Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Rapskager 801 Ratanhiarod ■saaledes at 1 hl Vinterraps vejer c. 68 kg, 1 hl Sommerraps c. 65 kg. Middelvægten af 1000 Korn kan sættes til 3,69 g. En Adskil-, leise af de forskellige Arter kan imidlertid let ske ved Mikroskopets Hjælp, idet Skallernes : Bygning frembyder ret betydelige Forskelle. Angaaende den i Frøene indeholdte Olie se Rapsolie. Rapskager er Presseresterne, der bliver til- bage ved Fremstillingen af Rapsolie (s. d.), og som paa Grund af deres betydelige Indhold af kvælstofholdige Stoffer og Fedt og deres Vel- smag og appetitvækkende Virkning paaKøerne afgiver et fortrinligt Kraftfoder for Malke- kvæg, hvorved dog maa tages i Betragtning, at de, naar de gives i for store Mængder, kan have stærkt afførende Virkninger. Gode Raps- kager skal udvise god Opbevaringstilstand, saaledes at de ikke indeholder Midder eller Skimmel, og have en frisk, ikke harsk Lugt. For at give gamle Kager eller Kager, som er slaaede af gammelt Frø, et bedre Udseende, behandler man undertiden Frøene med Kalk eller Alkalier, hvorved Kagerne faar en smuk gulliggrøn Farve. En saadan Behandling kan som Regel paavises ved, at Kagerne efter Be- fugtningen med Vand viser en stærkt alkalisk Reaktion, eventuelt ved en nøjere kemisk Un- dersøgelse. Gennemsnitlig skal gode Raps- kager indeholde c. 33 % kvælstofholdige Stof- fer og c. 9 % Fedt, men disse Mængder kan iøvrigt variere ikke ubetydeligt og da navnlig saaledes, at Kagerne ved stærk Presning bli- ver mere oliefattige, men da til Gengæld sæd- vanlig ogsaa faar et større Indhold af kvæl- stofholdige Stoffer. Angaaende Sammensæt- ningen se iøvrigt Foderstoffer, Tabellen S. 301. Da der til Europa indføres betydelige Mæng- der indisk Raps, og da denne sædvanlig er i Stand til at udvikle betydelige Mængder skarpe, sennepsagtige Stoffer, der kan have meget giftige Virkninger, se Sennep, er det ved Indkøb af Rapskager nødvendigt at sikre sig imod, at saadant kan finde Sted, og en mikroskopisk Undersøgelse, ved hvilken til- lige kan Daavises Indblandinger af forskellig- artet Ukrudtsfrø, er derfor af lige saa stor Betydning som den kemiske Undersøgelse. Herved maa imidlertid erindres, at en ringe Indblanding at indisk Frø eller Kagernes Ævne til at udvikle en ringe Mængde Sennepsolie ikke kan betegnes som skadelig. Det Ferment, som bevirker Udviklingen af Sennepsolien, l<an ødelægges, naar Frøene opvarmes stærkt før Presningen, men da selve den Bestanddel af Frøene, hvoraf Sennepsolien udvikles, der- ved ikke dræbes, og da der i Koernes For- døjelseskanal findes Fermenter, der kan virke paa lignende Maade som det, der oprindelig har været til Stede i Frøene, vil ogsaa saa- ledes behandlede Kager kunne have en ska- delig Virkning, hvilket maa erindres ved Un- dersøgelsen. Rapskager kan betegnes som rene, hvad enten de er slaaede af ren Raps 'eller af en Blanding af dette og Rybs. Rapsolie (Riiboel; Rape seed oil; ttui 1 e de Colza) er en fed Olie, der i en Mængde af 40—45 % findes i Frøene af Raps 'og Rybs. Den hører til de ikke tørrende Olier, tanliggul med et svagt grønliggult Skær, ykflydende og med en Vægtfylde ved 15°, Sær varierer fra 