menter, især i Polen og Besarabien, i Rumæ- nien og i Bøhmen, Qalizien, Måhren og Øvre- østrig. I Skandinavien spiller Rapsdyrknin^en ingen som helst Rolle, medens den tidligere var ikke saa lidt udbredt i Danmark. Paa Grund af det kolossale Forbrug af Rapsolie til Sæber og Smøreolie kan Europa imidlertid ikke brødføde sig selv og indfører derfor me- get betydelige Mængder ostindisk Raps, navn- lig fra Calcutta, Madras, Bombay, Guzerate og Ferozepore, efter hvilke sidstnævnte Byei Frøene ofte benævnes. Man dyrker i Indien væsentlig følgende Sorter: Rai eller B. iufl' cea, S a r s o n, der er en Varietet af, Ager- . kaal, og som dyrkes i flere Arter med lysfi- . gule Frø, bl. a. B. glauca, B. trilocula- i ris og B. quadrivalvis og Tori, 8. idichotomaogB. ramosa. Genstand for Handelen er de smaa, kugle* i runde, gule til næsten sorte Frø (R a p s s a a t, i Rape seed; Colza), der hos nogle Artei er forsynede med et fint Ribbenet (ikke hos almindelig Raps og den almindeligt dyrkede ; Rybs), og som har en Diameter af 1—'2,8 rnn1- ; Frøenes Vægt er noget varierende, dog ik^e . saa meget, at den kan benyttes til at kende Ov ■ forskellige Sorter fra hverandre. Dog er sæd' , vanlig Vinterraps tungere end Sommerraps.