0,914 til 0,917. Naar den af- under Frysepunktet, begynder den at ■'uskille faste Bestanddele (Stearin) ved en Meyers Vareleksikon. Temperatur, der varierer fra -4- 1 ° for ren Rapsolie til -4- 8° for Rapsolie, slaaet af ren Sommerrybs, og ved noget lavere Tempera- tur stivner den til en gulhvid, salveagtig Masse. Den frisk pressede Olie maa raffine- res, d. v. s. ved Behandling med Svovlsyre og paafølgende Udvaskning med Vand befries for forskellige slimede og farvende Stoffer, hvorved den faar en lysere, mere ren gul Farve. Rapsolie benyttes i raffineret Tilstand til Lampeolie, til Smøreolie, til Fremstilling af Smørfarve, i Sæbefabrikationen, til Fremstil- ling af Faktis og blæst© Olier. Resten fra Raffineringen benyttes i Hvidblikfabrikationen og i Hvidgarveriet. Angaaende Presseresterne se Rapskager. Rasamala se S t o r a k s. Rask, Rass (Rasch; Rash; Cardou- c i 11 e), kaldes et groft Kamgarnsstof, der væves som fire- eller tretraadet Kiper. I tid- ligere Tid spillede disse Stoffer en langt større Rolle end nu, og herfra stammer den gamle Benævnelse Rasmagergarn for Halv- kamgarn, der sædvanlig benyttedes til Frem- stillingen. Rasmagergarn se Rask. Raspails Kamferpræparater er Opløsninger af Kamfer i Spiritus eller Olier, Udrivninger i Fedt, vandige Blandinger (Sedativvand) og Kamfercigaretter, Penneposer, fyldte med pulveriseret Kamfer, som af Lægen og Natur- forskeren Raspail (død 1878) anbefaled.es mod vidt forskellige Sygdomme og skaffede ham Tilnavnet »Kamferdoktoren«. Raspails Opfat- telse af Kamferet som et Slags Universallæge- middel er ikke bleven tiltraadt af Eftertiden. Rasura er den latinske Betegnelse for Dro- ger, tilberedte ved Raspning. R. cornus cervi — raspede Hjortetakker. — R. stanni = raspet Tin. —R. succini — raspet Rav. Ratafia kaldes dels en Slags Syltetøj, der fremstilles ved Nedlægning af forskellige raa Frugter i Rom, dels Likører, som har faaet en Tilsætning af søde Frugtsafter. Navnet stammer fra Ordet Tafia, der er Betegnel- sen for en Slags svag Rom, som kun sjældent kommer til Europa. Ratanhiarod, Ratanharod, Radix Ra- tanhiæ, faas af Krameria triandra, en kortstammet Busk af Familien Cæsalpi- n i a c e æ, der bærer graafiltede, helrandede, tykke Blade og smaa kuglerunde, røde Blom- ster, og som vokser paa de brasilianske og peruvianske Andesbjerges tørre, ufrugtbare Skraaninger, 1000—2000 m over Havet. Dro- gen indsamles især øst og nord for Lima og om Titicacasøen og udføres over Callao, Islay ogPayta. Den bestaar af de indtil 60 cm lange og omtrent 3 cm tykke, udvendig mørkt rød- brune, glatte og blanke Rodgrene, der kan af- sætte røde Streger, naar de stryges over Pa- pir. I Tværsnittet ses en omtrent 1 mm tyk, rødbrun Bark og et lyst brunrødt eller næsten hvidt Ved, der er omtrent 6 Gange saa tykt som Barken; denne smager stærkt sammen- snærpende og noget bittert, medens Vedet næsten er uden Smag. Paa ældre og tykkere Grene er Barken ikke sjældent helt eller del- vis faldet af, hvorved Varen har mistet al Værdi; denne beror nemlig paa dens Indhold af Ratanhiegarvesyre, der hovedsagelig op- træder i Barken, men kun i ringe Grad i Ve- det, og som paavises ved Rystning af Drogen 51